Du er her: Forsiden > Erhvervsuddannelser
Udskriv siden

Erhvervsuddannelser

EUC Sjælland udbyder en lang række spændende erhvervsuddannelser inden for følgende 8 indgange

(En indgang er et område, der samler beslægtede uddannelser under ét)

  1. Bil, fly og andre transportmidler
  2. Bygge og anlæg
  3. Bygnings- og brugerservice
  4. Krop og stil
  5. Produktion og udvikling
  6. Strøm, styring og it
  7. Sundhed, omsorg og pædagogik
  8. Transport og logistik

Tilmelding til erhversuddannelser henvises til optagelse.dk hvis du er elev i grundskolen eller 10. klasse. Er du ansøger udenfor uddannelsessystemet (voksenelev eller i arbejde) skal du søge om optagelse på dette skema.

En indgang er et område, der samler beslægtede uddannelser under ét.

Grundforløbet i en indgang
Du begynder med grundforløbet. Hvor langt dit grundforløb bliver afhænger af dine forudsætninger og interesser - og din arbejdsindsats. Et normalt forløb varer ca. 20-30 uger. Hele grundforløbet er skoleundervisning med teori og praktik i værksteder. Inden du begynder har du valgt hvilken indgang dit grundforløb skal ligge under.

Elitegrundforløb
Du har også mulighed for at tage et elitegrundforløb. Dvs. et grundforløb i et hurtigere tempo og/eller fag på et højere niveau samt praktikophold i udlandet. Tal med din kontaktlærer eller studievejlederen, der kan fortælle mere om dine muligheder.

Er du i tvivl hvilken uddannelse i indgangen du ønsker?
I løbet af grundforløbet får du lejlighed til at stifte bekendtskab med de forskellige uddannelser i indgangen. Herefter vælger du så, hvilken uddannelse, du vil gennemføre. Allerede inden du begynder på grundforløbet får du en kontaktlærer. Sammen med kontaktlæreren udarbejder du en uddannelsesplan.
Du kan også altid kontakte en af skolens vejledere, der kan hjælpe dig med at træffe de rigtige valg.

Grundforløbsbevis
Når du afslutter grundforløbet, får du et grundforløbsbevis. Beviset skal du bruge når du søger praktikplads (læreplads). Hvis du allerede har en praktikplads kan du starte på praktikopholdet i virksomheden før grundforløbet.

Relevant erhvervserfaring
Voksne elever kan søge merit og tage særlige uddannelsesforløb på kortere tid. Læs mere om erhvervsuddannelser for voksne.

 

 

EUC Sjælland - Jagtvej 2 - 4700 Næstved - 55 75 33 00 - eucsj@eucsj.dk