Metal, mekanik og motorer

Mekanikjer675x175


Vil du arbejde med produktion, reparation eller transport?

Kan du afkode en teknisk tegning og se produktionsprocessen for dig? Elsker du at få gnisterne til at flyve i værkstedet? Eller er du til åbne landeveje og store biler? Så skal du vælge fagretningen:

Metal, mekanik og motorer

Fagretningen er sammensat af uddannelser, der har faglige fællesskaber og samtidig appellerer til dig, som har interesse for erhverv, hvor arbejdet retter sig mod konstruktion, produktion, reparation, transport, lager og logistik.

Fagretningen retter sig mod hovedområdet; Teknologi, byggeri og transport, og du kommer tæt på erhvervsuddannelserne personvognsmekaniker, smed, industritekniker, vejgodstransport og lager og terminal*.
*Bemærk at der kun er mulighed for at afprøve transport- samt lager- og terminaluddannelserne i et begrænset omfang, svarende til 1 til 2 ugers varighed.

Undervisningen er primært praktisk og med et anvendelsesorienteret fokus. Det betyder, at værkstedsundervisningen er omdrejningspunktet for din tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer. 

Hertil er der obligatorisk undervisning i faget dansk, og du skal ligeledes vælge et andet valgfag, som eksempelvis kan være matematik eller fysik. Der vil også blive tilbudt støttefag, såfremt du har brug for dette.


Fagretningens projekter tager udgangpunkt i temaet ”Værkstedet”.

Hvis du starter på fagretningen i Næstved, skal du være opmærksom på at undervisningen foregår på to forskellige adresser. De første to uger foregår på Jagtvej 2 i Næstved og derefter foregår undervisningen primært på Malervænget 4 i Næstved.

Tilmelding

Metal, mekanik og motorer udbydes i

Køge: Campusbuen 31

Næstved: Jagtvej 2 og Malervænget 4

Se dato for næste opstart her

 

Hjælp og spørgsmål

Elevadministrationen kan hjælpe dig, når du vil starte på grundforløbets 1. del:

Se her, hvilken studiesekretær du skal kontakte.

Sådan tilmelder du dig

Al tilmelding sker via optagelse.dk. 

Når du er inde på optagelse.dk skal du vælge:

  1. Uddannelsesområde: Erhvervsuddannelse
  2. Region: Region Sjælland
  3. Hovedområde: Teknologi, byggeri og transport
  4. Institutionsnavn: EUC Sjælland
  5. Fagretning: Metal, mekanik og motorer

 

Tilmeldingsknap

Du får brev om optagelse, når EUC Sjælland har fået bekræftet dine oplysninger og karakterer.