Klejnsmed som EUX student

Du skal vælge at uddanne dig som EUX-klejnsmed, hvis du gerne vil arbejde med traditionelt håndværk og avanceret teknologi og gerne vil udfordres på din fingernemhed.

Som faglært klejnsmed kommer du primært til at arbejde med at producere og reparere ting i stål, jern og andre metaller. Faget er alsidigt og du vil komme til at lave blandt andet brandtrapper, rækværker, låger, låse og forskellige beslag. Også mere kunstnerisk arbejde som kirkespir og andre former for dekorationer hører med til klejnsmedenes arbejdsområde.

Brug af CNC-udstyr til blandt andet programmering bliver i højere og højere grad en del af hverdagen.

EUX-klejnsmed-uddannelsen varer i alt fire år og seks måneder.

  • Skolegang: 100 uger
  • Praktik i virksomhed: 134 uger

 

EUX Smed Grafik

 

Uddannelsen veksler mellem teori og praksis. Du starter i et grundforløb på
EUC Sjælland. På skolen tilegner du dig de grundlæggende færdigheder,
der bliver omsat til praksis. Både grund- og hovedforløbene afsluttes med en prøve.

Uddannelsen indeholder fire praktikperioder i den virksomhed, hvor du er i lære.

Studieordning og fag

Du kan downloade studieordningen her.

De gymnasiale fag på EUX er opdelt efter fag der er fælles for alle uddannelsesretninger og fag der afhænger af din specifikke uddannelsesretning. Endvidere tilbydes en række valgfag. 

Klik her for at se uddannelsens opbygning.

Som klejnsmed skal du have følgende fag:

Grundforløbsfag:
Dansk C, Engelsk C, Samfundsfag C, Matematik C, Fysik C, Teknologi C

Hovedforløbsfag:
Dansk A, Engelsk B, Matematik B, Fysik B, Kemi C

Specifikke fag: 
Industriteknologi B

Valgfag:
Matematik A og Tysk C

 

 

Videreuddannelse

EUX-uddannelsen som klejnsmed, giver dig ligesom en gymnasial uddannelse adgang til en række videregående uddannelser som for eksempel:

Maskinmester
Produktionsteknolog
Energiteknolog
Driftsteknolog offshore
Eksport og teknologi

 

Tilmelding

Du kan tilmelde dig via tilmeldingsblanketten her eller via optagelse.dk 

Der opstart i januar og august.

Læs mere om adgangskrav samt dine muligheder for ungdomskort, SU og skolehjem her