Søg kvoteplads på frisøruddannelsen »

27.03.2024
 

Drømmer du om at blive frisør? Søg ind nu og senest d. 1. maj 2024.

Læs alt om, hvordan du søger en kvoteplads på frisøruddannelsen her.

Unge talenter er klar til kamp »

13.03.2024
 

EUC Sjælland har seks deltagere med til DM i Skills 2024. Mød dem her.

Læs mere om DM i Skills 2024 og mød EUC Sjællands deltagere her.

Vil du have 2.030 kr. ekstra hver måned? »

13.02.2024
 

Start på en grøn uddannelse, og modtag 2030-legatet.

Energi- og fibernetkoncernen Andel har besluttet sig for at belønne unge, der går på en række af de grønne uddannelser. Det sker i form af '2030-legatet', som skal motivere de unge, der starter på en af de relevante uddannelser på forskellige erhvervsskoler i Region Sjælland.

Derfor er der nu endnu en god grund til at søge ind på erhvervsuddannelserne elektriker, industritekniker, smed eller vvs-energiuddannelsen på EUC Sjælland. Du kan nemlig få 2.030 kr. om måneden i op til 12 måneder, hvis du går på en af uddannelserne og søger legatet.

Du kan med dit uddannelsesvalg være med til at gøre en stor forskel. Når du starter på en grøn uddannelse, lærer du nemlig kompetencer, som kan være med til at styrke den grønne omstilling i Danmark.

 

Du er berettiget til at modtage legatet, hvis du opfylder disse kriterier:

 

Du kan læse mere og søge legatet på Andels hjemmeside.

 

Andel2

Søg kvoteplads på frisøruddannelsen »

02.10.2023
 

Drømmer du om at blive frisør? Søg ind senest 1. november 2023.

Læs alt om, hvordan du søger en kvoteplads på frisøruddannelsen her.

Vigtigt samarbejde om fjernvarmeudstyr »

22.09.2023
 

Et besøg hos Næstved Fjernvarme har udviklet sig til et samarbejde om fjernvarmeudstyr på VVS-energiuddannelsen hos EUC Sjælland i Næstved.

Samarbejdet startede dog et helt andet sted, nemlig med Claus Müthel, som er faglærer på smedeuddannelsen. Han søgte brugte rør, som hans elever kunne øve svejsning på. Det kunne Næstved Fjernvarme sagtens hjælpe med.

Claus besøgte lagret, hvor 12 paller genbrugsguld i form af tavler og målere bare stod og ventede på at blive sendt til skrot. Men hvorfor skrotte noget, der kan komme andre til gavn? Derfor blev Claus spurgt, om det var noget EUC Sjælland kunne bruge? Og det blev et stort ja fra VVS-energi.

Undervisningen har fået et kæmpe boost

Uddannelsen har fået hovedhaner samt de målere, der hører til. Udstyret gør allerede gavn, for eleverne har taget meget af det i brug. Og mere kommer løbende til.

På uddannelsen laver eleverne flere forskellige installationer, så de får et bredt indblik i virkeligheden. Noget af det som eleverne arbejder med, er indregulering. Indregulering betyder kort, at man måler det rigtige flow i anlægget og justerer det i de enkelte rum i en bolig.

- Det uddanner vi eleverne til at være dygtige til via vores fjernvarmecertifikat. Så derfor er det vigtigt, at vi har fået adgang til udstyret, siger underviser Thomas Saltoft Søndergaard Malm.

At Næstved Fjernvarme leverer nyt brugt udstyr til os, betyder, at vi kan sikre vores elever en fyldestgørende undervisning, hvor de arbejder med det udstyr, som de møder ude i virkeligheden. Samtidig har det stor betydning for elevernes trivsel.

Med det nye udstyr stiger elevernes forståelse og trivsel

Eleverne har i lang tid arbejdet med gammelt udstyr. De er gået fra at forestille sig en tavle ud fra en tegning, til at hver enkelt elev nu har sin egen rigtige installation og fjernvarmemåler at arbejde på.

- Og det med at se tingene i virkeligheden betyder mere end en tegning. De forstår, hvorfor en komponent sidder, som den gør. Undervisningen var meget teoretisk. Nu er den mere praktisk. Eleverne skal have hele viften med, siger Thomas.

For niveauet er højt på uddannelsen, fortsætter underviser Per Larsen.

Det høje niveau kan vi imødekomme på EUC Sjælland pga. det nye udstyr. Det gør uddannelsen langt mere attraktiv for nye potentielle elever. Men det gør også vores elever mere attraktive for de virksomheder, som vi samarbejder om lærepladser med, fordi de får en anvendelsesorienteret og praksisnær undervisning, og bruger det samme udstyr som virksomhederne.

Optimeringen af undervisningen på uddannelsen betyder, at vi på EUC Sjælland har den højeste bestå-rate på fjernvarmecertifikat på landsplan, og det forpligter.

Så for at kunne blive ved med at levere på det, arbejder uddannelsen på at få flere samarbejder i gang med blandt andet Danfoss og Grundfoss.

Lige nu har vi langt mere udstyr, end vi selv kan bruge, så det sælger vi gerne videre til andre tekniske skoler. Så vi på den måde kan få samme høje niveau på alle VVS-energiuddannelser, og samtidig løfte elevernes trivsel.

- At Næstved Fjernvarme hjælper os med udstyr, så vi kan forbedre vores undervisning. Det er det, der skal til for, at vi kan løfte vores elever og ruste dem til virkeligheden. Og løfter vi bare én elev, så er vi nået rigtig langt, afslutter Thomas og Per.

 

Stor stigning af elever i struktørfaget  »

23.05.2023
 

Antallet af elever, der starter på struktøruddannelsen er fordoblet.

EUC Sjælland oplever stigende interesse for at blive struktør. Der er en fordobling af elever, der er startet på uddannelsen dette halvår i forhold til de sidste fem år. Faget byder på mange muligheder, og branchen skriger på arbejdskraft.

 

Stor Stigning Af Elever I Struktørfaget Webnyhed

Der er mange dygtige elever i faget, bl.a. Simone Olsen og Andreas Creutzberg, der deltog i DM i Skills, der er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, hvor man inden for de forskellige fag dyster om at blive landets bedste. Her vandt de guld i 2022.

 

Flere vil være struktører - det er det billede der tegner sig, når man kigger på antal påbegyndte elever inden for faget på EUC Sjælland. Det er det største antal de seneste fem år, viser statistikker fra EUC Sjælland.

Den tendens glæder uddannelseschef Ole Holm for erhvervsuddannelserne på EUC Sjælland:

"Det er resultatet af en stærk indsats gennem en årrække fra vores medarbejderes side, der er dygtige til at rekruttere fra grundforløbsuddannelsen. På samme tid har virksomhederne i regionen været gode til at skabe synlighed og interesse for deres fag. Sidst men ikke mindst er det et udtryk for et vellykket samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, så alt i alt er det er en bred indsats på alle fronter."

Der er i Danmark lige nu en stor mangel på faglært arbejdskraft og især struktørfaget mangler rigtigt mange hænder. 

"Vi er en skole, der har en opgave at uddanne faglærte til brancherne, hvor der er et behov. Struktører er nødvendige på næsten alle byggeprojekter i Danmark. De er med til at lave fundamenter, broer, tuneller, vejanlæg, al infrastruktur og ikke mindst at håndtere store opgaver i forbindelse med alle de klimaforandringer, vi oplever nationalt og internationalt," slutter Ole Holm.

God løn og måske en iværksætter i maven?

Uddannelsen som struktør tager cirka fire et halvt år, hvoraf størstedelen af tiden er en vekselvirkning mellem oplæring og skoleforløb. Det betyder at fra den dag, du får en læreplads, så får du løn.

"Der er god løn fra den første dag, du får en uddannelsesaftale, for det er en branche, der betaler godt. Og med et svendebrev i hånden er du eftertragtet arbejdskraft. Faget er godt lønnet på niveau med godt betalte håndværkere," fortæller John Hvass, der er uddannelseskonsulent ved Byggeriets Uddannelser.

Har du en iværksætter i maven, så er mulighederne også store:

"Det er nemt at starte op selv, og det kræver ikke de store investeringer at komme i gang med din egen virksomhed. Et svendebrev i den sammenhæng er virkelig godt, for så har du indsigt i alle de opgaver, din virksomhed kan løse i f.eks. den private sektor. Mange private skal i dag have løst opgaver," siger John Hvass.

Store jobmuligheder både i Danmark og internationalt

Femern Bælt-forbindelsen, der etableres mellem Danmark og Tyskland, er Danmarkshistorien største bygge- og anlægslægsprojekt. Netop her er der allerede, og kommer der til at være en meget stor efterspørgsel på både anlægs- og bygningsstruktører. 

"Der er rigtig mange fremtidige arbejdspladser ved Femern-projektet. Der er også et utal af arbejdsopgaver i Europa, så man kan rejse ud i verden. Et svendebrev fra Danmark er nemlig altid godt i udlandet. Og herhjemme er der jobs i hele landet. Så for dem der kan deres fag, og er villig til at give den en skalle, er der uanede muligheder for at få både lærepladser og jobs," slutter John Hvass.

Hvad er en strukør?

Struktøruddannelsen på EUC Sjælland er en uddannelse med rigtig mange jobmuligheder. Der er to slags struktører; Anlægsstruktører og en bygningsstruktører. Som anlægsstruktør har du mange typer opgaver, det kan være at etablere fortove, pladser og cykelstianlæg, betonbelægninger, bygger veje og jernbaner eller udføre alt arbejde med etablering af kloak og forsyningsledninger.

Som bygningsstruktør arbejder du med byggeri over jorden. Du bygger broer, tunneler, skoler, fabrikker, havne, boliger og meget mere. Du er med i byggeriets indledende fase, og bygger det man kan sige er bygningens skelet. Du arbejder med beton, træ, stål, glas, jern og plast. 

Uddannelsen til struktør tager 3-3½ år og foregår på en erhvervsskole og gennem oplæring på en arbejdsplads.

Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.

Adgangskravet er en 9. eller 10. klasse eksamen.

Læs mere om struktøruddannelsen her.

Søg kvoteplads på frisøruddannelsen »

31.03.2023
 

Drømmer du om at blive frisør? Ansøgningsfristen er 1. maj 2023.

Læs alt om, hvordan du søger en kvoteplads på frisøruddannelsen her.

Danmarks bedste bygningsmalerelev »

04.02.2023
 

Bygningsmalereleven Lærke fra EUC Sjælland løb med sejren til DM i Skills 2023.

DM i Skills 2023 er et færdigt kapitel, og efter tre hårde konkurrencedage vandt Lærke Rasmussen titlen som Danmarksmester i kategorien bygningsmaler.

Lærke Rasmussen DM Vinder 2023
Lærke Rasmussen blev kåret som vinder af DM i Skills 2023, og er nu Danmarks bedste bygningsmalerelev. Her ses hun i aktion under konkurrencen. 

 

Hertil er vi enormt stolte af vores andre dygtige deltagere; murerelev Jonas Schwartzbach Kroman, frisørelev Isabella Balleby Madsen og bygningsmalerelev Emilie Sørine Kristensen, der også udviste fantastiske præstationer til konkurrencen.
Stort tillykke til jer alle!

 

Se alle billederne fra DM i Skills 2023 på vores Facebook-side her.

Håndværkertalenter er klar til kamp »

18.01.2023
 

EUC Sjælland har fire deltagere med til DM i Skills 2023. Mød dem her.

Start på din uddannelse til januar »

22.11.2022
 

Vil du i gang med en erhvervsuddannelse? Start på grundforløb 2 den 12. januar 2023.

Har du ikke tilmeldt dig uddannelse endnu?

Drømmer du om at starte på en erhvervsuddannelse, og kommer du ikke direkte fra grundskolen?

Den 12. januar 2023 har vi opstart på grundforløb 2, og der er stadig ledige pladser på vores uddannelser.

Kontakt vores studievejledere eller ring på EUC Sjællands hovednummer (55 75 33 00) for at høre mere om dine muligheder.

Søg kvoteplads på frisøruddannelsen »

03.10.2022
 

Drømmer du om at blive frisør? Ansøgningsfristen er 1. november 2022.

Læs alt om, hvordan du søger en kvoteplads på frisøruddannelsen her.

Få svar på alle dine spørgsmål om GF1 »

16.06.2022
 

Se med tirsdag 21. juni, når vi livestreamer vores informationsmøde om grundforløb 1.

Hvordan ser de første uger på grundforløb 1 ud? Hvad skal jeg have med på min første dag? Hvordan er det i det hele taget, at gå på en erhvervsuddannelse?
På tirsdag d. 21. juni holder vi et infomøde infomøde om grundforløb 1, hvor vi præsenterer forløbet og står klar til at svare på alle spørgsmål. Arrangementet er henvender sig til dig, der skal starte på grundforløb 1 på EUC Sjælland efters sommerferien, mena alle interesserede er velkomne til at deltage.
Infomøde afholdes som en livestreaming på vores Facebook-side fra kl. 16.30 - vi glæder os til at se dig.

Guldregn over EUC Sjælland »

01.05.2022
 

Fire af vores håndværkertalenter blev Danmarksmestre til DM i Skills 2022.

DM i Skills 2022 er veloverstået og fire ud af EUC Sjællands i alt seks deltagere, kunne tage titlen som Danmarksmester med hjem.

Efter tre hårde konkurrencedage blev følgende af EUC Sjællands elever kåret som vindere:

  • Jasmin Vejnø Halling (bygningsmaler)
  • Simone Olsen og Andreas Creutzberg (bygningsstruktører)
  • Christian Keis (elektriker)
Hertil er vi enormt stolte af murerelev Lucas Andersen og frisørelev Laura Rosendahl Jensen, der også udviste fantastiske præstationer til konkurrencen.
Stort tillykke til jer alle!

 

Se billeder fra afslutningsceremonien og vinderkåring på vores Facebook-side her.

Søg kvoteplads på frisøruddannelsen »

31.03.2022
 

Drømmer du om at blive frisør? Ansøgningsfristen er 1. maj 2022.

Læs alt om, hvordan du søger en kvoteplads på frisøruddannelsen her.

Håndværkertalenter er klar til kamp »

18.03.2022
 

EUC Sjælland har seks deltagere med til DM i Skills 2022. Mød dem her.

VVS-energi og bygningsmaler starter hovedforløb i Køge »

14.09.2021
 

Aktivitetsniveauet på henholdsvis VVS-energi og bygningsmaleruddannelserne i Køge er stigende og det samme er den lokale efterspørgsel på lærlinge. Med udgangspunkt i denne positive udvikling, vil EUC Sjælland starte hovedforløb inden for disse fagområder i Køge fra starten af 2022.

Mere information følger.

Vil du være frisør? »

26.03.2021
 

Så er det nu, du skal søge en kvoteplads til frisøruddannelsen!
Ansøgningsfrist er 1. oktober 2021.

Flere ansøgere til erhvervsuddannelser »

10.03.2021
 

Det stigende antal har stor betydning for den danske klimaindsats. 

Kloge hænder og tekniske færdigheder er altafgørende for at skabe succes mht. grøn omstilling og klimaindsats, derfor er en øget interesse for erhvervsuddannelser en win-win ikke blot for skoler men også for erhvervslivet og miljøet.

Den grønne omstilling øger behovet for flere faglærte med tekniske færdigheder i Danmark. Derfor er det glædeligt, at EUC Sjælland ifølge deres nye statistik kan konstatere at antallet af ansøgere fortætter med at stige i 2021. I dag har 468 elever allerede søgt om optagelse direkte fra folkeskolen på en af EUC Sjællands erhvervsuddannelser. Det er flere end sidste år, hvor EUC Sjælland optog 368 elever på EUD og 68 elever på EUX. Samlet er det en stigning på over 50% siden erhvervsskolereformen i 2016, hvor EUC Sjælland optog 220 elever på EUD og 66 på EUX.

 

Klimaindsats skaber øget beskæftigelse

Grøn omstilling, digitalisering og automatisering forandrer arbejdsmarkedet markant i disse dage og skaber en efterspørgsel på helt nye kompetencer. 

En undersøgelse fra Dansk Energi peger på, at Danmark frem mod 2030 kommer til at mangle adskillige kloge hænder og teknologisk snilde, det gælder særligt inden for erhverv som smede, elektrikere og VVS'ere samt ufaglærte og voksenlærlinge der bliver opkvalificeret med de rigtige kompetencer. Det handler bl.a. om opgaver inden for klimarenovation af landets alemene boliger, udskiftning af oliefyr og varmepumper, fremstilling af vindmøller og mange flere klimaforbedrende tiltag.

 

Bæredygtighed på skoleskemaet

EUC Sjælland arbejder netop nu målrettet med at skabe en bæredygtig profil som et fælles fundament for skolens brugere for både at bidrage til den grønne udvikling på landsplan og skærpe elevernes kompetencer, så de er parate til erhvervslivet. 

"Som meningsdannende institution er vi forpligtede til at bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling. Det er et ansvar vi tager alvorligt, og derfor implementerer vi FN's verdensmål som et fælles fundament for skolens brugere. Arbejdet med verdensmålene understøtter EUC Sjællands medarbejdere, elever og kursister i at tænke kritisk, innovere og arbejde for flere bæredygtige løsninger," fortæller direktør John Norman og uddyber:

"Vi vil sikre, at der i skolens daglige virke tages stilling til om de valgte løsninger er bæredygtige, og at bæredygtighed bliver en naturlig og integreret del af det at lære på EUC Sjælland. Netop på den måde får eleverne de rette kompetencer til imødekomme fremtidens krav i erhvervslivet, hvor klimaindsatsen har topprioritet."

Fordelsuddannelser 2021 »

18.12.2020
 

Fordelsuddannelser giver elever bedre muligheder for at få lærepladser. EUC Sjælland udbyder ni af fordelsuddannelserne.

Børne- og Undervisningsministeriet har netop offentliggjort fordelsuddannelserne for 2021.

Det er uddannelser, hvor arbejdsgiverne forventer et særligt stort behov for arbejdskraft. Starter du på en af fordelsuddannelserne i 2021, vil du have gode muligheder for at få en læreplads i en virksomhed, mens du uddanner dig. Du vil også have gode jobmuligheder, når du er færdiguddannet.

EUC Sjælland udbyder ni ud af de i alt 36 fordelsuddannelser i 2021.

De er:


Læs mere om fordelsuddannelser, og dine muligheder her: https://www.ug.dk/fordelsuddannelser

EUC Sjælland sikrer tre regionsmestre »

28.10.2020
 

Jasmin, Markus og Alexander sejrede ved årets regionsmesterskaberne i Skills.

Bygningsmaler Jasmin Vejnø Halling, murer Markus Zacho Pryn og flisemurer Alexander Bo Liedecke vandt alle regionsmesterskaberne i Skills i år. Nu er de klar til deltagelse i DM i Skills 2021, hvor de går efter titlen som danmarksmestre.

 Jasmin - bygningsmaler

Bygningsmaler Jasmin Vejnø Halling er klar til DM i Skills 2021.

Ihærdighed og hårdt arbejde blev belønnet, da EUC Sjællands eleverJasmin, Markus og Alexander kunne lade sig kåre som vindere ved regionsmesterskaberne for henholdsvis bygningsmalere, murere og flisemurere for kort tid siden. Førstepladserne betyder, at de nu skal dyste mod Danmarks største håndværkertalenter til de kommende DM i Skills 2021 i deres fag.

Passion for håndværksfagene

Fælles for de tre regionsmestre er at de brænder for deres fag. 

Bygningsmaler Jasmin er til dagligt i lære hos Poul Pedersen & Søn Malerfirma i Haslev, og fortæller om sit fag:

"Jeg elsker at bruge kroppen i mit arbejde. Så er jeg vild med at se glæden i øjnene på mine kunder. Det at få malet et hjem, kan være ligesom at gå til frisør, hvor kunderne glædes over fornyelse. Det at være bygningsmaler er meget mere end at male. Det er at spartle, slibe, afrense, opsætte tapet og lære en masse teknikker. Jeg elsker det hele i en samlet enhed."

 

Alexander er til dagligt i lære hos Børge Jakobsen & Søn A/S i Næstved som flisemurer, siger:

"Jeg elsker at komme ud til et hus, der kan være helt skævt eller hvor gulvet er ude af vinkel - men jeg alligevel skal få fliserne til at være helt lige. For mig handler det om at forskønne ting, at få noget til at se helt nyt ud. Man skal være tålmodig som flisemurer og kunne lide præcision. Hvis en flise har sat sig forkert, så rykker det hele sig. Og så er det bedre at starte forfra. Det allerbedste er at gøre kunden tilfreds - og så er jeg bare opslugt af fliser. Når jeg er inde i rum, hvor der er fliser, kigger jeg altid på, hvordan arbejdet er udført."

 

Og sidst men ikke mindst Markus, der er i lærer som murer ved Sandholt & Pedersen ApS Murermestre i Haslev fortæller:

 "Jeg kan godt lide at lægge mursten, det synes jeg bare er fedt. Jeg elsker at lave tingene pæne. Det er udfordrende at være i murerfaget, der er nemlig rigtigt meget, man skal kunne. Man skal kunne udføre tingene i praksis men også have en forståelse for det teoretiske som geometri og matematik. Der er en god arbejdsgang i mit fag, og så er det er fedt at være på arbejde på byggepladser med mine gode kollegaer."

 

Grundet COVID-19 er det store DM i Skills 2021 aflyst, derfor afholder hvert enkelt fag deres eget danmarksmesterskab næste år.

EUC Sjællands talentarbejde

De tre elever er en del af talentarbejdet, som EUC Sjælland har indledt for at styrke deres fagligt stærkeste elever. Det betyder, at der blandt andet er afsat en talenttræner til at skærpe håndværkertalenternes evner og fokus, der vil blive udfordret under DM.

"Vi vil gerne understøtte de mange håndværkertalenter, som vi har på EUC Sjælland, og give dem de bedste betingelser for at blive endnu bedre. Vigtigst af alt, så vil vi sørge for at skabe nogle af fremtidens bedste håndværkere, forklarer John Norman, der er direktør på EUC Sjælland."

 

Alexander - flisemurer

Flisemurer Alexander Bo Liedecke på billedet øverst, og murer Markus Zacho Pryn herunder

Markus Murer

Hovedforløb for struktør og murer åbner op i Køge »

02.10.2020
 

Til januar 2021 bliver det muligt, at tage hovedforløb på struktør- og mureruddannelserne i Køge.

Byggebrancen er et attraktivt uddannelsesområde og der er efterspørgsel på håndværkere i Danmark, derfor vil EUC Sjælland Køge som et nyt tiltag udbyde hovedforløbet på struktør- og mureruddannelserne fra januar 2021. Grundforløbet for murer-, bygningsstruktør- og anlægsstruktør-uddannelserne startede i Køge til januar 2017.

"Når vi udvider udbuddet af vores murer- og struktøruddannelser, skal det ikke mindst ses i lyset af den stærkt stigende efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, fortæller Stig Rasmussen uddannelsesleder ved EUC Sjælland og uddyber: "På både murer- og struktøruddannelsen har vi en meget stor efterspørgsel fra virksomheder, der mangler uddannede håndværkere. Så der er nærmest garanti for praktikplads under uddannelsen og garanti for godt lønnet beskæftigelse efter svendeprøven."

 

Mangel på unge kloge hænder

Dansk Byggeris underdirektør Louise Pihl har tidligere på året udtalt i en pressemeddelese til Ritzau, at der opleves en markant mangel på kvalificerede faglærte, når de ældre årgange bliver pensionerede og at hver femte bygge- og anlægsvirksomhed oplever at deres produktion bliver begrænset, da de mangler medarbejdere. 

"Der er rigtigt gode fremtidsmuligheder i bygge- og anlægsbranchen, derfor vil EUC Sjælland sikre at elever kan realisere en drøm og et mål om at fuldende deres uddannelse i Køge og bidrage til samfundets efterspørsel på kvalificeret abejdskraft," slutter Stig Rasmussen.

Åbent Hus 1. oktober »

22.09.2020
 

Kom og hør om grundforløb plus (GF+), der gør dig klar til uddannelsesvalg, og styrker dine faglige kompetencer på 10 uger.

Den 1. oktober slår EUC Sjælland dørerne op til Åbent Hus for at introducere grundforløb plus (GF+). Det er et 10 ugers forløb for unge og voksne, der kan få hjælp til at afklare uddannelsesvalg og mulighed for at optimere faglige kompetencer.

Grundforløb plus (GF+) er designet til både unge og voksne, der har du brug for at genopfriske skolefag, styrke faglige kompetencer og afklare hvilken fremtidig uddannelse, de gerne vil påbegynde. EUC Sjælland glæder sig derfor til at invitere til Åbent Hus den 1. oktober på Krondrevet 1A i Vordingborg, kl. 13:00.

"GF+ er en god mulighed for at afklare, hvad den unge eller voksne gerne vil. Her kan de finde motivationen for et fag, der føles rigtigt for den enkelte. Samtidig muliggør dette grundforløb, at vi på EUC Sjælland bedre kan guide eleverne ud fra de kompetencer vi observerer, når de er hos os," fortæller Janni Baggersgaard afdelingsleder ved EUC Sjælland.

 

Afklaring og kompetenceløft

Et GF+ forløb tilrettelægges i en fagretning, som skal være sammensat af uddannelser, der har faglige fælleskaber, gode praktikpladsmuligheder og et beskæftigelsessigte.

Fagretningen i GF+ tilrettelægges ud fra en fleksibel model, der indeholder erhvervsfag og et kombinationsfag.

 

På EUC Sjælland udbyder vi fagretningen Byggeri+ gennem hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.

Undervisningen på GF+ er introducerende, men også helhedsorienteret. Det betyder, at dansk og matematik inkluderes i undervisningen.

Du skal ikke beslutte dig for en bestemt erhvervsuddannelse, før i slutningen af forløbet.

For at kunne starte på GF+, skal du have afsluttet 9. eller 10. klasse for over to år siden.

 

Åbent hus-arrangementet afholdes i Vordingborg, men GF+ udbydes også på EUC Sjællands andre adresser.

Næste opstart for GF+ er den 26. oktober 2020.

Læs mere om GF+ her 

 

Vi gør opmærksom på, at EUC Sjælland løbende følger myndighedenes retningslinjer i forhold til COVID-19. Til åbent hus-arrangementet vil der være håndsprit tilgængeligt, og vi beder dig om, at holde afstand til andre besøgende, samt EUC Sjællands medarbejdere. Vi vil sørge for, at der ikke samles for mange mennesker på samme tid.

Skills Stafet går virtuelt »

09.09.2020
 

Et nyt virtuelt format sikrer, at årets største brobygningsarrangement gennemføres.

Nyt skoleår er i gang, og CAMPUS Køge bobler af liv - ligesom før nedlukningen i marts. Dagligdagen er på mange måder tilbage i normalt gear, men afstand, sprit og forholdsregler er ny hverdagskost. Skolerne indstiller sig på, at ikke alt kommer tilbage i de rette folder i efteråret – Skills Stafetten er heller ikke en undtagelse.

 

”Det er skønt, at vi er tilbage, og at vores elever i hele CAMPUS Køge kan få fysisk undervisning igen og være sammen med deres kammerater – dog med alle forholdsregler, så som afstand og sprit. Skolerne arbejder hver dag på at holde rammerne klar, men det er alles ansvar at vi kan holde den nye hverdag under covid-19 kørende,” siger campus-koordinator, Fie Illum Jessen, som pt. arbejder på at finde nye muligheder for at lave brobygning og intro forløb for de grundskoleelever, som plejer at besøge CAMPUS Køges uddannelser hen over året.


”Det var naturligvis svært – vemodigt – at vi i foråret måtte melde ud, at CAMPUS+ ikke kunne gennemføres i 2020. Og Erhvervsskolernes Dag, som vi normalt afholder i maj, på tværs af ungdomsuddannelserne på Køge Handelsskole, EUC Sjælland og ZBC i CAMPUS Køge, for bugtens 7. klasses elever måtte vi også aflyse”, fortæller Fie Illum Jessen.

5000 elever fra bugtens folkeskoler til intro og brobygning på campus-skolerne
Normalt byder CAMPUS Køge knap 5000 elever fra bugtens folkeskoler velkomne på skolerne i forskellige brobygnings- og introforløb, som alle er en del af vejledningen til skolernes tre gymnasier og alle erhvervsuddannelserne. Intentionen er at præsentere eleverne for paletten af uddannelser og de muligheder, det giver for den enkelte unge.

”I et vejledningsperspektiv er vi så heldige, at vi i fællesskab i CAMPUS Køge kan gå sammen i arbejdet med at vejlede elever og informere om vores uddannelser og de brancher, som vi uddanner til. Vi har et stærkt fællesskab, hvor vi er dygtige til at formidle vores uddannelser, og vores elever er sammen om at fortælle, hvordan og hvilke muligheder, vi har i fællesskab”, fortæller Fie og fortsætter;

”For os er det vigtigt, at den unge kan træffe et kvalificeret valg og det kræver vejledning, afprøvning og dialog med andre unge. I det lys fandt vi det heller ikke sjovt at se den traditionsrige Skills Stafet måtte gå i vasken for de 1900 elever, som netop nu er begyndt i 8. klasse. En hurtigt arbejdende gruppe bestående af styregruppen på Skills Stafet sammen med nogle nøglepersoner fra de tre skoler i CAMPUS Køge er gået sammen og er blevet enige om at omsætte Skills stafet til et virtuelt format, som går i luften akkurat som startdagen for Skills Stafet”.

Skills Stafet – et helt nyt koncept for 8. klasserne
I den nye Skills Stafet bringer campus 8. klasserne rundt på campus-skolernes afdelinger i det virtuelle rum. Det er et heldagsprogram, hvor eleverne skal løse små opgaver og quizzer krydret med test og afprøvninger. Aktiviteterne kan afvikles i et almindeligt klasseværelse – eller hjemme, hvis en grundskoleelev hjemsendes pga. covid-19.

”Det betyder, at alle grundskolerne kan holde fast i deres planlægning – og vi med Skills Stafet i 2020-setuppet kan byde 8. klasseeleverne indenfor i en verden af ungdomsuddannelser – og heri første runde stifter de bekendtskab med erhvervsuddannelserne og de fire hovedindgange, som alle er repræsenteret i CAMPUS Køge og i det materiale, som skolerne netop nu arbejder på at få på plads – sammen og hver for sig – præcis i den ånd, som har præget samfundet under corona,” siger Fie Illum Jessen om Skills Stafet, som er klar til at gå virtuel på dagen for den oprindelige fysiske event.

 

Der er ligeledes planlagt et virtuelt Skills Stafet for 8. klasseelever fra Vordingborg, Faxe og Næstved Kommune. Det løber af stablen fra 17. - 24. september.

Mere tid på erhvervsuddannelser »

19.06.2020
 

Udvidet undervisning og ekstra uddannelsesklip bliver en realitet.

Regeringen og Folketingets partier er blevet enige om at give mere tid til de erhvervsuddannelseselever, som pga. Corona-krisen har brug ekstra undervisning for at kunne kvalificere sig til grundforløbsprøven, eller som ønsker at skifte til en ny uddannelse med bedre muligheder for en læreplads. Det har været et stort ønske fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.


”Vi er meget, meget glade, og vi er overbevist, om at det vil have en enorm betydning for mange elever. Vi er taknemmelige for, at regeringen og Folketingets partier har lyttet til vores ønsker”. Sådan lyder reaktionen hos Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne om en politisk aftale om at give mere tid til eleverne på erhvervsuddannelserne.

Udvidet undervisning på grundforløb 2
For at fastholde erhvervsuddannelseseleverne i deres uddannelser, giver politikerne nu erhvervsskolerne lov til at tilbyde elever op til fire ugers ekstra undervisning på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2, så de kan kvalificere sig til grundforløbsprøven. 

”Vi ved, at nedlukningen betyder, at nogle elever kan have vanskeligt ved at bestå grundforløbsprøven her til sommer. Derved kan de ikke komme i gang med hovedforløbet i en praktikplads. Jeg er sikker på, at muligheden for at tilbyde denne gruppe elever ekstra undervisningsuger, vil hjælpe rigtig mange til at bestå prøven og komme godt videre,” forklarer Ole Heinager.

Ekstra klip til grundforløbselever
Derudover er regeringen og Folketingets partier blevet enige om at give årgang 2020 et ekstra uddannelsesklip. Elever kan i dag højst blive optaget tre gange på grundforløb 2 og for at sikre, at flest mulige elever gennemfører deres uddannelse, suspenderes denne regel midlertidig, således at uddannelsesstart på grundforløb 2 i resten af 2020 ikke tæller med som et uddannelsesforsøg.

”Muligheden for et ekstra uddannelsesklip vil tilgodese de elever, som ikke har fået tilstrækkeligt med praktisk undervisning under nedlukningen og de, som har taget et grundforløb på en erhvervsuddannelse, hvor der nu ekstraordinært er mangel på lærepladser”, siger Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne.

”Hvis en elev ønsker at starte igen på den samme uddannelse eller på en ny, kan eleven gøre dette, uden at det får konsekvenser for mulighed for uddannelsesskift senere i livet. Og hvis en elev allerede har brugt sine tre uddannelsesmuligheder og kigger ind i en branche uden lærepladser, får eleven nu en fjerde mulighed for at starte på en erhvervsuddannelse, hvor udbuddet af lærepladser er bedre. Vi håber og tror på, at det kan give mange elever modet og lysten til at fortsætte den erhvervsrettede vej”, slutter Lars Goldschmidt.

 

Ovenstående er en pressemeddelelse udsendt fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Læs mere og se den fulde aftale fra Undervisningsministeret HER.

 

Har du spørgsmål om, hvad initiativerne betyder for dig? Kontakt os på eucsj@eucsj.dk eller 55 75 33 00.

Vil du bygge fremtidens Danmark? »

18.06.2020
 

Kom til Åbent Hus den 26. juni på struktør- og mureruddannelsen i Køge.

Den 26. juni inviterer vi til Åbent Hus på EUC Sjælland i Køge (Campusbuen 31) fra kl. 13! Her åbner vi dørene i struktør- og murerhallen, hvor du kan møde uddannelserne, faglærere og elever.

Der mangler stadig faglært arbejdskraft til de store kommende byggeprojekter, som det nye kæmpehospital i Køge.
Lige nu søger byggeteamet bag Køge Hospital unge mennesker til deres byggeplads - ansøgningsfrist er den 12. juli! Vil du gerne høre mere, eller er du klar på at søge stillingen, så klik her: https://itinera.easycruit.com/vacancy/2524983/173191?iso=dk

Erhvervsuddannelser genåbner på EUC Sjælland »

20.05.2020
 

Duften af træ og murermørtel fylder igen luften. Velkommen tilbage!

Statsminster Mette Frederiksen meddelte den 7. maj, at der var indgået aftale om anden fase af en gradvis, kontrolleret genåbning af det danske samfund. Det betyder, at EUC Sjælland sammen med landets øvrige erhvervsskoler påbegynder deres fysiske undervisning i uge 21.


Fysisk undervisning er uvurderlig

Der er som bekendt visse begrænsninger, når praktisk læring i håndværkfagene skal undervises i cyberspace. Under nedlukningen mødtes undervisere og elever udelukkende digitalt. Så der er ingen tvivl om, at netop det fysiske møde er uvurderligt for erhvervsskolerne:

"Vi glæder os utroligt meget til at få fyldt vores værksteder igen med unge ivrige elever, der brænder for deres fag. Og EUC Sjælland gør sit absolut bedste for at få afsluttet dette helt specielle halvår, på bedst mulige måde for vores elever, nemlig med værktøj i hånden!", siger uddannelseschef for erhvervsuddannelserne på EUC Sjælland, Ole Holm.

EUC Sjælland udbyder næsten 20 forskellige håndværksuddannelser, og en stor del af undervisningen er værkstedsbaseret.

"Elever vælger vores uddannelser, fordi de vil arbejde og skabe ting med deres hænder og derfor har de behov for at få tingene i hænderne og afprøve og tillære sig teknikker og håndelag. De fleste elever lærer bedst ved at få tingene vist, og frem for alt, selv prøve det af, og knap så godt ved at sidde bag en computer," fortæller Ole Holm.

 
De kloge hænder og digital læring

Den fysiske tilstedeværelse er en naturlig forudssætning for vigtig læring netop på erhvervsskolerne, hvor det er håndens arbejde, der er i centrum. At håndværket trænes, indøves og raffineres gennem i den fysiske undervisning. 

"Det er jo håndværksmæssige uddannelser vi udbyder, så værksteder og praktiklokaler er essentielle. Desuden er den tætte kontakt og dialog med eleverne meget vigtig for underviserne. Det er jo svært for vores lærere at vurdere elevens indlæring, trivsel og motivation fra afstand og bag en computer. Så vi har et stort og vigtigt stykke arbejde foran os, der starter nu," siger Ole Holm.

Nedlukningen har givet positive og udfordrende oplevelser rundt omkring i landet. På EUC Sjælland er der dele af den erfaring, der kan bringes med ind i fremtiden, mener Ole Holm:

"Vi har i flere år arbejdet på at få digitaliseret undervisningsmaterialer og benytte digitale hjælpemidler i undervisningen. Vi er nået ufattelig meget de sidste seks uger. Der er blevet lavet film, udviklet forløb og adskillige læringsplatforme og kommunikationsredskaber er blevet taget i brug. Vores undervisere har virkelig gjort en fantastisk indsats, sammen med vores e-learningsudvikler! Det kommer vi til at drage nytte af i fremtiden."

Genåbning Af EUD 2020 2
Værkstederne summer igen af aktiviter på EUC Sjællands adresser, efter genåbning af erhvervsuddannelserne den 18. maj 2020.

Se flere billeder fra genåbningen på EUC Sjællands Facebook-side.

En rigtig håndværker er mand »

05.03.2020
 

8. marts markerer Kvindernes Internationale Kampdag.

Kvindernes Internationale Kampdag: Der findes mange myter om, at man skal være en stor stærk mand for at arbejde i byggebranchen. Både Byggeriets Kvinderåd og Boss Ladies udfordrer stereotyper og sætter talenter fri. 

I dag er kun ni procent af medarbejderne i bygge- og anlægsbranchen kvinder, og sådan har det været de sidste 20 år. Nu er tiden inde til forandring. Dansk Byggeri har nemlig siden 8. marts sidste år på Kvindernes Internationale Kampdag arbejdet ihærdigt med at tiltrække og fastholde kvinder i bygge- og anlægsbranchen gennem nye tiltag. Det samme har projektet Boss Ladies, der blev lanceret året forinden.

 

En ny fortælling

Dansk Byggeri nedsatte sidste år Byggeriets Kvinderåd, der har lavet en særlig indsats for at skabe nye fortællinger om håndværkere for at bryde med de gængse stereotyper, skabe mangfoldighed, udfordre en skæv kønsbalance og ikke mindst sætte fokus på mangel på arbejdskraft i branchen. Tal viser nemlig, at branchen risikerer at mangle 17.000 faglærte med bygge- og anlægsuddannelser om ti år.

 

"Kvindernes International Kampdag er en god dag at minde os selv og hinanden om at gøre op med det kønsspecifikke uddannelsesvalg og kønsspecifikke arbejdsmarked. Der har vi lang vej igen i Danmark. Det er nemlig vigtigt, at vi rekrutterer de gode håndværkere både blandt kvinder og mænd," siger underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl og uddyber:

"Det handler ikke om at feminisere branchen eller lave lyserøde værktøjskasser. Det handler om at udvide branchen og udfordre et stereotypt billede af håndværkere," fortæller Louise Pihl, og fortsætter: "En branche med både kvinder og mænd kan bidrage til at skabe mangfoldighed og nuancere perspektiver. Vi prøver ikke at sige, at et køn er vigtigere end det andet, men at gøre op med det mere traditionelle billede."

 

En rigtig håndværker er en mand

Boss Ladies er et treårigt projekt, som er med til at aflive forældede myter om håndværkere ligesom Byggeriets Kvinderåd. De har et stærkt fokus på aktiviteter i folkeskolen som learning labs, ambassadørkorps der tager på besøg og mulighed for at afprøve forskellige håndværksfag i praktikker. 

"Hvis man siger til en folkeskoleelev: Luk øjnene og tænk på en håndværker så vil langt de fleste se en mand for sig. Og måske en der spiser lidt for meget kød, ryger en masse cigaretter og ikke læser tykke bøger," siger Nina Groes, stifter og direktør af Boss Ladies.

Boss Ladies tager på besøg i folkeskoler landet over, så eleverne kan møde unge håndværkere. Netop det er med til at nuancere det billede, der ofte har brændt sig fast for det indre blik. Den forestilling kan nemlig, ifølge Nina Groes, ofte spænde ben for at særligt piger søger ind i bygge-, anlægs- og installationsbrancherne:

"Der er mangel på dygtige håndværkere, og det er et stort talenttab, hvis vi ikke får fat i pigerne. Pigerne fortjener også selv at få øjnene op for de mange muligheder for kreativ udfoldelse og spændende jobmuligheder, der er i branchen," siger Nina Groes.


Spring ud i det og vær åben

Gry Månsson er et billede på det generationsskifte der er på vej, men stadig lidt af et særsyn i byggebranchen i dag, da tal fra Dansk Byggeri peger på at hele 91% i byggebranchen er mænd. Hun er i lære som bygningsstruktør hos CG Jensen A/S og går til dagligt på EUC Sjælland i Næstved. 

"Jeg har kun oplevet at blive taget imod. Jeg har mødt mange søde og rare mennesker i faget. De ser ikke en som en lille pige, men som en ligeværdig kollega. De fordomme der er, handler om at man er bange for at piger ikke kan tage fat, og du ikke er stærk nok. Men det drejer sig om at spørge om hjælp, og finde de mange muligheder der er for at løse en opgave," siger Gry Månsson.

Gry Månsson blev introduceret til bygge- og anlægsfaget ved brobygning på EUC Sjælland i Køge. Her blev hun fanget af faget, da ikke en arbejdsdag er ens og det er nemt at få et job i branchen, forklarer hun.

"Mine veninder synes det lød spændende, da jeg sagde jeg gerne ville ind i faget. Mit bedste råd er; spring ud i det. Bare gør det. Og så gælder det om bare at være åben," slutter Gry Månsson.

 DSCF8439

Gry Månsson er på arbejde med sin læreplads CG Jensen A/S på et nyt kontorbyggeri på Kay Fiskers Plads i Ørestaden. Projektet er opført af Hoffmann A/S for KLP Ejendomme med en vision om at skabe rammerne for "fremtidens kontormiljø".

 

FAKTA

Byggeriets Kvinderåd

Byggeriets Kvinderåd blev nedsat i marts 2019 og har som mål at fordoble antallet af kvindelige håndværkere, så det i 2028 når 20 procent. Branchen risikerer at mangle 17.000 faglærte med bygge- og anlægsuddannelser om ti år, og hele 91 procent af medarbejderne er mænd. Med en så fremtrædende skæv kønsbalance påvirkes både den enkeltes muligheder og virksomhedernes rekrutteringsgrundlag markant. Byggeriets Kvinderåd arbejder med otte anbefalinger, der bl.a. skal udfordre stereotyper og gentænke kulturer. 

Læs mere om Byggeriets Kvinderåd her: 

https://www.danskbyggeri.dk/analyse-og-politik/analyser-af-arbejdsmarked-og-uddannelse/byggeriets-kvinderaad/

 

Boss Ladies

Projektet er støttet af Nordea-fonden, Grundejernes Investeringsfond og Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond og STARK Fonden. Projektet administreres af Divérs - Foreningen for diversitet og lige muligheder, og det har Dansk Byggeri, 3F, KL, TEKNIQ - Installationsbranchen, Dansk El-forbund, Danske Malermestre, Malerforbundet og Blik og Rør som samarbejdspartnere. Det har et samlet budget på 10 millioner kroner, og projektet kommer til at løbe frem til 31. juli 2021.

Læs mere om Boss Ladies her:

https://www.boss-ladies.dk

Nyt grundforløb åbner i Vordingborg »

28.01.2020
 

Fra 5. august 2020 kan unge starte på fagretningen Teknologi og byggeri.

Nu bliver det nemt at realisere drømmen om at blive håndværker, hvis man bor i Vordingborg Kommune. EUC Sjælland har nemlig netop overtaget nøglerne til den nye lokation på Krondrevet 1A i byen, hvor unge får mulighed for at starte på grundforløb 1 med specialisering i Teknologi og byggeri.  

 

"EUC Sjælland ser frem til at bidrage med at realisere Vordingborg Kommunes ønske om at blive 'Danmarks bedste håndværkerkommune' ved at udbyde uddannelsen Teknologi og byggeri på grundforløb 1. Det er netop med til at understøtte kommunens strategi om at hjælpe flere unge i gang med en håndværkeruddannelse, det glæder vi os til," siger uddannelseschef ved EUC Sjælland, Ole Holm.

 

Desuden ansøger EUC Sjælland om en udvidelse af skolens udbud af erhvervsuddannelser i

Vordingborg, således at de ud over de nuværende aktiviteter også vil udbyde grundforløb 2 for elektriker- og mureruddannelserne. Dette er uddannelser, som EUC Sjælland i dag udbyder i Næstved og Køge. Grundforløb 2 for elektriker- og mureruddannelserne ønskes påbegyndt fra januar 2021 i Vordingborg.

 

FAKTA

Teknologi og byggeri

Teknologi og byggeri på grundforløbets første del (GF1) giver de unge grundlæggende erhvervsfaglige kompetencer, og forløbets fagretning retter sig mod dem, der er interesserede i konstruktion, håndværk og byggeri. Fagretningen henvender sig til unge, der gerne vil uddannes inden for følgende erhvervsuddannelser: murer, tømrer, bygnings- og anlægsstruktør, bygningsmaler, elektriker og VVS-energi.

 

Fagretningen er sammensat af uddannelser, der har faglige fællesskaber og samtidig appellerer til den unge, som har interesse for erhverv, hvor arbejdet foregår både inden- og udendørs.

Undervisningen er primært praktisk og med et anvendelsesorienteret fokus. Det betyder, at værkstedundervisningen er omdrejningspunktet for elevernes tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer. Med udgangspunkt i emnerne bæredygtighed, samfund, klima ogmiljø vil eleverne arbejde sammen med forskellige større og mindre bygningsrelaterede projekter. Her får den unge mulighed for at arbejde med de materialer og teknikker, der er typiske for håndværksfagene på fagretningen.

 

Læs mere om grundforløbet, og tilmeld dig her. 

Guld til EUC Sjælland »

20.01.2020
 

To elever fra EUC Sjælland løb med sejren til DM i Skills 2020 inden for fagene bygningsmaler og murer.

Foto: Andreas Krøyer (tv.) og Mikkel Zacho Pryn poserer med deres nyvundne trofæer og titler.

DM i Skills 2020 er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge deltog i årest begivenhed, hvor de dystede inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. Det krævede mange timers forberedelse og hårdt arbejde.

Elever fra EUC Sjælland var repræsenteret i syv forskellige konkurrencefag, med otte deltagere.

 

Bevar roen og planlæg, planlæg, planlæg

I konkurrencen blandt bygningsmalerne var det Andreas Krøyer, der blev hædret som den mest unikke inden for sit felt. Han er til dagligt i lære hos Malermester Hans Larsen.

"Jeg er meget stolt af mig selv. Og jeg er overrrasket, fordi de andre deltagere i mit felt gjorde det virkeligt godt. Jeg synes, det har været hårdt, for vi har været på i mange timer, men nu skal jeg hjem og slappe af, " siger en glad og lettet vinder. 

Andreas Krøyers talenttræner Heidi Andersen, der underviser ved EUC Sjælland har fulgt Andreas hele vejen.

"Andreas er rigtig god til at planlægge og skabe sig et overblik, bevare roen og sætte tingene samme i en større helhed. Vi har været meget grundige i vores træning og gennemgået hvert et element i opgaven mange gange. Og så er Andreas meget ambitiøs," siger den stolte talenttræner.

 

Benhård træning og sans for detaljer

Kort tid efter Andreas' sejr, blev Mikkel Zacho Pryn kåret til Danmarks bedste murerlærling. Han er til dagligt i lære hos Sandholt & Pedersen ApS Murermestre.

"Det er super fedt. Det var fantastisk sjovt at være med og sindsygt tilfredsstillende og et klap på skuldren at vinde," siger Mikkel og fortsætter: "Jeg tror, jeg har vundet, fordi jeg har trænet hårdt - og så har jeg lyttet meget til min talenttræner og rettet op på de fejl, jeg har lavet hele tiden," siger han.

Mikkel Zacho Pryns talenttræner Martin Andersen, der også underviser hos EUC Sjælland er meget stolt af sin elev og uddyber, at han ikke er kommet sovende til titlen som Danmarks bedste murerelev:

"Mikkel er ekstremt fokuseret. Det har været en lang vej, men han er blevet bedre og bedre, og jeg kan se, hvordan han har rykket sig. Mikkel har lagt meget i sin træning. Han har selv købt sten og mørtel og trænet videre derhjemme. Han har været der om morgenen i hallen, før jeg er kommet, og jeg har måttet smide ham hjem sent om aftenen," fortæller Martin Andersen og slutter:

"Mikkel har sans for detaljer. Sidste år fik han en andenplads ved DM i Skills 2019, fordi der var et par detaljer, der ikke sad helt i skabet. Det gjorde de denne gang i 2020!"

 

Der kan ses flere billeder og videoer fra DM i Skills 2020 på EUC Sjællands Facebook-side.

Nye uddannelser åbner i Greve »

09.01.2020
 

Fra januar 2020 er det muligt at tage en uddannelse som tømrer og bygningsmaler i Greve.

EUC Sjælland og Roskilde Tekniske Skole har indgået et samarbejde om at etablere uddannelserne.

Allerede fra 16. januar 2020 er det muligt at tage grundforløbsuddannelsen inden for tømrer- og bygningsmalerfagene i Greve. Det kommer til at ske på adressen Rådhusholmen 3, hvor EUC Sjælland og Roskilde Tekniske Skole har opbygget en såkaldt uddannelsessatelit. 

Bygningen, der ligger mindre end 500 meter fra S-toget, husede tidligere SOSU Sjælland og har nu gennemgået en del ændringer, blandt andet en ændret rumfordeling, cafe, thekøkken og opsætning af vaske til malereleverne, som har behov for dem til rengøring af malerværktøjerne. Hele tømrerafdelingen fra Roskilde Tekniske Skole har også været på besøg for besigtige indretning og rammer, så alle er klar til det fremtidige samarbejde.

- Det ser fint ud, lokaliteten er snart klar til brug og de første tilmeldinger til uddannelserne er en realitet, fortæller en forventningsfuld John Normann, som er direktør for EUC Sjælland.

 

Fra august vil der yderligere startes et bredt grundforløb 1 med unge, der har interesse i diverse byggeuddannelser inden for byggeri, teknologi og transport.

Formålet er at tilgodese unge i Køge Bugt-området og omegn, som foretrækker at starte sin uddannelse lokalt og uden lang transportvej. Eksempelvis skulle en ung, der ønskede at uddanne sig til bygningsmaler transportere sig til enten Næstved, Roskilde eller København. Derfor har det nye tilbud også opbakning fra både kommune og Ungdommens uddannelsesvejledning i Greve.

 

Åbent hus og indvielse af borgmester
Uddannelserne bliver indviet på lørdag, hvor alle interesserede er velkomne. Indvielsen starter kl. 10:00, hvor borgmester i Greve Kommune, Pernille Beckmann vil fremmøde. Derefter er der åbent hus, hvor unge og forældre kan se de nye værksteder, møde elever, undervisere, og vejledere. 

Det er også muligt at møde Køge Handelsskole på dagen, hvis elever og studievejledere vil fortælle om grundforløb 1 på henholdsvis EUD Business og EUX Business.

Det hele finder sted i Greve på Rådhusholmen 3, 25. januar 2020, kl. 10:00-14:00 

 

Tilmelding til udddannelserne
Man kan tilmelde sig uddannelserne via optagelse.dk, både på Roskilde Tekniske Skole og på EUC Sjælland. De første tilmeldinger er i hus, så allerede nu er der sikkerhed for, at der starter hold i Greve den 16. januar.

Årets lokale læreplads: Seesafe ApS »

06.12.2019
 

EUC Sjælland fejrede lokal vinder. 

FOTO: Stående gruppebillede fra venstre mod højre. Direktør ved EUC Sjælland John Norman lykønsker Security Manager i Seesafe ApS Michael Frandsen, lærling ved Seesafe ApS Cecilie Madsen, 31 år elev på EUC Sjælland, lærling ved Seesafe ApS Tony Bjelogravic, 23 år og elev på EUC Sjælland og uddannelseschef Ole Nørvang-Holm.

 

Det var Seesafe ApS i Næstved, der blev kåret som Årets lokale læreplads 2019 på EUC Sjælland for kort tid siden. Virksomheden er et professionelt sikringsfirma med speciale i videoovervågning. Videoovervågningen bruges bl.a. til videopatruljering, nummerpladeregistrering, overvågning af pladser m.v. 

 

Årets Læreplads er en kampagne, hvor elever kan indstille deres læreplads/virksomhed til at deltage i konkurrencen om at blive kåret til "Årets Læreplads" i Danmark.

Den lokale erhvervsskole modtager indstillingerne, og skolen kårer den lokale vinder. De lokale vindere går videre til den landsdækkende konkurrence, hvor den endelige vinder kåres i januar 2020 på Børsen i København.

 

Lærlingen der har indstillet Seesafe ApS er Tony Bjelogravic, 23 år, der går på elektrikeruddannelsen på EUC Sjælland og startede som arbejdsmand i Seesafe ApS, hvor han nu er i lære. 

 

"Jeg var ordblind og ikke den bedste i folkeskolen. Min mester gav mig troen og håbet på, at jeg kunne blive til noget. Jeg har udviklet mig fra at være en dum teenager til at have lært ansvar og fået selvtillid, fortæller Tony og fortsætter: "Alle er gode til at hjælpe hinanden i firmaet. Det er en lille familie i stor udvikling. Jeg får lov til at komme ud på egne opgaver. Jeg får altid et ekstra skub. Og jeg ved nu, at man kan, hvad man vil," slutter Tony Bjelogravic. 

 

Ole Nørvang-Holm uddannelseschef for EUC Sjælland begrunder kåringen således:

"Det unikke ved Seesafe ApS er, at de har indgydet mod, givet ansvar og fået et menneske til at vokse ved at udvise tillid. Virksomheden tog imod Tony med åbne arme, og han har nu fundet den rette hylde. Han har både udviklet sig personligt men også fået et stærkt branchekendskab og tro på fremtiden," siger han.

 

FAKTA

Startskuddet til Årets Læreplads blev affyret i 1999, da man indgik en aftale med reklamemanden Morten Jersild, som på det tidspunkt var højprofileret i sin branche, om at gennemføre en stor event for at synliggøre de tekniske uddannelser.

 

For at skabe opmærksomhed og medieinteresse arrangerede Morten Jersild, at flere helikoptere skulle lande på forskellige tekniske skoler samtidig, men på grund af dårligt vejr gik denne event delvis i vasken.

 

En anden event samme år var en stor konference i Landstingsalen på Christiansborg om erhvervsuddannelsernes udvikling. Det var umiddelbart før reform 2000. Samme år modtog de danske erhvervsuddannelser Bertelsmann-prisen ("den tyske Nobelpris") som verdens bedste erhvervsuddannelser, kåret af internationale eksperter.

 

Fra starten besluttede man, at præmierne til de regionale og efterfølgende landsdækkende vindere skulle være et stykke kunst udført af en kunstner, som havde en faglært baggrund. Den første kunstner var Leif Sylvester Petersen.

Den nuværende statuette, som uddeles som præmie, er udført af Jane Marion Nielsen, der er kleinsmed.

Markus fra Dalby i praktik på Malta »

19.12.2017
 

EUC Sjællands internationale hold "GF 1 International" har været i praktik i udlandet. Tømrerelev Markus Grau Bach var en af eleverne.

Som et led i Markus´ uddannelse til tømrer har Markus valgt at tilbringe en del af sit første semester på Malta for at styrke sit engelske og få noget mere praktisk erfaring.
Markus Grau Bach er 16, bor i Dalby ved Haslev og en ung mand, der brænder for sit fag. Så meget at han har både mod og nysgerrighed nok til at forlade sin familie i Dalby og rejse til den lille Middelhavsø Malta for at dygtiggøre sig.
- Det har givet mig rigtigt meget, fortæller han med et stort smil, – Jeg har oplevet tømrerfaget på en ny måde. Hernede på Malta er det nærmest en livsstil at være tømrer. De brænder rigtigt meget for deres håndværk – er helt passionerede, det er fedt at opleve. Og på værkstedet holder mester det vildt rydeligt og pænt. Så er det et åbent værksted, hvor turister kan komme og se hvordan en lille håndværksvirksomhed arbejder. Det har været meget spændende at opleve; fortæller Markus, mens han sidder glad ved spisebordet i lejligheden, der har været hans hjem de seneste uger sammen med andre elever fra EUC Sjælland, som har været i praktik på Malta.
- Jeg har set en anden måde at gøre tingene på. I Danmark laver vi løsninger på stedet. Hernede laver de mange ting helt fra bunden og leverer så til kunden. Det har været sjovt at være med hele vejen til at lave døre og vinduer eksempelvis. Så jeg har klart lært noget fagligt af at være på Malta, fortæller han stolt.
Markus har været del af GF 1 International - et særligt hold af elever på erhvervsskolen, som startede uddannelse i august. De er rejst ud i Europa for at blive klogere på deres fag i et andet land. Opholdet inkluderer intensiv engelsk undervisning, besøg hos maltesiske virksomheder og ugelange praktikophold i en maltesisk virksomhed inden for elevernes fag, som fordeler sig mellem VVS, elektriker, frisør, tandklinikassistent, murer og tømrer.
-Jeg har også lært, at ting tager tid, og det har været godt for mig at lære lidt om tålmodighed, griner han. - Og så har jeg lært, at det er vigtigt at man er struktureret omkring det at bo alene. Jeg har været vant til at mor laver mad og køber ind og sådan. Hernede har vi klaret alt det selv, og det er gået godt. Vi lavede budget og planlagde med mad og oprydning. Det er gået så godt at klare sådan en dagligdag selv. Man skal bare kaste sig ud i det, fortæller han med stor selvsikkerhed.
-EUC Sjælland har altid lavet internationale aktiviteter, fortæller projektleder Helle Dyrløv.
-Vi har lavet samarbejdsprojekter med partnerskoler i Europa og haft unge på længerevarende praktikophold så langt væk som Australien. Vi sender også en del elever på 3 ugers praktikophold i Europa under EU's Eramus+ program. Men det er første gang, vi har sendt helt nye elever på erhvervsuddannelserne afsted, siger hun. ”Det gør vi, fordi en del af de nye elever er både fagligt nysgerrige og meget ambitiøse. De vil gerne gøre noget godt for deres uddannelse og CV allerede det første halvår, de er her. Og mange virksomheder har også fokus på udlandet og internationalt samarbejde, så det styrker klart elevernes profil, pointerer projektlederen.
Inden Markus rejste til Malta var der et ansøgningsforløb for at få en af de eftertragtede pladser på holdet. Derefter har han deltaget i et ekstraordinært undervisningsforløb – efter skoletid. Det har forberedt ham til opholdet på Malta med lektioner som ”Kultur og lande identitet”, ”Arbejdsmiljø, samarbejde og engelske fagudtryk” og ”Fag i et internationalt perspektiv”.
”Man rejser hjem med en oplevelse for livet”, fastslår Markus.

Læreplads hyldet »

17.11.2017
 

De dygtigste håndværkere skabes i samarbejde med lærepladserne.

Det er ikke alene erhvervsskolerne, der skaber fremtidens dygtige håndværkere. Opgaven kan ikke løses uden lærepladser til eleverne undervejs i deres uddannelsesforløb. Fredag blev VVS-firmaet Finn L. & Davidsen fra Haslev hyldet som en særligt god af slagsen med titlen "Årets Læreplads" på EUC Sjælland.

Bag kåringen stod en enig dommerkomité, der havde været igennem de indsendte indstillinger fra skolens elever. Blandt dem skilte indstillingen fra VVS-energi-eleven Jeppe Storm sig ud.

Den 19-årige elev, der er i gang med sit hovedforløb på VVS-energi-uddannelsen, fremhævede blandt andet, hvordan virksomheden både vægter uddannelse, faglighed og sociale relationer højt.

- Som lærling hos Finn L. & Davidsen bliver man hørt, set, får ros og konstruktiv kritik, på alt ens arbejde. Udover at have skønne og hjælpsomme kollegaer, som altid møder én med et smil, bliver man vejledt, guidet og hjulpet. Lige fra damerne på kontoret til den øverste chef er alle lydhør, hvis man har noget på hjertet, lød det blandt andet fra VVS-energi-eleven, der undervejs også har været en tur i Australien som en del af Finn L. & Davidsens udvekslings-samarbejde med den australske entreprenørvirksomhed Cooke & Dowsett i Melbourne.

I praksis tager virksomheden i Haslev en lærling fra Australien under sine vinger i nogle uger, mens man modsat sender en elev Down Under.

- Det er i synergien mellem skole og virksomheder, at det gode håndværk, som vi skal bygge Danmark på frem over, skabes.

John Norman, direktør, EUC Sjælland

 

Udvekslingsaftalen er en del af en større strategisk indsats for Finn L. & Davidsen, der er i hastig vækst på Sjælland. Firmaet tæller 125 medarbejdere fordelt over syv afdelinger på Sjælland. Firmaet har både VVS- og elektriker-lærlinge.

- Lærlinge er et stort fokusområde for os. Vi investerer i dem, fordi vi gerne vil være med til at uddanne de bedste. Det må godt være et kvalitetsstempel, at en lærling har været lige præcist hos os, forklarer forretningsudvikler og lærlingeansvarlig hos Finn L. & Davidsen, Anders Spiegelhauer.

En investering i fremtiden

Dermed falder det i tråd med ambitionerne hos EUC Sjælland, hvor man hver dag arbejder for at skabe et fagligt fundament, der kan understøtte læringen ude i virksomhederne.

- Vi kan ikke skabe fremtidens dygtige håndværkere uden et aktivt erhvervsliv omkring os, hvor vores elever kan bruge deres faglighed i praksis og dermed bygge oven på alt det, som vi giver dem med fra skolen, forklarer EUC Sjællands direktør John Norman.

- Det er i synergien mellem skole og virksomheder, at det gode håndværk, som vi skal bygge Danmark på frem over, skabes. Behovet er ikke blevet mindre i en tid, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft og efterspørgslen ventes at stige yderligere. For de virksomheder, der tager lærlinge ind, er det således også en investering i fremtiden, siger direktøren.

Netop investering i fremtiden er grundlæggende. Og for Finn L. & Davidsen handler det ikke kun om at fremtidssikre virksomheden med kvalificeret arbejdskraft, men også at bidrage positivt til branchen.

- Vi udvander fagligheden, hvis ikke vi investerer i den kommende generation. Derfor bruger vi mange kræfter på det. Vi engagerer os i lærlingene, og giver dem rammerne for at udvikle sig. Det vil sige, at vi inddrager dem i vores teams og vores virksomhed på lige fod med alle andre medarbejdere. Naturligvis med tilhørende forventninger til deres engagement og positive bidrag både fagligt og socialt, forklarer Anders Spiegelhauer og understreger, at uddannelsen og udviklingen af lærlingene ikke nødvendigvis stopper, når svendebrevet er i hus.

- Vi står faktisk klar med en uddannelsesplan for den enkelte, hvor vi kan hjælpe med en karrierevej. Det kunne eksempelvis være som selvstændig, hvor vi kan hjælpe og levere nogle lidt mere trygge rammer at starte op i.

Det har nu udløst anerkendelse med titlen som "Årets Læreplads".

 - Det er vi utroligt stolte over, for det er et udtryk for, at vi gør et godt stykke arbejde, siger Anders Spiegelhauer.

Finn L Og Davidsen Er Årets Læreplads På EUC Sjælland

Finn L. & Davidsen ved Anders Spiegelhauer (nummer to fra venstre) og Jens Erik Rasmussen (nummer to fra højre) modtog tak og diplom på EUC Sjælland, hvor direktør John Norman (th) og uddannelsesleder Ronny Sørensen (tv) tog imod. Firmaet var blevet indstillet til prisen af lærling Jeppe Storm (i midten)

Talentsatsning med succes »

25.10.2017
 

Smilet var bredt hos Philip Skovsgaard Gevad, da det stod klart, at han havde sikret sig en billet til DM i Skills via sejr ved regionsmesterskaberne i mureruddannelsen. 

En anerkendelse af talent, men også af det ekstra slid, som var blevet lagt i træning op til mesterskabet. Den 19-årige murerelev på EUC Sjælland var således det første succesfulde bevis på en dedikeret indsats på talentarbejde og -træning på erhvervsskolen.

- Erhvervsskoler er for alle. Og der skal også være muligheder for de ambitiøse, de særligt dygtige og talentfulde. Foruden et dagligt fokus på dét, så er Skills-konkurrencerne også en ekstra gulerod. Noget at stræbe efter, og det vil vi gerne støtte op om, så vores håndværkertalenter ikke kun blive endnu dygtigere, men også får chancen for at vise det frem, forklarer EUC Sjællands direktør, John Norman.

Siden foråret er der på skolen blevet skruet op for talentarbejdet med træningsforløb, talenttrænere og afprøvning af nye formater for afvikling af konkurrencer. I august med afvikling af skolemesterskaberne, der for første gang blev afviklet på tværs af 11 uddannelser samtidig og i og uden for Næstved Storcenter. I oktober fulgt op med regionsmesterskaber i tømrer- og struktør-uddannelserne i et større setup end normalt på skolens egen adresse i Næstved.

- Ud over at vi gerne vil give vores elever en mulighed for at dygtiggøre sig i et ambitiøst miljø, så vil vi også gerne vise vores uddannelser frem. Erhvervsuddannelserne er udfordret på elevoptag, og hvis vi skal sikre os eksempelvis flere dygtige håndværkere i bygningsfagene, så skal vi både styrke den høje faglighed i hverdagen, men vi skal også vise den frem ude hos den kommende generation af håndværkere. Den mulighed får vi med de her konkurrencer, og samtidig har vi i vores talenter nogle helt fantastiske ambassadører for uddannelserne og fagene, forklarer John Norman.

En investering i håndværkerguld
Talentarbejdet, der kører under sloganet "Håndværkerguld", gav masser af opmærksomhed i forbindelse med skole- og regionsmesterskaberne, men har også helt konkret kastet guld af sig. Noget hurtigere end forventet. Da Philip Skovsgaard Gevad blev fejret for sin titel, skete det samtidig med at medstuderende på EUC Sjælland Troels Strøyer Christophersen rendte med regionsmesterskabet i flisemureruddannelsen.

- Vores hovedfokus har været DM på hjemmebane i Næstved i 2019, så at vores talenter klarer sig så godt allerede nu, og vinder regionsmesterskaberne hos murerne er helt fantastisk. Det viser, at vi har et stort potentiale og kan komme til at blande os i toppen, forklarer Martin Kryger, der er faglærer på mureruddannelsen og talenttræner i faget på EUC Sjælland.

- Det viser, at det kan betale sig og der er værdi i at satse på talentarbejde. Dels for talenterne selv, men i høj grad også for vores skole.

John Norman, direktør, EUC Sjælland

 

De to murermesterskaber fik hurtigt følgeskab af flere regionstitler. Således sejrede EUC Sjælland-elever også i elektriker-, bygningsmaler- og bygningsstruktør-uddannelsen.

Sidstnævnte efter at vinderparret Mathias Dahl Petersen og Mads Omø Beyer allerede ved skolemesterskaberne havde besejret de forsvarende DM-vindere, EUC Sjællands Mille Christine Eriksen og Alexander Juhlin Jensen.

- Det er svært ikke at rende rundt med armene over hovedet lige nu, siger John Norman.

- Det viser, at det kan betale sig og at der er værdi i at satse på talentarbejde. Dels for talenterne selv, men i høj grad også vores skole. Vi har en høj faglighed, men den er ikke altid lige nem at få præsenteret uden for skolens vægge. Vi er med til at skabe fremtidens dygtigste håndværkere, og det skal vi ikke kun fokusere på internt og i dagligdagen, men også vise frem og fortælle omverdenen. Det er en af de muligheder vi har for at nedbryde nogle af de barrierer, der kan være i unges valg af uddannelse, og samtidig kan vi understøtte den stolthed og faglighed, der ligger hos de elever vi allerede har, fastslår EUC Sjællands direktør.

Og stoltheden er til at få øje på hos talenterne.

- Jeg synes det er en både sjov og god måde at vise, hvad jeg har lært på skolen og hvad jeg kan, lød det fra den 22-årige bygningsmalerelev på EUC Sjælland Tine Hansen efter at hun netop havde vundet regionsmesterskabet.

Dermed skal hun også til DM i Skills i Herning til januar, hvor EUC Sjælland med den aktuelle succes bliver repræsenteret i seks af 11 mulige fag. Det er to fag mere end ved seneste DM i Skills. 

Ambitionerne om at komme hjem med håndværkerguld fejler ikke noget. Heller ikke hos eleverne.

-  Lige nu nyder jeg sejren, men jeg er konkurrencemenneske, så selvfølgelig går jeg efter at vinde, slår Philip Skovsgaard Gevad fast.

Mads Og Mathias Regionsmesterskaberne BygningsstruktørMads Omø Beyer og Mathias Dahl Petersen på vejen mod regionsmesterskabet hos bygningsstruktørerne. De har, som skolens andre Skills-talenter, fået arbejdstøj med sloganet "håndværkerguld". Dels for at synliggøre talentarbejdet, dels for at give talenterne en fælles identitet af faglig stolthed.

FAKTA

  • EUC Sjælland har samlet talentarbejdet på tværs af håndværksfagene på skolen under sloganet "håndværkerguld". Det dækker både over ambitionerne i forbindelse med Skills og over skolens fokus på at uddanne fremtidens dygtigste håndværkere.

  • Talentarbejdet er ind til videre fokuseret på 11 fag, der hver har deres egen faglærer tilknyttet som talenttræner.

  • Ud over at talenterne får mulighed for at træne og øve sig frem mod Skills-konkurrencer gennemgår også talenttrænerne et forløb med introduktion til værktøjer inden for blandt andet mentaltræning og motivation. Værktøjer, som trænerne også kan benytte sig af i deres daglige arbejde som faglærere på EUC Sjælland.

  • Det helt store mål for talentarbejdet er DM i Skills 2019, der afvikles på hjemmebane i Næstved.

 

 

Mestre af den rette støbning »

16.10.2017
 

Tre dages hårdt arbejde i struktørhallen på EUC Sjælland blev lørdag kronet med pokaler og titler, da 20-årige Mathias Dahl Petersen fra Fensmark og 20-årige Mads Omø Beyer fra Flakkebjerg hjemtog regionsmesterskabstitlen i Skills i bygningsstruktør-uddannelsen.

De to sejrede foran deltagere fra NEXT og EUC Nordvestsjælland. Alle tre par skulle konstruere en autoklods - dog kun delvist støbt, da bedømmelsen også fokuserede på det indvendige arbejde samt forskallingerne.

Foruden den regionale ære gjaldt konkurrencen som kvalifikation til DM i Skills. Her dyster landets dygtigste håndværkertalenter fra landets erhvervsskoler om at blive kåret som landets bedste.

 For Mathias og Mads betyder det, at de skal forsøge at gentage EUC Sjællands bedrift fra dette års DM, hvor Alexander Juhlin Jensen og Mille Christine Eriksen hjemtog mesterskabet som det første par vest for Storebælt i Skills' nuværende udformning. DM-vinderne besejrede Mathias og Mads dog i skolemesterskaberne i august, så forventningerne er nu for alvor skruet op.

- Nu har vi jo også slået dem, så herfra tegner det jo meget godt, lyder det fra Mathias Dahl Petersen, der sammen med Mads Omø Beyer havde det helt store smil på, da sejrsceremonien ved regionsmesterskaberne var overstået. Her stod de og modtog lykønskninger fra venner og familie, ligesom der var anerkendelse fra konkurrenterne. 

Samtidig kunne de puste ud efter tre dage, hvor mavefornemmelsen havde svinget til det sidste. 

- Vi havde gået og kigget lidt på de andre, og specielt københavnerne har været langt foran, hvilket lå i baghovedet, selvom vi holdt vores egen tidsplan ret godt. Vi har overordnet haft en god følelse, men da vi fik afforskallet her til morgen og der var nogle luftbobler, så sank hjertet da lige. Alle har dog haft nogle udfordringer, og jeg tror vores arbejde med jern og overflader gjorde udslaget, forklarer Mathias Dahl Petersen.

Dermed er der også et solidt fundament at bygge videre på frem mod DM.

- Vi har godt styr på jernet og detaljerne, vi har fint tempo og vi er utroligt gode til at samarbejde og snakke sammen undervejs. Til gengæld skal vi arbejde med betonen. Her skal vi forbedre os, forklarer Mads Omø Beyer.

- Og så skal vi have lidt mere erfaring, supplerer Mathias Dahl Petersen.

Den kan de blandt andet hente under de træningsdage, der venter på EUC Sjælland frem til januar Begge er del af det talentarbejde, som EUC Sjælland har indledt i år med henblik på at styrke de fagligt stærkeste elever. Ambitionen har været at skabe regionsmestre og DM-vindere med et helt særligt fokus på DM i Skills i 2019, hvor konkurrencerne afvikles på hjemmebanen i Næstved. Det betyder, at der blandt andet er afsat en talenttræner til at skærpe talenternes evner og fokus, der vil blive udfordret under DM. Forude venter således ikke kun landets dygtigste erhvervsskole-elever i hver deres fag, men også markant opmærksomhed og virak omkring konkurrenceområderne.

Den sidste del er noget, som EUC Sjælland også arbejder med i forbindelse med talenterne. Således har man valgte at afvikle konkurrencer under væsentligt mere åbne forhold til tidligere. Fra skolemesterskaberne i august, der fandt sted i og ved Næstved Storcenter, til regionsmesterskaber i skolens egne lokaler, men med fri adgang for publikum. 

Resultatet har ikke ladet vente længe på sig. Således har EUC Sjælland i dette efterår også hentet regionstitler inden for murer-, flisemurer-, elektriker og bygningsmaler-uddannelserne. Her ud over stiller EUC Sjælland ved DM i Skills også med to deltagere i frisøruddannelsen.

Mette Frederiksen oplevede EUC Sjælland i øjenhøjde »

11.10.2017
 

Det kniber med at tiltrække nok elever til erhvervsuddannelserne, selvom efterspørgslen på håndværkere er enorm og jobudsigterne dermed er gode.

Det var én af samtaleemnerne, da Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, og borgmesterkandidat i Køge Marie Stærke (S) onsdag besøgte EUC Sjælland.

Erhvervsskolen tilbyder både grundforløb og hovedforløb inden for en stribe erhvervsuddannelser, og kan på tværs af dem mærke et øget pres for at skaffe flere elever, mens der skal samtidig skal imødekommes de sparekrav, som alle landets erhvervsskoler er blevet præsenteret for af et politisk flertal på Christiansborg.

- Det er en løbende udfordring at leve op til både vores og omverdenens ambition om at være en attraktiv uddannelsesvej for unge mennesker og samtidig få økonomien til at hænge sammen, forklarede uddannelseschef for erhvervsuddannelserne på EUC Sjælland, Thomas Ter-Borch.

- Det handler lige så meget om de ressourcer, som det kræver at imødekomme de krav, som fulgte den seneste skolereform, men også om at sikre optimale rammer for de studerende, når det gælder materialer og maskiner.

Og de to gæstende politikere, der har rod i henholdsvis lands- og lokalpolitik, var lydhør.

- Det her er sindsygt vigtigt indsatsområde, slog Mette Frederiksen (S) fast, da hun havde været igennem nogle af undervisningslokalerne på EUC Sjælland.

- Vi ved, at der bliver mangel på arbejdskraft, og vi ved, at erhvervsskolerne har svært ved at tiltrække elever. Derfor er budskabet også ret klart fra os til regeringen: Drop nu de besparelser på området, lød det fra Socialdemokratiets formand, der fik opbakning fra sin partifælle i Køge.

- Behovet for kvalificeret arbejdskraft vokser. Også her i Køge, og her spiller EUC Sjælland en væsentlig rolle. Der er brug for erhvervsuddannelserne og der er brug for at der bliver satset og bakket om dem. Både lokalt og nationalt, forklarede Marie Stærke.

Brug for investeringer

Besparelsen på erhvervsskolerne er det såkaldte omprioriterinsbidrag på to procent, hvilket i praksis betyder at alle takster og tilskud årligt beskæres med to procent frem til og med 2019. Oven i barsler regeringen med yderligere besparelser på uddannelsesområdet generelt i forbindelse med finansloven for 2018.

- Det gør det sværere, at drive erhvervsskole, og helt særligt i en situation, hvor der åbenlyst er behov for investeringer. Alle er enige om, at vi i Danmark kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft, siger Thomas Ter-Borch.

- Vi ved, at der bliver mangel på arbejdskraft, og vi ved, at erhvervsskolerne har svært ved at tiltrække elever. Derfor er budskabet også ret klart fra os til regeringen: Drop nu de besparelser på området

- Vi ved, at der bliver mangel på arbejdskraft, og vi ved, at erhvervsskolerne har svært ved at tiltrække elever. Derfor er budskabet også ret klart fra os til regeringen: Drop nu de besparelser på området.

Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet

 

Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd har tidligere anslået, at der allerede i 2020 vil mangle over 30.000 faglærte i Danmark.

- Hvis vi skal rette op på det, så skal vi sætte ind nu, siger uddannelseschefen, der glæder sig over, at det budskab blev positivt modtaget af de to gæstende politikere.

- Vi kan ikke gøre det uden politisk opbakning, og den synes jeg, at jeg kan mærke, at der er hos både Marie Stærke og Mette Frederiksen.

Efter det officielle program fik Marie Stærke sin egen rundvisning på HTX Køge af Thomas Ter-Borch.

HTX kan bryste sig af det højeste optag til videregående uddannelser i regionen. Alligevel er der også her plads til flere elever.

- Vi står også her med en uddannelsesretning med masser af succes, fremtidsmuligheder og efterspørgsel på den anden side, men som samtidig også står på et udfordret grundlag. Det er et væsentligt budskab at få givet videre, for det vi skaber her er med til at fremtidssikre vores erhvervsliv. Ikke mindst i Køge, hvor der er så stort fokus på at give optimale betingelser for erhvervslivet, forklarer Thomas Ter-Borch.

Marie Stærke Www

Tine strøg med regionsmesterskabet »

10.10.2017
 

Nerverne hang uden på malertøjet, men hånden var rolig, og efter to konkurrencedage på Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød var også smilet ualmindeligt bredt hos den 22-årige bygningsmaler-elev Tine Hansen fra Nykøbing Falster.

Maler-eleven fra EUC Sjælland i Næstved kan nu kalde sig regionsmester og deltager til DM i Skills i Herning til januar.

Mesterskabet blev sikret på en stærk afslutning, for det startede ikke optimalt for hende og skolekammeraten Anja Termansen, der også stillede op.

- Vores tidsplan skred, og så gjorde vi den fejl, at vi begyndte at kigge os omkring. Vi kunne se, at de andre var længere fremme og så blev vi stressede, forklarer Tine Hansen, der ikke umiddelbart lignede en vinder efter de første delopgaver.

- Men jeg fik snakket det godt igennem med træneren, og på andendagen var jeg fuldt fokuseret og det forløb bare snorlige.

Netop fokus bliver helt afgørende, når det til januar gælder DM. 

- Det mentale er vigtigt, forklarer talenttræner og faglærer på EUC Sjælland, Heidi Maack Andersen.

- Vi skal træne og træne, naturligvis også med fokus på det mentale. Niveauet var højt til regionsmesterskaberne, men det bliver endnu højere til DM, og denne gang skal hun afsted selv og har ikke Anja med, forklarer hun og afslører samtidig, at optimismen er høj.

- Jeg tror, hun kan vinde DM.

Skulle det lykkes Tine Hansen, der står i lære hos Malermester Thorbjørn i Nykøbing Falster, at vinde DM i Skills for bygningsmaler-uddannelsen bliver det første gang i DM i Skills' nuværende format, at vinderen kommer fra en skole øst for Storebælt.

Så langt tør den unge maler-elev ikke tænke. Endnu.

- Selvfølgelig vil jeg gerne opnå en god placering, men uanset så er det her også en fantatisk oplevelse, forklarer hun og glæder sig i særdeleshed over, at Skills giver en mulighed for at vise sin kunnen frem på en helt anden måde end normalt.

- Jeg synes det er en både sjov og god måde at vise, hvad jeg har lært på skolen og hvad jeg kan.

Det samme har flere andre EUC Sjælland-elever gjort med stor succes allerede. Således har talentarbejdet på skolen også kastet regionsmestre af sig i både murer- og flisemureruddannelsen samt i elektrikeruddannelsen. Ligesom også frisøruddannelsen bliver repræsenteret ved DM i Skills.

Flere kan gøre dem følgeskab. Blandt andet når der skal findes regionsmestre hos tømrerne, bygningsstruktørerne og anlægsstruktørerne 12. til 14. oktober. Her er EUC Sjælland vært for mesterskabet, der afvikles i Næstved og bliver med gratis adgang for publikum.

Tine Www

Emil er regionens dygtigste elektriker-elev »

10.10.2017
 

Med den store efterspørgsel på dygtige håndværkere tegner fremtiden lys for Emil Lennart Nielsen fra Solrød Strand. Den 20-årige elektriker-elev på EUC Sjælland har netop understreget sit store talent ved at vinde regionsmesterskaberne i Skills og dermed sikre sig en billet til DM.

- Jeg havde slet ikke regnet med det, forklarer han med smil i stemmen efter triumfen, der kom i hus på Roskilde Tekniske Skole. Her var han oppe mod elever fra  erhvervsskolerne Tec, Roskilde Tekniske Skole, CELF og EUC Nordvest.

- Jeg var forberedt på, at der ville være mere pres på end ved skolemesterskaberne og både flere konkurrenter og et højere niveau, men hvordan det er, ved man jo først, når man står i det, forklarer Emil, der ved, at konkurrencen nu skærpes yderligere, når der står DM på menuen.

- Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at holde fokus undervejs ved regionsmesterskaberne. Det er vigtigt, så man ikke bliver stresset af, hvad de andre laver eller hvor langt de er. Det gælder endnu mere til DM, hvor jeg selvfølgelig ikke kender niveauet, men hvor jeg ved, at der skal mere til end det, som jeg har leveret ind til nu. Vil jeg vinde, så skal det stå knivskarpt!

Til DM i Skills i Herning til januar kommer regionsmestre fra hele landet for at finde Danmarks bedste elektriker-elev. 

Skulle det lykkes det 20-årige talent, der står i lære hos Di-Teknik i Køge, at vinde DM, så kommer han til at skrive EUC Sjælland-historie. Han bliver således skolens første danmarksmester inden for elektriker-uddannelsen i Skills-konkurrerncernes nuværende format.

Afgørelsen står til januar i MCH i Herning, hvor det allerede nu står klart, at han får selskab af ind til flere deltagere fra EUC Sjælland. Skolen har således gjort en stærk figur ved de foreløbige regionsmesterskaber på tværs af uddannelsesretninger. Regionens bedste inden for murer, flisemurer og bygningsmaler er således alle EUC Sjælland-elever. Her ud over er også frisøruddannelsen klar til DM i Skills.

Yderligere lokale talenter kan komme til efterhånden som regionsmestrene kåres. Blandt andet når EUC Sjælland selv er vært for regionsmesterskaberne for tømrerne, byggestruktørerne og anlægsstruktørerne fra 12. til 14. oktober i Næstved. Her slår skolen dørene op for skolemestrene fra andre erhvervsskoler i regionen og der er gratis adgang for publikum alle dagene.

Smedelærling modtager eftertragtet pris »

02.10.2017
 

Klejnsmed Torben Benny Nørgaard er fagligt dygtigt. Læg dertil innovativ og ikke bange for at gå nye veje. Det anerkender Metalindustrien ham for med ML-Prisen 2017, som han modtog fredag ved stort anlagt fejring i Den Sorte Diamant i København.

Hvert år indstilles mange unge lærlinge fra det ganske land til Metalindustriens Lærlingepris - ML-Prisen.

Indstillingen i sig selv er en ære - for både skole og praktikvirksomheden skal indstille den unge lærling. De dygtigste bakkes også op af de skuemestre, som bedømmer lærlingens endelige eksamensopgave: Svendestykket. Og alle tre parter var da også helt enige om, at klejnsmed Torben Benny Nørgaard skulle indstilles på baggrund af hans meget veludførte svendeprøve på hans skole EUC Sjælland. Selv blandt mere end 250 af landets dygtigste elever udmærkede han sig, og derfor modtog han fredag prisen. 

Det kom ikke bag på undervisere fra EUC Sjællands Smedeafdeling, hvor Torben har taget sin uddannelse.

- Allerede da vi så Torbens grundforløbsprojekt, blev vi på skolen klar over, at vi her havde en elev, hvis evner lå ud over det sædvanlige, fortæller den stolte faglærer Mikael Kleiter, smedeafdelingen.

- Både hoved og hænder er godt skruet sammen på den dreng! Og så er han enormt flittig. Øvede sig altid. Også derhjemme.

Faglærer Lars Mønster nikker anerkendende. Han havde Torben til svendeprøve, og også han lagde mærke til den ambitiøse lærling.

- Torben mødte op til svendeprøven og var velforberedt og brugte de fem uger meget målrettet. Hver en detalje i både tegning og udførelse var fagligt i top. Og han formåede at tænke innovativt og lave noget nyt og anderledes med en gennemtænkt værktøjsvogn.

Torben selv fortæller om sit svendestykke: - Jeg startede allerede med ideudviklingen med min grundforløbsprøve, hvor jeg byggede en meget simpel vogn. Da jeg nærmede mig svendeprøven, tænkte jeg, at det kunne gøres meget bedre, fortæller han.

- Og så syntes min mester også, at det var en super fed idé.

Vognen er på hjul og meget let at rykke rundt og har seks skuffer og tre tavler, der kan foldes ud.

- To af tavlerne er til værktøj og en til tegninger, som vi jo bruger ofte, når vi smede laver komplicerede løsninger, der kræver præcision og overblik, forklarer han.

Vognens udførelse vidner både om forståelse for de arbejdsprocesser, der er i en moderne produktionsvirksomhed såvel den innovative tænkning og problemløsningsorientering som er kendetegnende for de danske smedevirksomheder.

Men vognen er også en personlig sag, fortæller Torben.

- Hele dette projekt har jeg bygget til ære for min far, som jeg desværre mistede til kræften sidste år. Jeg ville hylde ham ved at gøre det godt. Han er mit forbillede og ham og jeg har brugt mange timer sammen på vores værksted, hvor vi har gået hver især og skruet på ting.

Torben er færdig med sin uddannelse som klejnsmed på EUC Sjælland.

- Det har været en fed uddannelse. Jeg har elsket at det har skiftet mellem det teoretiske på tavlen og arbejdet med tegninger og programmering på computeren, og så det praktiske på værkstedet. Jeg havde ikke kunnet holde ud bare at gå i skole hver dag og sidde stille, fortæller han med et stort smil.

Det kommer han dog til fremover, for Torben er i gang med at supplere sin erhvervsuddannelse med nogle enkeltfag og så skal han læse til maskiningeniør til august på DTU.

- Det har jeg altid vidst, jeg skulle - jeg ville bare først være en dygtig håndværker, fortæller han.

ML-prisen vidner om, at det blev han!

Håndværkerguld klar til DM i Skills »

29.09.2017
 

EUC Sjælland gjorde rent bord, da der blev afviklet regionsmesterskaber i Skills inden for mureruddannelsen.

Det bliver den 19-årige murerelev på EUC Sjælland Philip Skovsgaard Gevad fra Hårlev og 20-årige Troels Strøyer Christophersen fra Sandvig, der til januar skal forsvare regionens ære i mureruddannelsen ved DM i Skills.

Det blev en kendsgerning efter at Philip Skovsgaard Gevad satte konkurrenterne til vægs i den klassiske murerdisciplin, og Troels Strøyer Christophersen sejrede i flisemurerdisciplinen ved regionsmesterskaberne afviklet hos ZBC i Slagelse.

- Det var ret nervepirrende, og jeg havde svært ved at vurdere, hvor jeg lå undervejs. Jeg havde faktisk ikke rigtigt turde tro på, at jeg kunne vinde, forklarer Philip Skovsgaard Gevad, mens overraskelsen var lidt mindre hos hans kammerat fra EUC Sjælland. Troels Strøyer Christophersen var således eneste deltager, der stillede op for at dyste i flisemuring.

- Det var da lidt mærkeligt at dyste alene, og det er da lidt frustrerende, at man ikke har nogen at sammenligne sit arbejde med, forklarer han. Det betød dog ikke, at han på nogen måde tog løst på opgaven, og det er lige præcist den tildgang, der udløser optimisme frem mod DM hos talenttræner og faglærer på EUC Sjælland Martin Kryger.

- Vores hovedfokus har været DM på hjemmebane i Næstved i 2019, så at vores talenter klarer sig så godt allerede nu, og vinder regionsmesterskabet er helt fantastisk. Det viser, at vi har et stort potentiale og kan komme til at blande os i toppen, forklarer Martin Kryger, der hæfter sig ved, at der er både vilje og talent tilstede hos de to elever, der nu skal dyste ved DM. 

- Da jeg startede det her talentforløb op, blev det gjort klart for talenterne, at man skal ville det, hvilket vil sige yde det ekstra, som det kræver for at blive den bedste. Jeg må bare sige, at det har de vist, og det lønner sig allerede nu. Om de så kan gå hele vejen vil vise sig, for de kommer til at stå i en ben hård konkurrence med særligt jyderne, men min vurdering er, at potentialet er så stort, at vi selvfølgelig går efter guldet.

Og viljen fejler ikke noget hos de to murerelever, der begge betegner sig som konkurrencemennesker.

-  Lige nu nyder jeg sejren, men jeg er konkurrencemenneske, så selvfølgelig går jeg efter at vinde. Nu skal jeg, sammen med Martin, have lagt en træningsplan frem mod DM, så det også lykkes, forklarer Philip Skovsgaard Gevad, der har lærerplads hos Lind & Risør A/S.

Troels Strøyer Christophersen, der har lærerplads hos murermester Carit Jensen i Stege, er også klar til at investere tid og energi i jagten på en DM-titel.

- Jeg er gået ind i det her for at vinde. Selvfølgelig følger der også en stor oplevelse med, og jeg ser det som meget lærerigt frem mod en svendeprøve, men målet er at vinde DM, siger han og udstikker kursen fremad.

- Jeg skal træne og træne, og så træne noget mere. Jeg skal have helt særligt fokus på tempo, for jeg skal være hurtigere, hvis jeg skal vinde, forklarer han.

Skulle det lykkes enten Philip Skovsgaard Gevad eller Troels Strøyer Christophersen at stryge helt til tops ved DM i Herning til januar vil det være en historisk triumf for ikke bare EUC Sjælland og regionen, men for hele Sjælland. Det vil således være første gang en murerelev øst for Storebælt hjemtager et dansk mesterskab i konkurrencens nuværende format.

DM i Skills afholdes i MCH i Herning i januar, og har i år et rekordhøjt antal fag repræsenteret. Der vil således være ikke færre end 42 konkurrencefag og 20 demonstrationsfag i aktion.

Fra data til dækskift på Skills Stafet »

20.09.2017
 

4000 8. klasseselever udfordres på skills og samarbejde under årets Skills Stafet i Køge og Næstved.

Erhvervsuddannelser skal opleves, og det bliver de i disse dage for 8. klasseselever fra Køge i nord til Møn i syd, der får udfordret både hovede og hænder på årets Skills Stafet.

Omkring 4000 elever lægger vejen forbi EUC Sjælland i først Køge og dernæst Næstved for at stifte bekendtskab med en lang række forskellige erhvervsuddannelser. Det hele i en kombination af videndeling om uddannelsesmuligheder og konkurrencer, hvor de bedste klasser af chancen for en billet til DM i Skills i Herning til januar.

Her skal prøves kræfter med alt fra data til dækskift, bleskift og brolægning.

Med til at styre løjerne er lærere og elever fra erhvervsuddannelserne, og der også bruger tid på at øge forståelsen og mindske afstanden mellem 8. klasseseleverne og en erhvervsuddannelse.

- Det er vigtigt at vi har vores elever med. De formidler uddannelserne på en anden måde og er meget nemmere at relatere sig til, fordi de for ikke så længe siden selv stod i en situation, hvor de skulle vælge en studieretning, forklarer Andreas Knudsen, der er faglærer på EUC Sjælland. Under Skills Stafet har han ansvaret for at præsentere tømreruddannelsen. Det gør han sammen med to elever, og trioen har ingen problemer med at holde 8. klasseselevernes interesse fanget.

- Det åbner øjnene for mulighederne, og eleverne finder ud af, at erhvervs-uddannelse er meget mere end det, som de måske går og forestiller sig.

Line Davidsen, klasselærer

 

Det kan man også se på de klasselærere, der er med rundt i lokaler og værksteder. Deres elever har et andet fokus, når både faglighed og konkurrence afvikles i rammer, der både lugter og lyder af en erhvervsuddannelse.

- Det er så meget bedre, at få uddannelserne og mulighederne præsenteret på den her måde. Det betyder noget, at få lov til at se og opleve uddannelse på en helt anden måde end hvis det bare bliver fortalt i et klasselokale, forklarer Line Davidsen, der er klasselærer for 8.A på Midtskolens Sofiendal-afdeling.

- Det åbner øjnene for mulighederne, og eleverne finder ud af, at erhvervsuddannelse er meget mere end det, som de måske går og forestiller sig, siger hun.

Og øjnene bliver spærret op undervejs, for ingen ved præcist, hvilken opgave, der venter som den næste. Og de er ikke lige nemme at løse.

- Opgaven hos elektrikerne var virkelig svær, forklarer Ronja Sønder fra 8. A på Midtskolen, og sender en anerkendelse til klassekammeraten Mathilde Eriksen, som hun var på hold med.

- Du havde da heldigvis godt styr på det. 

De to piger udgjorde sammen med klassekammeraten Magnus Duevang Nielsen denne dags bedste hold og dermed sikrede de deres klasse sejren foran syv andre 8. klasser. Hvilket dog ikke var den eneste grund til, at de forlod teltet på Jagtvej med brede smil på læben.

- Det har været en sjov og spændende måde at opleve de her uddannelser på, og det har virkelig været en god måde at arbejde sammen på. Det synes jeg faktisk har været noget af det bedste, siger Mathilde Eriksen.

EUC Sjællands håndværkerguld funklede ved skolemesterskaberne »

28.08.2017
 

EUC Sjællands skolemesterskaber i Skills blev en opvisning i høj faglighed og konkurrencepuls foran et nysgerrigt publikum i Næstved Storcenter

Det var kun lige, at de bredeste vindersmil kunne komme gennem svingdørene i Næstved Storcenter, da to konkurrencedage kulminerede med kåringen af EUC Sjællands skolemestre i 11 forskellige håndværksfag. De har nu udsigt til at skulle forsvare skolens ære ved Regionsmesterskaberne i Skills, der er sidste skridt inden DM i Skills i Herning til januar.

For første gang nogensinde havde EUC Sjælland samlet skolemesterskaberne i 11 fag og under sloganet "Håndværkerguld" flyttet dem uden for skolens normale undervisningslokaler i Køge, Næstved og Haslev. Det betød anderledes omgivelser med konkurrenceområde både i og uden for Næstved Storcenter og væsentligt mere opmærksomhed end normalt.

 Det sidste en væsentlig årsdag til at mesterskaberne i år blev afviklet ved storcentret.

 - Vi vil gerne vise vores uddannelser og vores faglighed frem. Ved at gøre det på denne måde, så flytter vi vores skole og det vi kan, ud til borgerne i regionen. Ikke bare som et udstillingsvindue, men også som en ramme, hvor der kan snakkes erhvervsuddannelse mellem os og alle de nysgerrige, der har kigget forbi hen over de to dage, forklarer direktør på EUC Sjælland, John Norman, der selv tog en tjans i Næstved Storcenter for at snakke erhvervsuddannelse med publikum.

- Vi skal gøre et eller andet, hvis vi vil tiltrække elever til erhvervsuddannelserne. Ikke kun for os, men generelt. Og her er øget synlighed et af flere nødvendige tiltag. 

John Norman, direktør, EUC Sjælland

 

DSC07917

Øget synlighed omkring erhvervsuddannelserne er dog ikke den eneste tanke bag udflytningen af skolemesterskaberne. For EUC Sjælland har det også handlet om første skridt frem mod DM i Skills på hjemmebane i Næstved i 2019. Her er ambitionen at stå stærkest muligt, og talentarbejdet er startet allerede i år med de elever, der stillede op i Næstved Storcenter.

- Talent skal plejes, og det gælder også når det handler om godt håndværk. De bedste elever skal have muligheden for at blive endnu bedre, og en chance for at vise det med og mod andre talenter fra resten af landet, måske endda internationalt ved WorldSkills, hvis man er dygtig nok. Det er det, som vi målrettet investerer i nu, og første skridt er disse skolemesterskaber, forklarer EUC Sjællands talentchef Henrik Helge.

EUC Sjælland Skolemesterskaber 2017 Vindere Og Toere

Talentmassen er allerede solidt tilstede, og EUC Sjælland demonstrerede tidligere i år, at den også kan markere sig nationalt. Ved DM i Skills vandt Mille Christine Eriksen og Alexander Juhlin Jensen guld i bygningsstruktør-uddannelsen. Ved skolemesterskaberne tog deres afløsere første skridt mod at gøre dem kunsten efter. 20-årige Philip Ring Andreasen og Mads Omø Beyer vandt således førstepladsen.

De kan gå hele vejen, fastslår deres talenttræner på EUC Sjælland, struktørfaglærer Steffen Halberg.

- De har evnerne og de har gået op og ned af Mille og Alexander, der har øset af deres erfaringer og fungeret som hjælpetrænere. Og de to er jo så også i sig selv en inspiration, fordi de har vundet DM, forklarer Steffen Halberg, der ser skolemesterskaberne som en succesfuld gulerod for elever, der gerne vil noget med deres fag.

- Det giver ekstra motivation at vide, at man skal ud og vise sit fag frem og dyste i det. Med det fokus vi har på skolemesterskaberne, så viser vi også, at vi tror på dem som talenter, og til sammen giver det et stærkt engagement. Og så skal man jo heller ikke glemme, hvor meget det også er med til at udvikle de her elever - også som mennesker, slår han fast.

I første omgang blev det dog en unik oplevelse for de deltagende talenter.

DSC07771

- Det er fedt, at stå her sammen med alle de andre fag. Det er helt anderledes end det, vi er vant til på skolen, siger Benjamin Vessel Kristoffersen, der er elev på VVS-energiuddannelsen. Han nød at dyste i teltet uden for Næstved Storcenter.

Nogle meter derfra er der også glæde i stemmen hos Philip Skovsgaard Gevad. Den 19-årige murer-elev nød muligheden for at vise sin kunnen frem i anderledes rammer.

- Jeg kan godt lide den her udfordring, og jeg synes, at det giver lidt ekstra, at det er med publikum på, forklarer han, og giver fuld opbakning til måden skolemesterskaberne er blevet afviklet på i bestræbelserne på at få skabt mere opmærksomhed om erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, at det er sådan noget her der skal til. Vi skal ud og vise fagene frem, vise at det også handler om faglighed og sans for detaljer, siger han.

EUC Sjællands skolemesterskaber bød på dyst i 11 håndværksfag, hvor vinderne, og i enkelte fag også toerne, kvalificerede sig til de respektive fags regionsmesterskaber senere i år. Herfra går vinderne videre til DM i Skills, der er danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelserne.

DSC07675

Håndværkerguld i charmeoffensiv »

21.08.2017
 

Udfordringerne med at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse har været en af sommerens store samtaleemner. Nu søsætter EUC Sjælland et ambitiøst projekt, der skal styrke blandt andet smedefagets synlighed.

Netop nu tager tusindvis af unge hul på en videregående uddannelse, men selvom håndværksfagene skriger på arbejdskraft, så blev det ikke erhvervsuddannelserne, der hen over sommeren blev ramt af et stormløb af uddannelseshungrende unge.

Det har fået flere politikere til at kræve handling, så erhvervsuddannelserne bliver et mere synligt og attraktivt tilbud til unge.

Erhvervsskolen EUC Sjælland går dog allerede nu i offensiven i bestræbelserne på at synliggøre smedefaget, hvor der er meget stor efterspørgsel på arbejdskraft, og 10 andre håndværksfag samt den høje faglighed, der ligger i uddannelserne bag.

Det sker i første omgang ved at flytte skolemesterskaberne for skolens bedste elever i 11 fag ud af undervisningslokalerne og afvikle dem alle sammen ved et stort, fælles mesterskab i og omkring Næstved Storcenter.

- Vi ved, at der er høj faglighed og vi ved, hvad fagene kan, og hvorfor de er attraktive, men det betyder jo ikke, at alle andre også gør det. Nu flytter vi fagligheden ud, hvor rigtigt mange mennesker kommer, forklarer John Norman, direktør på EUC Sjælland.

I praksis skal de 11 fag, under sloganet Håndværkerguld, dyste over to dage i store telte uden for storcentret og på et torv indenfor. Det betyder, at tilskuerne kan komme helt tæt på deltagerne og følge opgaveløsningerne på tætteste hold.

- Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre vores andre faguddannelser synlige og konkrete, så nogle af fordommene omkring erhvervsuddannelserne kan blive brudt ned, siger John Norman, der ser EUC Sjællands dygtigste elever, som oplagte ambassadører til at skabe øget synlighed omkring faglige udfordringer og muligheder inden for håndværksfagene.

 

- Det er ikke tilfældigt, at vi nu går i offensiven og kalder det håndværkerguld. Det er det, som vi som erhvervsuddannelse skal være med til at skabe og finpudse til brancher, der lige nu skriger på uddannet og højt kvalificeret arbejdskraft. 

John Norman, direktør, EUC Sjælland

 

For EUC Sjælland er det første gang, at man forsøger sig med en samlet udrykning af skolemesterskaberne til en lokalitet uden for skolens egne rammer. Dermed bliver det også første store test for skolen frem mod DM i Skills, der afvikles i netop Næstved i 2019.

- Det er klart, at en så stor begivenhed allerede nu fylder meget i vores bevidsthed, men vi har også en løbende forpligtigelse til at være synlige og udadvendte i vores region. Vi kan ikke bare sidde med hænderne i skødet og regne med, at unge af sig selv finder ud af, hvor mange karrieremuligheder og faglighed, der ligger i en erhvervsuddannelse. Ved at afvikle skolemesterskaberne på den her måde, skaber vi en win-win-situation, hvor vi dels får markeret os og den bedste side af erhvervsuddannelserne i regionen og samtidig får vi som skole høstet erfaringer frem mod 2019, forklarer John Norman.

EUC Sjællands skolemesterskaber løber af stablen 24. og 25. august, og bliver i september efterfulgt af Skills Stafet, hvor 2500 8. klasses-elever fra regionen prøver kræfter med blandt andet håndværksfag på EUC Sjælland i både Køge og Næstved.

Vejen til VM i Skills går via Næstved »

17.08.2017
 

Den 21-årige murer og dobbelte danske mester Jacob Trærup Ahlgreen er i træningslejr på EUC Sjælland frem mod WorldSkills i Abu Dhabi i oktober.

Til oktober forsvarer den dobbelte DM-vinder i Skills Jacob Trærup Ahlgreen de danske farver i murerfaget ved WorldSkills, der er håndværksfagenes verdensmesterskaber. Forud er gået tre års slid og målrettet træning, herunder netop i disse dage en træningslejr på EUC Sjælland i Næstved. Side om side med nogle af de elever, der 24. og 25. august stiller op i Næstved Storcenter for at dyste i skolemesterskaberne i Skills i 11 håndværksfag og dermed tage første skridt mod at gøre Jacob kunsten efter.

For Jacob handler den sidste træning frem mod mesterskaberne, der i år afvikles Abu Dhabi, i høj grad om hurtighed. At nå i mål med en given opgave inden for den afsatte tid og uden at tabe den afgørende koncentration, der hurtigt afslører sig i præcisionen.

- Tid er et meget væsentligt parameter i de her konkurrencer, forklarer landstræner Finn Pedersen, mens han holder øje med Jacob i murerhallen på EUC Sjælland. Her bliver den danske VM-deltager, der kommer med to DM-titler i bagagen, udfordret med opgaver, der minder om dem, der venter til WorldSkills.

Det handler om præcision ned til millimeter - og evnen til at blive færdig inden for en given tid. Begge dele udløser point op til de maksimale 100. For Jacob Trærup Ahlgreen er spidskompetencen kvalitet og præcision i arbejdet, og fokus i træningslejren ligger derfor på at fastholde det, mens tempoet skrues i vejret.

- Jeg skal træne hurtighed og presser mig selv med nogle ambitiøse tidsplaner. Alle kan være præcise, men ikke alle har tålmodighed hele vejen til slut. Det handler om at holde hovedet koldt hele vejen, og ikke stresse til sidst, siger han.

Han har allerede demonstreret en særskilt god evne til det ved at sætte alle konkurrenter til vægs ved to danmarksmesterskaber i træk. Og det er tydeligt under træningen. Alt foregår med rolig hånd, selv når strategien justeres undervejs og rammerne er anderledes end vanligt. For det er de i Næstved. Den 21-årige murer er således fra Nørre Snede i Midtjylland og nyligt flyttet til København. Et landsdelsskifte, der kom efter at han havde mødt sin kæreste, der er fra Næstved.

Det er også hende, der er en medvirkende årsag til at han valgte at henlægge en del af sin træning til netop Næstved og EUC Sjælland. Her var der både plads og faciliteter klar til ham og landstræner Finn Pedersen, der ud over at hjælpe Jacob også er faglærer på EUC Nord i Hjørring.

Landstræneren har været med til WorldsSkills før, men for Jacob Trærup Ahlgreen er det første gang, men samtidig også et punktum for flere års dedikeret arbejde, undervisning og træning.

Inden han 10. oktober tilbagelægger de 5000 kilometer til Abu Dhabi National Exhibition Centre for at dyste om medaljer venter yderligere træning, herunder muligvis en international træningslejr i Rusland. Nøjagtigt som tidligere på året, hvor flere nationer var samlet i Herning for træne.

- Det handler om at prøve at træne i en konkurrencelignende miljø, for det er helt anderledes end at stå for sig selv i en murerhal, forklarer Jacob, der på EUC Sjælland har haft flere nysgerrige blikke på sig fra sidelinien, hvilket dog ikke kan sammenlignes med det massive omfang af opmærksomhed, som venter til WorldSkills, hvor konkurrencen afvikles foran flere tusinde medlevende tilskuere.

- Det er lidt sværere at forberede sig på, men Jacob er god til at holde fokus, og levere høj præcision under pres, roser landstræner Finn Pedersen, der har stor tiltro til at den unge murer kan hive en topplacering med sig hjem og dermed følge i fodsporene på en stolt dansk murertradition ved WorldSkills.

Siden bronzemedaljen ved World Skills i Shizuoka i Japan i 2007 har danske murertalenter hjemtaget guld i 2011 samt sølv i 2013 og 2015.

EUC Sjællands skolemesterskaber løber af stablen 24. og 25. august i og ved Næstved Storcenter, og her er der mulighed for at komme tæt på både konkurrencer og de talenter, der her tager første skridt mod DM i Skills og måske senere får chancen for at repræsentere Danmark ved WorldSkills.

Attraktive karrieremuligheder for studenter, der ikke ved hvad de skal »

18.07.2017
 

 "Tag en smedeuddannelse!" lyder det fra lokal virksomhedsejer i en branche, der mangler kvalificeret arbejdskraft.

Flere brancher råber på faglært arbejdskraft mens 20% af unge med studentereksamen aldrig kommer videre til anden uddannelse. Ønsker de et spændende arbejdsliv med faglige udfordringer, muligheder for videreuddannelse og moderne teknologi så er der gode muligheder. "Tag en smedeuddannelse!" lyder det fra lokal virksomhedsejer i en branche, der mangler kvalificeret arbejdskraft.

Robotteknologi, 3D tegning, programmering, kvalitetssikring og innovative udviklingsprojekter med kvalitetsbevidste kunder er dagligdagen i de danske smedevirksomheder. Her fylder den teknologiske udvikling og det går stærkt. Variationen i arbejdet er stort for smedene.

- I gamle dage var der meget ensformigt, tungt og beskidt arbejde, fortæller Finn Richardt, direktør hos Herfølge Kleinsmedie.

- Men sådan er det jo slet ikke i dag. Arbejdet er meget mere laboratorieagtigt, og kravene til det man laver er blevet større. Samtidigt arbejder vi med mange højteknologiske maskiner, som gør at smedene udvikler sig fagligt hele tiden, forklarer han.

 

"Det kræver dygtige folk, og er nok også medårsag til, at flere af vores svende læser videre til ingeniør eller maskinmester! Og der er ingen tvivl om, at de er langt mere attraktive for arbejdsgiverne, når de har taget en smedeuddannelse først!"

Finn Richardt, direktør, Herfølge Kleinsmedie

 

Herfølge Kleinsmedie har mange års erfaring i branchen og har fulgt med, mens faget har udviklet sig. Her ser man også, at medarbejderne har ændret sig.

- De unge, der starter i branchen i dag, er ambitiøse og de vil være de bedste til deres fag. Det kan vi selvfølgeligt godt lide! Og det er stadigt et meget machofag, der kræver teknisk kunnen og hvor man arbejder selvstændigt med at løse mange forskellige faglige opgaver. Ind imellem løser vi virkeligt besynderlige ting! understreger han med et grin.

Den danske branche er konkurrencedygtig, og med flere og flere krav, fylder kvalitetssikringen.

- Det kræver dygtige folk, og er nok også medårsag til, at flere af vores svende læser videre til ingeniør eller maskinmester! Og der er ingen tvivl om, at de er langt mere attraktive for arbejdsgiverne, når de har taget en smedeuddannelse først! fortæller han med slet skjult stolthed over sine medarbejdere.

Den koordinerede tilmelding til de videregående uddannelser er netop slut. Til gengæld kan man stadigt nå at få en plads på en erhvervsuddannelse, og det kan være relevant for alle de studenter, der ikke skal på en videregående uddannelse. Ca. 20% af de unge, der tager en studentereksamen bruger den ikke til noget. De kommer aldrig videre til anden uddannelse. Det ærgrer arbejdsgiverne i regionen, fordi der er brug for dygtige faglærte medarbejdere.

- Branchen har brug for dygtige lærlinge, siger Finn Richardt.

- Omvendt har vi meget godt at tilbyde. Her er stort set jobsikkerhed, rigtig god løn, muligheder for efteruddannelse og gode arbejdsforhold, siger han, der dog samtidigt erkender, at ikke alle kan blive smed. Det kræver både et godt hoved og evner inden for det håndværksmæssige.

Herfølge Kleinsmedie beskæftiger ca 12 lærlinge, hvoraf der typisk udlæres 3 om året. Samlet er der 60 medarbejdere i virksomheden, hvoraf flere er projektledere med smedefaglig baggrund.

- I Danmark er vi langt fremme med projektløsninger. Vi tænker i løsninger og en hel del af vores arbejde sker innovativt udviklingsarbejde i tæt samarbejde med vores kunder. Den slags jobmuligheder er der altså også i branchen, lokker han, der gerne ser at langt flere af landets studenter går smedevejen.

- Der er brug for dem!

Kursen sat mod håndværkerguld »

11.07.2017
 

Vores største håndværkertalenter dyster ved skolemesterskaberne i Skills i og ved Næstved Storcenter 24.- 25. august.

Første skridt på vejen mod DM i Skills 2019, der er det danske mesterskab for håndværkertalenter, bliver taget til august med vores skolemesterskaber ved Næstved Storcenter

Det er ikke uden grund, at mesterskaberne i håndværk er døbt Skills. Det kræver således både evner og talent at blive den bedste i et af de mere end 40 håndværksfag, der sætter hinanden stævne ved lokale, nationale og internationale Skills-mesterskaber.

I 2019 danner Næstved rammen om det stort anlagte danmarksmesterskab i Skills med deltagelse af håndværkertalenter fra hele landet og et forventeligt tusindtalligt publikum.

For erhvervsskolen EUC Sjælland betyder det, at det danske mesterskab skal afvikles på hjemmebane, og ambitionerne om at udnytte det er tårnhøje. Forberedelserne er allerede i fuld gang. Såvel internt som eksternt, hvor der blandt andet skal mobiliseres synlighed omkring konkurrencedelen af håndværkeruddannelserne i hele regionen.

Det betyder, at man allerede til august kan opleve EUC Sjællands skolemesterskaber i 11 håndværksdiscipliner blive afviklet over to dage i og ved Næstved Storcenter.

- Vi har afviklet skolemesterskaber i vores uddannelsesfag før, men det er første gang, at vi nu afvikler dem alle sammen på én gang og uden for skolen, forklarer direktør i EUC Sjælland, John Norman, og understreger samtidig, at det nye format både skal skærpe deltagerne, men også gøre mesterskabet langt mere interessant for publikum i hele regionen.

 

"Det handler om at synliggøre både os, håndværksfagene og den lokale talentmasse, når vi afvikler vores mesterskaber uden for skolen."

John Norman, direktør, EUC Sjælland

 

Skolemesterskaberne, der kan følges gratis af alle interesserede 24. og 25. august, fungerer for de deltagende håndværkertalenter som både et lokalt mesterskab og en kvalifikation til regionsmesterskaber, hvorfra de bedste kommer til DM, der igen kan bane vejen for deltagelse ved EM og VM.

- Det er forbundet med masser af prestige at være den bedste på sit felt, og derfor går vi og ikke mindst talenterne til opgaven med stor seriøsitet, siger John Norman.

EUC Sjælland har skruet et særligt talentforløb sammen, der blandt andet indeholder særskilte træner til hvert fag og målrettede træningsforløb, så talenterne får optimale forberedelser til mesterskaberne.

- Vi vil gerne understøtte de mange håndværkertalenter, som vi har på EUC Sjælland, og give dem de bedste betingelser for at blive endnu bedre. Det må gerne kaste håndværkerguld af sig til dem, men vigtigst af alt, så vil vi gerne gøre vores til at skabe nogle af fremtidens bedste håndværkere, forklarer John Norman.

Første forsmag på talentarbejdet og det gode håndværk kan opleves i Næstved Storcenter i august, hvorefter der løbende kommer arrangementer frem mod DM i Skills i april 2019.

Tidligere data-elev hyldet i Vordingborg »

08.05.2017
 

Steven Fast Petersen modtog Dansk Industri Sydsjælland Lærlingepris 2017 ved arrangement i Vordingborg.

Tidligere elev på EUC Sjællands data- og kommunikationsuddannelse i Næstved Steven Fast Petersen blev torsdag hyldet af blandt andre Vordingborgs borgmester, Michael Seiding Larsen (V), da han fik tildelt Dansk Industri Sydsjælland Lærlingepris.

Prisoverrækkelsen fandt sted hos Vordingborg Køkkenet A/S i Vordingborg, hvor Steven har din daglige gang. Overrækkelsen skete i overværelse af familie, venner og kollegaer, herunder en meget begejstret direktør, Hjalmar Skovholm Hansen.

- Steven er sindssygt fagligt dygtig, lød det rosende fra direktøren, der også sendt ros afsted til det skoleforløb, som Steven har været igennem.

- Når man ser på, hvad han kom fra teknisk skole, så synes jeg at niveauet var sindssygt højt, og det betyder, at der kommer en elev ind, der kan en masse grundprincipper og ved, hvad der bliver snakket om.

Martin vandt Arbejdsmiljøprisen »

31.01.2017
 

EUC Sjællands flisemurerlærling, Martin Blom Guttorm Jensen, havde trods flere dages intens konkurrence, overskud til at opretholde det bedste arbejdsmiljø, under DM i Skills 2017.

I en alder af kun 19 år, har Martin Blom Guttorm Jensen formået at konkurrere mod Danmarks bedste lærlinge indenfor flisemurerfaget. DM-titlen blev det dog ikke til, men Martin gik bestemt ikke tomhændet hjem. Ved afslutningsceremonien i Gigantium i Aalborg, modtog han nemlig Arbejdsmiljøprisen, som blev overrakt af Dansk Byggeri’s arbejdsmiljøschef, Mette Møller Nielsen.

Martin havde - sammen med 5 andre elever fra EUC Sjælland, som skulle konkurrere i andre fag – taget turen over til Aalborg, for at prøve kræfter mod landets dygtigste flisemurerlærlinge. En fantastisk oplevelse, som den unge Køge-dreng næppe vil glemme foreløbig.

Under konkurrencen blev der støbt gulv, fuget op og skåret fliser til på de arbejdende stande, i det der må betegnes som nogle yderste intense dage. For ikke nok med, at der blev arbejdet hårdt og meget fokuseret, så stod deltagerne samtidig til offentligt skue for intet mindre end 54.971 besøgende, som over tre dage kunne lade sig inspirere af de 40 konkurrerende fag.

Med sig til Aalborg havde Martin sin faglærer, Geoffrey Halfani Madsen, som fulgte med i hans anstrengelser fra sidelinjen, ligesom at Martins kæreste også havde taget turen til det Nordjyske. Om lørdagen havde murermester Jimmy Jacobsen fra Køge, hvor Martin står i lære, inviteret alle sine medarbejdere med til afslutningsceremonien, hvor de var med til at hylde deres kollega ved modtagelsen af Arbejdsmiljøprisen. Og der lægges ikke skjul på stoltheden hos murermester Jimmy Jacobsen og hans ansatte: ”Svendene i firmaet har en stor andel i de ting Martin har lært, og det skal de virkelig have ros for. Der er fælles opbakning fra hele firmaet, som er med her i Aalborg for at fejre Martin,” siger Jimmy Jacobsen.

Arbejdsmiljøprisen bliver uddelt af BAR Bygge & Anlæg til de bedste lærlinge indenfor Bygge og anlæg. I bedømmelsen lægges vægt på, at lærlingen formår at holde god orden og ryddelighed samt at brug og håndtering af værnemidler og materialer er korrekt. Foruden priserne til eleverne indenfor bygge- og anlægsfagene, blev der også kåret ’Årets sikre faglærer’, som går til de lærere, der på en konstruktiv måde formår at integrere arbejdsmiljø i den faglige undervisning på skolerne.

Danmarks dygtigste bygningsstruktører »

29.01.2017
 

Det var to lærlinge fra EUC Sjælland i Næstved, der lørdag eftermiddag blev kåret som danmarks bedste bygningsstruktører ved DM i Skills 2017. Mille Christine Eriksen fra Per Aarsleff A/S og Alexander Juhlin Jensen fra C C Brun Entreprise A/S, har i tre dage gået op og ned af hinanden fra solen stod op, til den for længst var borte igen. Konkurrencen og den efterfølgende præmieoverrækkelse fandt sted i Gigantium i Aalborg, hvor undervisningsminister Merete Riisager, for øjnene af 3000 tilskuere overrakte trofæ og diplomer. 

22 timer har makkerparret fra Næstved haft til at lave et bro-dæk. Det tidskrævende arbejde bestod af først at opbygge en forskalling til betonen. Dernæst at klippe, bukke og binde armeringsjernet for efterfølgende at støbe formen. Lørdag formiddag blev forskallingen fjernet og tilskuere havde mulighed for at se de færdige opgaver inden fagspecialister bedømte opgaverne. 

Samarbejdet mellem Alexander og Mille opstod, da de i optakten til de regionale mesterskaber i efteråret mødtes for første gang. Dengang opdagede de, at de hver især havde nogle spidskompetencer, som kunne forenes. Netop spidskompetencer blev sat i spil, da Alexander har sine styrker i opbygningen af forskallingen, mens Mille er har sine forcer i armeringen. Ved regionsmesterskaberne løb parret med sejren – og det gjorde de også ved DM i Aalborg!

Opgaven skulle løses mens tilskuere kunne stå og betragte deres arbejde. Et intenst forløb, som både var hårdt for hovedet og for kroppen. Heldigvis var der god opbakning fra faglærer Steffen Halberg fra EUC Sjælland, som har trænet holdet op til danmarksmesterskaberne. Lørdag var forældre, kærester og repræsentanter fra firmaerne mødt op, for at se de færdige opgaver og overvære præmieoverrækkelsen.

EUC Sjælland havde i alt 6 deltagere med ved DM i Skills 2017. Bygningsstruktørerne blev de eneste vindere, men flisemureren Martin Blom Guttorm Jensen modtog BAR Bygge og Anlægs arbejdsmiljøpris for at have opretholdt et godt arbejdsmiljø igennem konkurrencen.

EUC Sjælland klar til DM i Skills »

01.12.2016
 

Skolen stiller med stærkeste hold til DM, efter at de danske erhvervsskoler i efteråret har afholdt regionale mesterskaber.

EUC Sjælland er klar til danmarksmesterskaberne, og onsdag d. 30. november var skolens 6 deltagere samlet til lykønskninger og frokost med deres mestre, uddannelsesledere, faglærere og direktør Erik Wonge.
De 6 elever har alle konkurreret sig til DM-pladserne via de regionale mesterskaber, hvor de har kæmpet imod elever fra regionens øvrige erhvervsskoler.

På EUC Sjælland glæder man sig over at skolens indsats med talentudvikling er en succes. ”Arbejdet op til de regionale mesterskaber og videre mod DM i Skills, er en god måde at dyrke talentarbejdet og samtidig hæve niveauet blandt eleverne på uddannelserne.” udtaler uddannelsesleder Stig Rasmussen.

Den 19-årige murerelev, Martin Blom Guttorm Jensen, glæder sig meget til DM i Skills - og til at se, hvad konkurrencerne i flisespecialet bringer. Murermester Jimmy Jacobsen er godt tilfreds med sin lærlings succes: ”De opgaver Martin står overfor til Skills, er så specielle, at det sjældent er noget man vil komme ud for i dagligdagen som flisemurer. Oveni så lærer Martin også, at arbejde selvstændigt og under pres. Betingelserne ligner meget dem, som han kommer til at opleve på arbejdsmarkedet. Dér er det bare kunderne, der står og peger fingre og stiller spørgsmål - og ikke blot en nysgerrig tilskuer.

DM i Skills afholdes 26.-28. januar i Gigantium i Aalborg, hvor der forventes over 60.000 gæster til arrangementet. I løbet af de 3 dage har unge uddannelsessøgende og andre nysgerrige mulighed for at opleve Danmarks dygtigste erhvervsskoleelever konkurrere og samtidig høre mere om uddannelserne.

De deltagende elever kæmper hver især om titlen som Danmarksmester. For nogens vedkommende også om en plads på det danske landshold.
Landsholdet skal konkurrere ved verdensmesterskaberne i WorldSkills, der i 2017 afholdes i Abu Dhabi, i de Forenede Arabiske Emirater.

Deltagerne fra EUC Sjælland er:
- Struktørelev, Alexander Juhlin Jensen fra Næstved.
Lærling hos C. C. Brun Entreprise A/S, Herlufmagle.
- Struktørelev, Mille Christine Eriksen fra Næstved.
Lærling hos Per Aarsleff A/S, Hvidovre afd.
- VVS-energielev, Mikkel Steen Andersen fra Bjæverskov.
Lærling hos Rousing VVS A/S, Køge.
- Murerelev, Martin Blom Guttorm Jensen fra Køge.
Lærling hos Murermester Jimmy Jacobsen ApS, Køge.
- Frisørelev, Cecilia Katrin Winther fra Nykøbing Sjælland.
Elev hos Sans Hårdesign, Nykøbing Sjælland.
- Frisørelev, Julie Lund Hesteng fra Herlufmagle.
Elev hos Stender, Slagelse.

Billedtekst: Det var 6 stolte elever der stillede op til fotografering sammen med EUC Sjællands direktør, Erik Wonge.
Fra venstre: VVS-energielev, Mikkel Steen Andersen; struktørelev, Mille Christine Eriksen; struktørelev, Alexander Juhlin Jensen; frisørelev, Julie Lund Hesteng; murerelev, Martin Blom Guttorm Jensen; frisørelev, Cecilia Katrin Winther. 

EUC Sjælland har regionens bedste murere »

27.10.2016
 

Opgaverne bød blandt andet på farvede fliser, runde kanter, murede mønstre og udfordrende hældninger da EUC Nordvestsjælland afholdt regionsmesterskaber i SKILLS for murer og flisemurer.

Torvet i Holbæk dannede i starten af ​​oktober, ramme om regionsmesterskaberne for murer- og flisemurerlærlinge. Tobias Irming Olsen der er lærling hos Børge Jakobsen & Søn A/S i Næstved, vandt i kategorien murerspeciale og Martin Blom Guttorm Jensen fra køgefirmaet Murermester Jimmy Jacobsen ApS løb med sejren i flisespecialet.

​Der deltog i alt otte murerelever fra regionen, fordelt på de to specialer murerspeciale og flisespeciale. Overvåget af deres respektive faglærere arbejde de deltagende lærlinge hårdt og koncentreret to dage i træk på at udføre opgaverne branchens fagmænd havde udarbejdet.
Efterfølgende var EUC Nordvestsjællands direktør Steffen Lund, klar til at kåre vinderne der begge blev elever fra EUC Sjælland.

​"SKILLS er en vigtig begivenhed for uddannelserne, der giver eleverne en chance for at vise fagets ypperste. Samtidig er SKILLS en mulighed for at gøre opmærksom på at vi uddanner nogle dygtige elever, til trods for at vi stadig savner lærepladser til de nye elever." udtaler en stolt faglærer Geoffrey Halfani​ Madsen, der sammen med kollegaen Lars Rostgaard har trænet eleverne op til de regionale mesterskaber.



D. 26.-28. januar 2017 afholdes DM i SKILLS i Aalborg, hvor regionsmestrene fra hele landet dyster om titlerne som Danmarksmestre.

Læs mere om SKILLS på www.skillsdenmark.dk ​

Overskud til mere … én blandt Danmarks bedste lærling »

27.10.2016
 

 

 

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby uddelte fredag ML-Prisen til 25 af Danmarks bedste metal-lærlinge. Klejnsmedelærling Marcus Kaufmann Nielsen fra Køgefirmaet Junckers var én af de dygtige der modtog ML  prisen- og er dermed blandt Danmarks bedste lærlinge.

Iført nystrøget skjorte og butterfly havde den stolte klejnsmedelærlingen Marcus fundet det fine tøj frem, da han fredag blev overrakt sin bronzestatuette. Det var Dronningesalen i Den Sorte Diamant der var de smukke rammer hvor prisen blev uddelt, lidt andre omgivelser end Marcus er vant til hos F. Junckers Industrier A/S i Køge.

 

Det var en meget overrasket Marcus, der i starten af september måned modtog beskeden om at han var én af modtagerne til ML-Prisen 2016. Industriens Uddannelser står bag prisen der gives til lærlinge der ved svendeprøven har opnået karakteren 12, og som efterfølgende er blevet indstillet til prisen af skolen såvel som praktikvirksomheden.

 

” Jeg har været meget begejstret for lærlingetiden hos Junckers, hovedsalig har jeg været med til at vedligeholde og reparere fabrikkens mange maskiner, så har skulle tænke kreativt for løse dagens opgaver ” smiler Marcus.

 

Svendeprøven gjorde udslaget

Den 25-årige lærling gik i juni måned til svendeprøve som klejnsmed og det var her han udmærkede sig ud over det sædvanlige. Ved svendeprøven formåede Marcus ikke blot at høste karakteren 12 for sin egen opgave, men han havde også overskud til at hjælpe sidekammeraten igennem opgaven.

 

Faglærer Claus Müthel fra EUC Sjælland siger at ” det var den særlige opførsel og det gode kammeratskab som smedelærlingen udviste, der gjorde vi valgte at indstille Marcus prisen ”


Til november står Marcus med hans svendebrev, og dermed ophører også tiden hos Junckers. Den unge prisvinder har allerede et par tilbud der venter, og han glæder sig til at komme ud og prøve kræfter med smedefaget. Den langsigtede plan for Marcus er at videreuddanne sig. Smedefaget er en af de håndværk som der savnes ude i industrien, så det er en spændende fremtid der står Marcus for døren.

VVS-energispecialist klar til DM »

27.09.2016
 

igen i år var det EUC Sjælland, der løb med regionsmesterskabet

Mikkel Steen Andersen, elev på EUC Sjælland, er nykåret som regionens bedste lærling i VVS-energispecialist og skal forsvare sit fag ved DM i Aalborg til januar. Det blev afgjort i et tæt løb til regionsmesterskaberne i sidste uge.

 Fire sjællandske unge mænd dystede om at blive regionens bedste VVS-energispecialist-elev. Arrangementet blev holdt på EUC Sjælland i Næstved.

Eleverne arbejdede hårdt og koncentreret i to dage – men de havde det også sjovt, for de fik lov til at vise alt det, de havde lært og trænet til. Det var derfor en meget glad lærling, der til sidst kunne kalde sig vinder, og som nu skal træne endnu hårdere i jagten på 1.præmien ved DM, der afholdes 26. – 28. januar 2017 i Gigantium i Aalborg. Og træningen bliver både på skolen, men også hos mester, Rousing VVS i Køge.

 DM i Skills er Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser.  Det blev holdt første gang i 2011 og gennemføres nu en gang om året et nyt sted i landet. Deltagerne er unge, der alle er i gang med en erhvervsuddannelse. Der er omkring 300 unge med fra mere end 30 forskellige uddannelser, og de dyster med hinanden om at blive den bedste inden for deres fag.

 Ronny Sørensen er ledende lærer på VVS-energispecialistuddannelsen på EUC Sjælland og han er stolt over, at skolen igen er repræsenteret ved DM i netop det fag – ”Det er et fag med mange forskellige muligheder, også når man står med svendebrevet i hånden. Og så er der faktisk mestre, som efterlyser at få en lærling. Så det positive fokus, som sådan en konkurrence har, er vi bare ekstra glade for.”

 Mikkels modstandere var en klassekammerat, Christian Brøgger Andersen, som er elev hos GT VVS i Kalundborg, samt to elever fra Roskilde Tekniske Skole. Herfra var det Paw Clark von der Ahé og Jon Eggeling Jensen-Fangel, som kæmpede om titlen.

 

 DM i Skills

Konkurrencen er Danmarksmesterskab for elever i erhvervsuddannelser.
Hvert år mødes de dygtigste elever fra de forskellige regioner og dyster i hver deres fag.

DM i Skills afholdes i Gigantium i Aalborg 26.-28. januar 2017 – i 2019 skal Næstved være vært for arrangementet

Fuld knald på Søndre Havnedag »

29.08.2016
 

GF1-elever underviser Køgeborgere

Der blev gået til den på EUC Sjællands stand i solen på Søndre Havn. Eleverne fra skolens grundforløb 1, som netop har taget hul på deres erhvervsuddannelser for to uger siden, var værter for en arbejdende stand ved Køges store arrangement. Alle de besøgende børn og deres voksne havde mulighed for at bygge flotte fuglehuse til at tage med hjem.

”Der er mange gode ting, ved at deltage sådan en dag,” fortæller faglærer Christina Andersen. ”For det første får vi jo vist lokalområdet, at vi findes som uddannnelsesinstitution, og så får vores unge mulighed for at omsætte det de har lært og give det videre.” . Og de unge, kommende håndværkere, havde travlt med at hjælpe og formidle alt det, som de allerede havde lært selv, for hele dagen igennem, var der kunder til byggeriet.

Mere end hammer og sav

Sådan en dag er dog mere end promovering af skolen og leg med hammer og sav. For når man skal gennemføre en uddannelse, så er det også alt det ikke-faglige, der er med til at give godt undervisningsmiljø og lyst til at passe sin skole. ”Selvfølgelig skal de unge lære alt det faglige, det er der slet ingen tvivl om. Men vi skal også huske at det sociale spiller en utroligt stor rolle for dem. Og det er et af de vigtige elementer i sådan en dag,” smiler faglæreren. Bag ved står et par høje, unge mænd og snakker og griner. ”Det sjove er jo, at det sociale smitter, så man vil ikke gå glip af at være med til noget, selvom det foregår på en lørdag. Faktisk er det næsten kun de der skulle til familietamtam og på arbejde, som ikke har meldt sig i dag.”

Og der var vist ingen tvivl om, at både børn og voksne på havnen havde en sjov og nogle gange udfordrende dag.

 

 

 

Mathias vandt skolemesterskabet »

14.06.2016
 

Gnistrende dygtige smedeelever til mesterskaber

Mandag afholdt EUC Sjælland skolemesterskab for smede. Konkurrencen blev afholdt på Jagtvej, hvor fire unge mænd dystede på deres håndværksfærdigheder i smedefaget.

Der blev gået til stålet, da de skulle lave en fyrfadslampe med både en obligatorisk og en selvvalgt del. Mathias Selchau Nielsen, der er i lære hos Mogens Albrechtsen ApS i Vordingborg, løb med førstepladsen og står klar til regionsmesterskabet for smedelærlinge til august på CELF i Nakskov.

Sammen med Mathias skal Frederik Vive Pedersen fra Glumsø løfte flaget fra EUC Sjælland i kampen om pladserne til DM i Skills til januar 2017.

Drømmene starter på Campus Køge »

02.06.2016
 

Fart over feltet til Erhvervsskolernes Dag

”Det er vildt spændende – og lidt klamt,” siger Thea Thuun Vindel på 13 år, da hun tilbringer Erhvervsskolernes Dag på SOSU Sjælland. Hun drømmer om at blive læge engang i fremtiden, så forsøg med håndhygiejne og snydebakterier er lige hende.

Elever fra forskellige 6.klasser stimler sammen ved håndvasken og skurer det bedste de kan. Alligevel afslører det ultraviolette lys bagefter, at der stadig sidder glitterbug ved neglene på de fleste. Glitterbug er en specialcreme, som opfører sig som bakterier, så man kan se, hvor langt de når ved for eksempel håndtryk. ”Vi lavede et forsøg med en der skulle forestille at have nyst i sin hånd, og så gav hånd til en anden, som så gav hånd til den næste,” fortæller Thea, der går i 6.A på Skovboskolen. Hun rynker brynene, for det er lidt ulækkert at opdage, hvor langt bakterierne når. ”I vores forsøg, så nåede det helt til det sjette håndtryk.”

Www Thea Erhvervss Dag

Hvert år afholder erhvervsuddannelserne i Køge en dag, hvor områdets 6.klasser kommer og prøver kræfter med de forskellige erhvervsuddannelser, og det er noget der nytter, mener campus-koordinator Fie Jessen ”-det er så vigtigt at de unge ser alle de muligheder de har her i Køge, så de kan foretage et kvalificeret valg for deres fremtid. Og netop med erhvervsskolernes dag så er det jo en kendsgerning, at Danmark kommer til at mangle erhvervsuddannet arbejdskraft.”

I et lunt klasselokale på Køge Handelsskole sidder flere grupper og arbejder på at lave et nyt logo til Nordisk Films kommende biograf i Køge. Det er en del af opgaverne når man tager en EUD- eller EUX Business. En af eleverne som kaster sig ud i det kreative er Ketil Reuss Christensen fra 6.klasse på Billesborgskolen. ”Vi har kigget på de ting som vi forbinder med Køge, og så sat dem sammen med Nordisk Films logo. Så det er blandet sammen,” fortæller han og peger på en Køge-skyline på Nordisk Films jordklode-logo. Der er vandtårnet, Bornholmerfærgen, rådhuset, siloen på havnen og Sct.Nicolai Kirke. Deres bud på et logo blev til i et samarbejde, hvor Ketil og hans kammerat Laurits også fra Billesborgskolen, skulle brainstorme og tænke nyt sammen med Rosa og Cathrina fra Mosedesskolen i Greve. ”Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil efter skolen, men i dag har i hvert fald vist mig noget af alt det man kan. Det har været spændende,” slutter Ketil inden der er pause i solen udenfor.

Www Simon Erhvervss Dag

På EUC Sjælland er det ikke pause der bliver holdt i solen, det er intet mindre end et vildt ræs rundt om hele skolen i sæbekassebiler. I løbet af dagen har eleverne fra 6.klasserne stiftet bekendtskab med forskellige håndværksfag omsat til at bygge racerbane, sæbekassebiler, lave lyd, lys og røgeffekter og alt hvad der hører til. Simon Birk Raun går til daglig i 6.Q på Strøbyskolen, men i dag har været på Bygningsteknik og Design. ”Jeg drømmer mest om at blive helikopterpilot og det kan man jo ikke her, men det har været sjovt og fedt at arbejde sammen med nogen helt andre. Det giver et bedre sammenhold i klassen – og så har jeg fået nye venner,” siger Simon mens han står klar til at betjene røgmaskinen, når næste heat i ræset går i gang.

”Selvfølgelig er det også sjov og en dag væk fra danskbøgerne,” siger Fie Jessen, ”men vi skal ikke undervurdere betydningen af, at jo tidligere de unge får øje på mulighederne, jo nemmere er det for dem, at forstå, hvad de kan. Og hvordan de måske kan blive det de drømmer om.”

FAKTA

Erhvervsskolernes Dag er en dag for elever i 6.klasse, hvor de besøger en af flere erhvervsuddannelser.

I Campus Køge har eleverne mulighed for at vælge en dag på SOSU Sjælland, Køge Handelsskole eller EUC Sjælland.

Eleverne har valgt sted og retning på forhånd og tilbringer så hele dagen på en af de tre undervisningsinstitutioner.

I Køge var tilslutningen så stor fra grundskolerne, at arrangementet var delt over to dage, 31. maj og 1. juni, men hver elev var kun på besøg én dag. 

Jeg vil bare være den bedste - kender du det? »

12.05.2016
 

Frisør-elev Maria Westh er helt klar i spyttet, når hun fortæller om hvad hendes personlige drivkraft bag karrierevalg er. ”Jeg vil så gerne være frisør og jeg vil da være den bedste”. Der er mange om buddet, når det gælder pladser på frisøruddannelsen. ”Mange er dygtige, men ofte ikke modne nok, når de søger om optagelse på skolen første eller anden gang” fortæller frisør-faglærer på EUC Sjælland Jeanette Smedegaard. Og der skulle da også fem kvoteplads-ansøgninger til, før Maria blev optaget. Men det lykkedes fordi hun ikke lod sig slå ud.

Maria Westh har siden hun var stor nok til at kigge ind ad vinduerne i frisørsalonerne vidst, at det var netop sådan et sted, hun gerne ville arbejde. ”Jeg har altid brugt mine hænder kreativt”, smiler hun. ”Og selv om det var en smule grænseoverskridende, at skulle træde ind i forskellige frisørsaloner med min ansøgning i hånden, gjorde jeg det, fordi det var det, jeg drømte om”.

Maria var 17 år første gang hun søgte. Og selv om der skulle fem kvoteplads-ansøgninger til, var det ifølge Maria det hele værd. Hun er nu i gang med hovedforløbet på EUC Sjælland og ansat som elev hos Klippegården i Slagelse. ”Jeg blev ved – lige indtil de blev trætte af mig på skolen”, griner hun. ”Min læreplads fik jeg fordi jeg bare marcherede ind i salonen, smilede til dem selvom de så travle ud og gjorde hvad jeg kunne, for at være mig selv ... og nu har jeg den bedste elevplads”. Man skal altså ikke lade sig slå ud af, ikke at have en læreplads med det samme. Kvoteplads-systemet giver mulighed for, at søge om optagelse i skolepraktikken. ”Det lykkes faktisk rigtigt mange af vores elever at finde en læreplads, når de er startet hos os, men de skal naturligvis ville det. Det nytter ikke at ligge på den lade side”, smiler Marias faglærer Jeanette.

Maria er meget enig. ”Mange lader sig slå ud af, at de rent faktisk skal starte som elever ... man skal kunne feje gulvet, før man kommer til at klippe hår på kunderne” siger hun med et skævt smil. Og det er netop en af grundende til, at mange bliver afvist ”de er ikke modne nok, de lader sig slå ud, men det skal de lade være med - se bare på mig! Jeg er en del af det hele nu”.

Man er ikke i tvivl om, at man har med en pige at gøre, der ved hvad hun vil. Hendes positive indstilling og ukuelige tilgang til uddannelsessystemet, samt ikke mindst et fint talent for frisørfaget, har ført til, at hun nu deltager i et talentforløb på EUC Sjælland. Spørger man til hendes planer for fremtiden, kommer svaret promte. ”Mit mål er DM næste år. ”Men jeg synes, det allervigtigste med alt det her er, at det dumt at give op. Selvom man ikke har en læreplads på hånden med det samme, kan man jo søge om at komme ind på en kvoteplads - ligesom jeg gjorde - og se hvad det førte til”!

FAKTA om kvotepladser

Hvert år får EUC Sjælland tildelt et antal kvotepladser til frisøruddannelsen. Sådan en plads kan man søge, hvis man ikke allerede har en praktikplads hos en frisørmester.

En kvoteplads er en optagelse på grundforløbets 2. del uden en uddannelsesaftale/praktikplads.

Det tager fire år at blive uddannet frisør.

Man kan læse meget mere på www.eucsj.dk/eud/omsorg,-sundhed-og-paedagogik/frisoer/frisoer-kvoteplads

Der er ansøgningsfrist 17. maj 2016

Vil du være frisør? »

09.05.2016
 

Så er det nu du skal søge en kvoteplads til frisøruddannelsen. Ansøgningsfrist: 1. oktober 2020.

Medaljeregn over EUC Sjælland »

31.03.2016
 

Ikke siden 1940 er der høstet så mange medaljer!

De nyligt afsluttede svendeprøver på EUC Sjælland bød på en fest i glitter og glimmer. Ikke siden 2. Verdens Krig er der blev uddelt så mange medaljer blandt en bestemt faggruppe.

Foråret byder altid på en masse dygtige, nyudklækkede svende, og i år er ingen undtagelse. Men at så mange af dem har fået medaljer for deres svendeprøver er alligevel en positiv overraskelse.

Hos struktørerne blev det til en enkelt bronzemedalje, det samme gjorde det hos murerne, mens tømrerne ikke har set så meget metal siden 1940. Intet mindre end ni sølvmedaljer og to bronzemedaljer blev det til!

På Serviceassistentuddannelsen og for Automekanikere uddeles ikke medaljer, men her fik flere af eleverne karakteren 12 i deres afsluttende prøver.

Fakta

Hvis man præsterer et højt gennemsnit for sin svendeprøve, kan den blive antaget enten med ros, med en bronzemedalje eller med en sølvmedalje. Det afhænger af det nøjagtige gennemsnit.
Flere elever på landsplan kan altså godt blive antaget med ros eller samme type medalje på samme tid, hvis deres gennemsnit ligger i samme kategori.

 

De fik medaljer på EUC Sjælland:

Murer:
Jonas Meldal – bronze

Anlægsstruktør:
Nikolaj Carstensen – bronze

Tømrer:
Mikkel Chabert – sølv
Frederik Møller – sølv
Chris Neumann – sølv
Niklas Nielsen – sølv
Rasmus Emil Olsen – sølv
Troels Pedersen – sølv
Frederik Petersen – sølv
Kasper Glaring – sølv
Ditte Jørgensen - sølv
Martin Møller Jensen – bronze
Christian Jørgensen – bronze

12-taller og svendeprøve med ros »

30.03.2016
 

Simon er ordblind men det forhindrer ham ikke i at score topkarakterer

”Jeg er bedre til at sætte kantsten lige, end til at sætte bogstaver sammen,” fortæller Simon Wendel, hvis svendeprøve netop er antaget med ros, da han afsluttede sin uddannelse som anlægsstruktør på EUC Sjælland.

”Jeg har arbejdet med struktørfaget siden jeg var 12-13 år gammel og altid bare vidst, at det er det jeg vil. Der sker altid noget nyt og der er så mange spændende udfordringer. En gang i mellem kan en opgave godt være lidt kedelig, men så må man bare klø på. Alle opgaver skal jo løses. Og de skal løses ordentligt,” fortæller Simon. Han er velformuleret og mangler bestemt ikke ord. Kun evnen til at skrive og læse dem.

For 20-årige Simon fra Fuglebjerg var uddannelsesvalget som anlægsstruktør ligetil. Det der ikke er så ligetil for Simon, er bogstaverne. Som svært ordblind er det ikke nemt at gå i skole og få en uddannelse, men det har ikke holdt ham tilbage. Og nu står han med to 12-taller og et 7-tal i sin svendeprøve, et resultat som antaget med ros, som det hedder.

Claus Haxgart er blandt andet lærlingeansvarlig hos Arkil A/S, hvor Simon nu afslutter sin læretid. Og Claus er stolt af Simon. ”Han har altid været åben omkring sin udfordring med at læse og skrive, men han arbejder hårdt og er dygtig til sit fag,” fortæller Claus. ”Når vi ansætter elever, så taler vi altid med dem om, hvorvidt de har nogle udfordringer som for eksempel Simons med ordene. Og det ved vi, at mange har. Men det betyder jo ingenting, for deres evner i håndværket.”

Hos Arkil er lærlinge en investering, og den udstrakte hånd om ekstra hjælp har Simon taget imod. ”Svendeprøven er delt op i tre, og den ene del er en skrevet rapport. Det kan jeg jo ikke, men så har jeg brugt min formand, Mads Hansen, som mine hænder.” Et helt godkendt og overvåget samarbejde. ”Ja, jeg skrev hele opgaven, men jeg har kun gjort og skrevet det, som Simon sagde jeg skulle. Han styrede hele slaget. Og jeg er virkelig imponeret, for han skulle hele tiden huske det han havde sagt, og kunne jo ikke bare lige skimme det sidste tekst.” Og Simons viden, evne til at diktere og fremlæggelse gav altså topkarakter, ligesom kloakprøven også gav 12.

På EUC Sjælland har man, især i struktørfaget, arbejdet meget med at lave vejledninger og instruktioner som film. Og det har også været nyttigt for Simon. ”Vi skal jo ikke alle sammen være ingeniører. Jeg har tidligere haft IT-rygsæk og var også den første hos Arkil, som fik ordblindeundervisning, men for mig virker det bedst at få tingene forklaret sammen med det praktiske, og det har underviserne på skolen været rigtigt gode til. Ingen har siddet og skulle læse store håndbøger. I stedet har vi fået tingene fortalt og forklaret, og så har vi lavet opgaverne i virkeligheden.”

Fra mandag er Simons læretid slut. Men hos Arkil vil man helst ikke give slip på den unge mand. ”Han er dygtig og ikke bange for hverken at åbne munden eller klø på, så vi har tilbudt ham fastansættelse,” siger Claus Haxgart. Et tilbud som Simon har sagt ja tak til. ”Jeg kender firmaet og er rigtig glad for at være der. Der er nye opgaver hver dag. Og så føler jeg, at de har hjulpet mig og set mig, som den jeg er, og ikke bare en tilfældig lærling,” smiler Simon stolt.

Samtidig med Simon blev også Nikolaj Carstensen udlært som struktør fra Arkil. Han rendte med en bronzemedalje i sin svendeprøve. Claus Haxgart har skulderklap til sine lærlinge. ”Vi er rigtig stolte af dem begge to og glade for, at også Nikolaj har lyst til at blive i firmaet.”

 

FAKTA

Struktøruddannelsen er en 4-årig erhvervsuddannelse
- man kan enten vælge mellem at være anlægsstruktør eller bygningsstruktør

11 struktørelever fra EUC Sjælland fik onsdag deres svendebreve i hånden

Anlægsstruktør, som Simon, laver alt fra store opgaver med at anlægge motorveje, grave tuneller og lave nye jernbaner, til små opgaver for private med for eksempel kloakeringsanlæg

De mange store anlægsopgaver på Sjælland kræver mange struktører, og faget oplever mangel på uddannet arbejdskraft. Derfor er der faktisk også mangel på struktørelever, og det er et af de fag, hvor det er nemt at få en læreplads

Hos Arkil A/S søger man også struktørelever og målet er at 10% af deres arbejdssstyrke  består af elever

Hvis man præsterer et højt gennemsnit for sin svendeprøve, kan den blive antaget enten med ros, med en bronzemedalje eller med en sølvmedalje. Det afhænger af det nøjagtige gennemsnit.
Flere elever på landsplan kan altså godt blive antaget med ros eller samme type medalje på samme tid, hvis deres gennemsnit ligger i samme kategori.

To topplaceringer ved DM i Skills »

11.02.2016
 

Tre dages hård konkurrence ved DM i Skills sluttede med en 2. plads til elektrikerelev og 3. plads til malerelev fra EUC Sjælland.

Fredericia lagde messecenter til Danmarksmesterskaberne for elever på erhvervsuddannelserne i sidste uge. 35 forskellige uddannelser blev der dystet i, og så var der alle dem, der var præsentationsfag. Og ikke færre end 60.268 gæster kom forbi og kiggede på, mens eleverne konkurrerede.

Fra EUC Sjælland var seks elever repræsenteret i fem fag. Elektrikerelev Andreas Fink Simonsen fra Fuglebjerg blev nummer 2, og Isabella Parry, malerelev fra Næstved fik en flot 3. plads. Og selvom det ikke blev til nogen 1.pladser i år, så kom der også flotte priser med hjem også. Jack Rabe som er murerelev og Mike Blom fra VVS-uddannelsen modtog nemlig arbejdsmiljøprisen og dermed et gavekort hver på 3000 kr. til indkøb af sikkerhedsudstyr.

Også faglærer Michael Petersen fra EUC Sjælland modtog en pris som Årets Sikre Faglærer, indstillet af sine elever.

”Vi er virkelig stolte af vores elever, og synes det er flot, at vi kan mønstre så mange talenter her hos os,” siger David Jensen, Uddannelsesdirektør på EUC Sjælland. ”Og så er vi meget glade for at vores fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø i undervisningen virker og bliver honoreret med priser til både elever og til Michael.”

 

Deltagerne fra EUC Sjælland var:

Malerelev Isabella Parry, 19 år fra Næstved – 3.plads ved DM i Skills

Murerelev Jack Rabe, 19 år fra Herlufmagle – arbejdsmiljøprisen ved DM i Skills

VVS-energielev Mike Blom, 23 år fra Kalundborg – arbejdsmiljøprisen ved DM i Skills

Frisørelev Mia Frost, 19 år fra St. Heddinge

Frisørelev Maja Friis-Holm, 22 år fra Haslev

Elektrikerelev, Andreas Fink Simonsen, 20 år fra Fuglebjerg – 2. plads ved DM i Skills

 

FAKTA

DM i Skills er Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser. 

I 2016 foregår DM i Skills i Messe C i Fredericia 4.-6. februar

Det blev holdt første gang i 2011 og foregår nu en gang om året et nyt sted i landet.

I 2016 foregik DM i Skills i Messe C i Fredericia 4.-6. februar

Deltagerne er unge, der alle er i gang med en erhvervsuddannelse.

Der er omkring 300 unge med fra mere end 30 forskellige fag, og de dyster med hinanden om at blive den bedste inden for deres fag. 

Årets Sikre Faglærer modtager pris »

11.02.2016
 

Michael Petersen fra EUC Sjælland er Årets Sikre Faglærer

Ved DM i Skills blev prisen for Årets Sikre Faglærer overrakt af Branchearbejdsmiljørådet, BAR, for Bygge og Anlæg. Faglærer Michael Petersen fra EUC Sjælland modtog den nystiftede pris.

”Vi ses i morgen, du gamle,” hilser Michael Petersen sine elever på erhvervsuddannelserne når en skoledag er slut. Også selvom de fleste er ganske unge mennesker. ”Det er jo fordi vi har haft en kampagne omkring at passe på din krop, når man er håndværker. Der er ikke grund til at slide sig selv op før tid,” fortæller Michael, der lørdag fik overrakt prisen som Årets Sikre Faglærer. En pris som hans elever har indstillet ham til.

 

Mindre kedeligt end det lyder

Godt arbejdsmiljø og sikkerhed har været nøgleord i hele Michael Petersens arbejdsliv – også inden han blev underviser. Og det har været en stor fordel, for i indstillingerne bliver nævnt, at Michael formår at undervise i arbejdsmiljø og sikkerhed med udgangspunkt i virkeligheden. ”Jeg har selv været derude og arbejdet, så det bliver fagrelateret, når jeg taler om at huske hjelmen, at tjekke underlaget og bevæge sig hensigtsmæssigt. Og så har jeg åbenbart forstået at formidle det, så det bliver spændende for eleverne,” smiler han stolt.

Og det er der noget om, for i alt er 33 lærere blevet indstillet af deres elever, men Michael har fået flest indstillinger. ”20 styk kom der ind med hans navn på, og det er mange,” afslører Flemming Hansen, arbejdsmiljøkonsulent for 3F’s Byggegruppe og formand for BAR.

 

Ny pris med vigtigt fokus

Det er første gang BAR uddeler prisen, og af de 33 indstillede undervisere, blev prisen givet til tre personer. Peter Røntved Andersen, også fra BAR, fortæller hvorfor - ”Vi har indstiftet denne pris, for at sætte fokus på undervisningen af sikkerhed og arbejdsmiljø. Et utroligt vigtigt arbejde, som følger eleverne resten af livet. Og vi håber at prismodtagernes idéer og engagement kan hjælpe til inspiration og videndeling for de mange andre dygtige undervisere ude på skolerne.”

Prisen blev overrakt ved årets DM i Skills i Fredericia i weekenden. ”Nu er jeg blev kaldt mr. Arbejdsmiljø i mange år, så jeg er da virkelig stolt over at have fået en pris for det,” smiler Michael. ”Men egentlig er jeg bare glad for at brancherne sætter mere fokus på dette område. Og så selvfølgelig, at de elever jeg underviser, husker på det jeg har sagt til dem, så de kan passe på dem selv og hinanden.”

 

FAKTA

Det er første gang at prisen som Årets Sikre Faglærer bliver uddelt

Der var 33 nominerede og tre faglærere fik prisen overrakt. Heriblandt Michael Petersen, faglærer på EUC Sjælland.

Prisen er uddeles af Branchearbejdsmiljørådet, BAR, for Bygge og Anlæg

Læs mere om de nominerede her

http://www.bar-ba.dk/nominer

Stenhuggernes Dag »

01.02.2016
 

...mere end tunge emner

Der var fuldt hus på EUC Sjælland i Haslev, da Dansk Byggeri og Stenhuggerlauget inviterede samtlige stenhuggere i landet til Stenhuggernes Dag.

For første gang nogensinde samledes landets stenhuggere til en fællesfaglig dag. ”Det er en ny måde at mødes på tværs på,” fortæller Robert Pajor fra Dansk Byggeri. ”Og der er ingen tvivl om, at med sådan en tilslutning, så vil vi gerne gøre det til en tradition.”

Som en del af dagen viste faglærer Terry Meehan blandt andet den nye stenhuggersav, som EUC Sjælland har investeret i. Et cirka fire ton tungt værktøj, som optimerer arbejdsprocesserne betydeligt, så uddannelsen fik et tiltrængt teknologisk løft.

Udover de tunge emner, som geologi og fremtidens maskiner, så bød dagen også på mere bløde emner. I højt solskin talte stenhuggere, lærlinge og undervisere fra EUC Sjælland med hinanden på kryds og tværs. Ole Grage, Oldermand i Stenhuggerlauget ved, hvor vigtige de åbne snakke og netværkstanken er -”Mange af vores medlemmer er små og mellemstore virksomheder som ligger meget spredt, derfor er en dag som denne rigtig vigtig. Her er der mulighed for at se hinanden og tale om små og store udfordringer i dagligdagen, så man for eksempel ikke alle sammen behøver at opfinde den dybe tallerken.”

Www Stenhuggernes Dag Oldermand Og Dansk Byggeri

Fra venstre: Oldermand Ole Grage og Robert Pajor fra Dansk Byggeri

Regionens dygtigste elever klar til DM »

25.01.2016
 

... mød dem her

I efteråret stod seks unge fra EUC Sjælland blandt de allerdygtigste elever i Region Sjælland. Nu er de klar til DM i Skills i Fredericia 4.-6. februar. Og vi stiller med det absolut stærkeste hold! 
Følg dem også på EUC Sjællands Facebook under DM i Skills...

 

Www Skillsdeltager Maler Isabella

Malerelev Isabella Parry, 19 år og fra Næstved

 

Www Skillsdeltager Vvsenergi Mike

VVSenergi-elev Mike Blom, 23 år og fra Kalundborg

 

Www Skillsdeltager Frisør Mia

Frisørelev Mia Frost, 19 år og fra St. Heddinge

 

Www Skillsdeltager Frisør Maja

Frisørelev Maja Friis-Holm, 22 år og fra Haslev

 

Www Skillsdeltager Elektriker Andreas

Elektrikerelev Andreas Fink Simonsen, 20 år og fra Fuglebjerg

 

Www Skillsdeltager Flisemurer Jack

Murerelev Jack Rabe, 19 år og fra Herlufmagle

Innovation og bæredygtighed »

11.12.2015
 

Ord som "genbrugstøj" får helt ny betydning på Grundforløbets 1.del

På EUC Sjælland i Næstved har eleverne på grundforløbets 1.del givet begrebet om genbrugstøj en helt ny betydning. I et projekt sammen med Affald+ har de designet tøj af alternative materialer og genbrugsprodukter og pustet nyt liv i møbler og brugte ting.

Det rasler som blade på en blæsende eftersårsmorgen, da Malene Madsen fra Næstved, løfter op i en stor kjoledel. Den er lavet af skraldeposer monteret på hønsenet og pyntet med similisten. Kjolen er lavet som en del af Projekt Fashion og Fiktion, hvor de unge har lavet et bæredygtigt og innovativt event.

Sammen med Malene har Mia Molter fra Glumsø og Maria Christensen fra Næstved også lavet en hel stand i vintertema, som passer med den store robe. Ligesom de har planlagt drikke og lidt at spise, ud fra ernæringsrigtige principper og med fokus på Stop spild af mad til ferniseringen af hele projektet torsdag aften.

Alle eleverne har selv skulle finde på netop deres fortælling i deres projekt. Anna Thilsen fra Køberup har sat fokus på nytårsfest. Og med møbler som hun har fundet hos Affald+ har hun med dekorationsiver og kreative evner fået lavet en scene fem i minutter i midnat.

Når projektet bliver taget ned igen, så kommer møbler og interiør tilbage til Affald+, så de kan blive solgt og indgå i en ny cyklus i et nyt hjem.

 

 

Endnu en elev parat til DM i Skills »

23.10.2015
 

Andreas og tre andre elever træner til februar

EUC Sjælland sender endnu en elev til DM i Skills

Ved torsdagens afgørelse i Regionsmesterskaberne for elektrikerelever løb Andreas Fink Simonsen fra Førslev med 2. pladsen og er nu på vej til DM i Skills. Det er den fjerde elev fra EUC Sjælland der er klar til DM

I to dage har fem elektrikerelever fra sjællandske erhvervsskoler dystet på deres evner inden for faget. Udover en teoretisk opgave, har de også skulle lave et elektrisk system, med både sensor, lys og styring.
For Andreas Fink Simonsen fra EUC Sjælland blev det til en 2.plads, hvilket også kvalificerer ham til DM i Skills. ”Jeg synes altid, arbejdet lige kan gøres lidt bedre. Jeg er måske lidt perfektionistisk,” smiler han og fortsætter, ”men det sværeste ved konkurrencen var klart, at der var publikum, som hele tiden gik og kiggede på det man lavede.”

Vinderen, Alexander Strarup fra TEC, Technical Education Copenhagen, er tidligere konkurrenceroer og er vant til at præstere under pres. For ham var forventningerne dog ikke kun fra ham selv  ”- for sidste år blev en af de andre lærlinge i firmaet nummer 2 ved DM i Skills, så de har gået og stukket noget til mig.”

Med Andreas’ kvalifikation til DM i Skills i februar, så går eleverne på EUC Sjælland i skarp træning. Der er nemlig ikke færre end fire elever, som skal være klar til det store event. Udover elektrikerfaget, så er det også bygningsmaler, flisemurer og VVS-energi, hvor sydsjællandske elever skal vise, hvor dygtige de er.

Malerelev fra EUC Sjælland er regionens dygtigste »

14.10.2015
 

Torsdag eftermiddag stod det klart at Isabella Parry fra Næstved vandt regionsmesterskabet for malerelever - ”Det var virkelig sjovt at blive udfordret og presse sig selv.”

Det er en stolt Isabella som til daglig læser til maler på EUC Sjælland i Næstved, som nu er videre til DM i Skills. To dage med store udfordringer i malerfaget, hvor hun var oppe mod dygtige elever fra region Sjællands øvrige maleruddannelser. Opgaverne var hårde, men - ”jeg gjorde mit allerbedste, og så kan man vel ikke forlange mere.” Og når ens bedste er lige til en 1.plads, så er det ikke helt skævt.

Dommerne i ryggen

Carina Black, som er Isabellas mester fra Køge, var med for at støtte sin lærling. Hun synes det er vigtigt at være med som mester, når man har elever som er dygtige og som VIL deres fag. Det var Isabella også glad for, for hendes stand for opgaveløsningen var lige foran dommerbordet. ”Det var lidt varmt at have dommerne siddende lige bag sig det meste af tiden,” griner hun.

De ti elever fra henholdsvis EUC Nordvestsjælland, Selandia, Erhvervsskolen Nordsjælland, TEC og EUC Sjælland kæmpede over to dage, hvor de viste deres evner inden for både den kreative og maletekniske del af malerfaget.
Både Isabella som løb med førstepladsen, og Rikke Bidstrup Skafte fra TEC der fik andenpladsen, går videre til DM i Skills i februar. Det var ellers tæt på, at EUC Sjælland løb med begge pladser, da Sofie Amalie Villadsen også fra Næstved tog pladsen som tredjebedste i regionen.

Sidste år løb Sara Jensen fra EUC Sjælland med 2.pladsen til Regionsmesterskabet og lige så til DM i Skills.

FAKTA

Isabella Parry fra Næstved er i lære hos Malermester Carina Black i Køge.

Værtsrollen for Regionsmesterskabet går på omgang.
I 2015 er det EUC Nordvestsjælland, som er værtsskole.

DM i Skills
Konkurrencen er Danmarksmesterskab for elever i erhvervsuddannelser.
Hvert år mødes de dygtigste elever fra de forskellige regioner og dyster i hver deres fag.
Det kommende DM i Skills afholdes 4.-6.februar 2016 i Messe C i Fredericia

 

 

Region Sjællands dygtigste VVS-elev »

29.09.2015
 

... klar til DM i Skills

For Mike Blom Jensen fra Kalundborg handler det om at yde sit bedste. Og det gav pote, da han fredag vandt Regionsmesterskabet for VVS-elever. Nu handler det om at blive klar til DM i Skills til februar.

Det er en stolt VVS-elev som viser sit bevis på 1.pladsen frem. Mike Blom Jensen er 23 år og fra Kalundborg. Han pendler hver dag til EUC Sjælland i Næstved, hvor han for tiden går på 2. hovedforløb på sin uddannelse som VVS og Energispecialist. ”Det var en sjov konkurrence og lige det, som jeg synes bedst om,” fortæller han om opgaven fra de to konkurrencedage, hvor han blandt andet skulle montere og føre rør frem til blandt andet radiator og gaskedel.

Talent og hårdt arbejde

Det har dog ikke altid ligget i kortene, at Mike skulle være VVS’er. Først tog han en uddannelse som tømrer og var glad for sit arbejde, men da han fik flere opgaver med rørarbejde blev han foreslået at læse VVS og Energispecialist i stedet. Det har han ikke fortrudt: ”Jeg kan bare rigtig godt lide at skrue rør.”
Men det er ikke nok at kunne lide det, hvis man skal vinde. ”Jeg gjorde mit bedste. Det skal man altid gøre. Det handler ikke kun om talent, men også om hårdt arbejde,” slår Mike fast og glæder sig til at dyste mod landets øvrige finalister til DM i Skills.

 

Fakta

Mike Blom Jensen, 23 år fra Kalundborg
Læser VVS og Energispecialist på EUC Sjælland i Næstved
I lære hos Wico Tec Kirkebjerg A/S i Tåstrup

Regionsmesterskaberne for VVS-energi
Dystede mod tre andre dygtige elever i Region Sjælland i konkurrencen, som afholdes i samarbejde med Skills Denmark, Blik & Rør samt Tekniq

DM i Skills
Konkurrencen er Danmarksmesterskab for elever i erhvervsuddannelser.
Hvert år mødes de dygtigste elever fra de forskellige regioner og dyster i hver deres fag.
Det kommende DM i Skills afholdes 4.-6.februar 2016 i Messe C i Fredericia

 

 

Mesteraften med erhvervslivet »

04.11.2014
 

Besøg af 150 gæster fra det lokale erhvervsliv

EUC Sjælland og JNF Momentum samler erhvervslivet

Den 30. oktober holdt EUC Sjælland håndværkeraften i Køge i samarbejde med JNF Momentum. Her deltog ca. 150 af JNFs kunder og leverandører i arrangementet, der havde både faglighed og sociale relationer i fokus.

Arrangementet blev indledt i smedeværkstedet på EUC Sjælland, med JNF Momentum som vært. Her havde deres leverandører opstillet en række udstillinger med værktøj, udstyr og andet materiale, der repræsenterede det nyeste inden for branchen. De fremmødte kunne således gå rundt til de forskellige stande og få fornyet inspiration, samtidig med at de kunne få en snak med andre fra deres branche. "Formålet med arrangementet er primært relationsopbygning mellem vores kunder, leverandører, EUC Sjælland og os selv. Det er helt klart den sociale del, der har vores fokus," fortæller Claus Christensen fra JNF Momentum om arrangementet og tilføjer: ”når alt kommer til alt, så er vores branche ikke så stor, derfor er det vigtigt at opbygge gode relationer til hinanden, da det styrker samarbejdet og bidrager positivt til virksomhederne og branchen som helhed.”

Snakken gik livligt, da der blev budt på fællesspisning for alle deltagende i EUC Sjællands kantine. Arrangementet blev afsluttet med lodtrækning om en lang række præmier fra JNF Momentums leverandører. Lodtrækningen var baseret på en tipskupon, som deltagerne havde udfyldt i løbet af arrangementet ved at svare på spørgsmål ved de forskellige stande.

Det er 5. gang EUC Sjælland lægger hus til arrangementet, og Claus Christensen siger i den forbindelse: "Vi er meget glade for samarbejdet med EUC Sjælland, og det er vigtigt for os også at have god kontakt til skolen, da de uddanner elever til vores branche." 

Håndværkeraftenen på EUC Sjælland giver således en unik mulighed for at etablere kontakt mellem virksomheder og skole til fordel for både eleverne og virksomhederne selv.

 

 

 

VVS-elever lader op med solenergi »

30.10.2014
 

Guerilla-aktiveter sælger uddannelser

Det kan godt være det er gråvejr den torsdag, hvor VVS-elever fra EUC Sjælland står på stationen i Næstved. De skal demonstrere en solcelleoplader til mobiltelefoner, som de selv har bygget. Men ingen af eleverne er nervøse over den manglende sol. - Den virker også i gråvejr, fortæller VVS-elev Mikkel Petersen.

Han står der og fortæller om uddannelsen, mens de forbipasserende kan få ladet deres mobiltelefoner op. En af Mikkels undervisere, faglærer Thomas Hansen, er også med. - Vi står her jo for at vise, at VVS-faget er mange forskellige ting. Det er ikke bare at sætte lokummer op, siger han med et stort smil og demonstrerer en trykkoger, som eleverne også har lavet.

Eventet, eller den såkaldte guerilla-aktivitet er en del af en landsdækkende kampagne, som Undervisningsministeret står bag "Erhvervsuddannelser - muligheder i virkeligheden", hvor man i sidste ende ønsker, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.

Vil du vide mere om, hvad man laver som VVS-elev, så kan du se vores film her

Flot 2. plads til malerelev »

04.10.2014
 

Regionsmesterskaber for malerelever afgjort.

Regionens dygtigste malerelever blev kåret fredag

Der var den dybeste koncentration da ti unge kæmpede om at blive regionens bedste malerelev. Sara Pallisgaard Jensen fra EUC Sjælland fik en flot 2. plads og nu går videre til DM i Skills.

Torsdag og fredag var EUC Sjælland vært for regionsmesterskaberne for malerelever. De unge kæmpede og arbejdede omhyggeligt – men de havde det også sjovt. De fik nemlig lov til at vise alt, de havde lært og trænet til. Det var derfor en glad Sara Pallisgaard Jensen, der kunne gå hjem med 2.pladsen.

- Det har været spændende, sjovt og anderledes at være med, smiler Sara. Til daglig er hun elev hos Malermestrene Jørgen og Birthe i Næstved, og hun elsker bare at tegne og male. – Hun har jo altid tegnet og jeg har en masse af hendes tegninger liggende, siger den meget stolte mormor, som også er mødt op for at støtte Sara. Hun går nu videre, sammen med Camilla Reimer fra TEC, til DM i Skills, der afholdes 8.-10. januar 2015 i Bella Center i København.

- Opgaverne de har løst, er jo ikke hverdagsopgaver som dem de løser ude hos deres mestre, de her er på et væsentligt højere niveau, siger Søren Kjærsgaard, uddannelsessekretær i Malerforbundet og medlem af Malerfagets Faglige Fællesudvalg. - Med Skills får vi eksponeret nogle rigtigt dygtige maleraspiranter, som kan være med til at udvikle faget. De er med til at løfte kvaliteten af vores uddannelser, når vi får involveret de elever som tør lade sig udfordre, først med skolemesterskaberne, så nu med regionsmesterskaberne og til januar så DM i Skills.

Og Skills er ikke bare konkurrencer for sjov. – Det her giver fokus på udviklingen og talenterne, noget vi måske lidt glemmer i hverdagen, fortæller Conny Viés, som er faglærer på EUC Sjælland, og som har trænet de to elever, som stiller op netop derfra. – Samtidig med at vi træner med de her elever, så løfter det også de øvrige elever og skaber et mere positivt billede af uddannelsen og håndværket. – Ja og så må vi ikke glemme, at det er med til give bedre uddannelse, bedre uddannelsessteder, dygtigere elever og i sidste ende flere praktikpladser.

De ti elever fra henholdsvis EUC Nordvestsjælland, Selandia, Erhvervsskolen Nordsjælland, TEC og EUC Sjælland kæmpede over to dage, hvor de viste deres evner inden for både den kreative del af malerfaget og det hardcore håndværk.

 

DM i Skills er Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser.  Det blev afholdt første gang i 2011 og holdes nu en gang om året i januar. Deltagerne er unge, der alle er i gang med en erhvervsuddannelse. Der er unge med fra mere end 30 forskellige fag, og de dyster med hinanden om at blive den bedste inden for

Se mere på skolens hjemmeside på EUC Sjællands hjemmeside eller på www.skillsdenmark.dk

 

 

Guldmedalje ved frisør-DM »

23.09.2014
 

Hårfine detaljer gjorde forskellen, da finalen ved frisør-DM blev afgjort søndag, hvor Cecillie Andersen fra Faxe stod øverst på skamlen.

Flere måneders træning bar frugt på Tradium i Randers, hvor Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund var vært for danmarksmesterskaberne for frisører. Frisøreleven fik guldmedalje i disciplinen langhårsfrisering.

Hårdt arbejde

Til daglig arbejder Cecillie Andersen hos frisør Team Leonardo i Faxe, når hun ikke på skole som frisørelev på EUC Sjælland. Og selvom det er en travl hverdag i salonen, så har Cecillie og hendes tre medstuderende, som også stillede op til DM, brugt hver tirsdag eftermiddag i flere måneder, på at træne specielt til konkurrencer.

Cecillie, Kristine, Julie og Sasha kørte allerede lørdag til det jyske, og finpudsede deres talenter det meste af natten, sammen med deres trænere, faglærerne Jeanette Smedegaard, Jette Tvedebrink og Vibeke Andersen. Og selvom det ikke blev til meget søvn, var de klar til kamp fra morgenstunden.

Pigerne stillede op i forskellige discipliner som bombage herrehår, progressive cut, classic bombage og altså langhårsfrisering, som Cecillie gjorde sig særligt bemærket i.

Vinder med overraskelse

Cecillie har tidligere stillet op i konkurrencer, blandt andet til DM i Skills i Aalborg i januar. Dengang var konkurrence helt nyt for hende, og det var en oplevelse at stå blandt dommere og publikum. Denne gang var hun øvet i at arbejde i al postyret. Alligevel fik hun lidt af en overraskelse, da hendes forældre pludseligt stod og kiggede på.

Uden Cecillies viden var forældrene nemlig kørt den lange vej for at støtte hende. Og det var da også synligt stolte forældre, der stod med en tåre i øjenkrogen, mens Cecillie fik overrakt pokalen.

 

Fakta – deltagere fra EUC Sjælland

Cecillie Andersen, Team Leonardo i Faxe, guldmedalje

Sasha Maria Lyck, EUC Sjælland Praktikcenter, placering som nr. 5

Kristine Osted, acaPella i Sorø, placering som nr. 5

Julie Henriksen, MK Klip i Dalby, placering som nr. 9

Baltisk samarbejde styrker erhvervsuddannelserne »

19.09.2014
 

Et storstilet projekt hjælper elever på erhvervsuddannelser i praktik i Østersøregionen. Projekter som disse er nødvendige, hvis regionen vil fastholde og udvikle sin stærke position i Europa, mener Lene Espersen, formand for Baltic Development Forum og uddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti.

Som tømrerelev i Danmark er det ikke hverdag at renovere store træhuse. I Sverige derimod er det en stor del af tømrerfaget. Det ved 23-årige Sussie Kristiansen, der er i lære som tømrer, for hun har benyttet sig af tilbuddet i South Baltic Training Programme, SBTP, til at komme i praktik i et af landende i Østersøregionen.

Det er det EU-støttede projekt, som de seneste to år har arbejdet for at øge mobiliteten for unge studerende, som tager en erhvervsuddannelse. SBTP skal give de studerende ny viden, erfaringer og kontakter, som de måske ikke finder i deres hjemland og for at bygge bro i området med netværk og tætte forretningsforbindelser. Både for den enkelte studerende, men også virksomhederne og erhvervsskolerne.

Vi skal blive endnu bedre

Som åbningstaler på konferencen for South Baltic Training Programme onsdag, var Lene Espersen tydelig i sit budskab: ”Som region klarer Østersølandene sig udmærket, men vi skal blive endnu bedre. Vi skal arbejde med smart specialisation, hvor vi udvikler de felter, hvor vi allerede er dygtige.”

Lige netop området omkring erhvervsuddannelser står stærkt. ”Uddannelse er et nøgleområde bag vores konkurrenceevne, og et initiativ som South Baltic Training Programme er derfor virkeligt vigtigt for vores region, da det er basis for specialisering. Og basis for vækst, jobs og udvikling af Østersøregionen,” fortsatte formanden for Baltic Development Forum.

På EUC Sjælland har man haft fem elever af sted i praktik i henholdsvis Sverige, Tyskland og Litauen. ”Som uddannelsesinstitution synes vi, det er vigtigt at arbejde for, at vores elever ikke kun får en bred uddannelse, men også dannelse og forståelse for andre kulturer, måder at udføre sit håndværk på, samt at udfordre og udvikle sig selv. De elever, vi har haft ude i verden er alle kommet hjem med meget mere end blot håndværksviden,” fortæller Astrid Dahl, direktør på EUC Sjælland.

Mere end håndværk

Inden Sussie Kristiansen kom i praktik i Karlskrona, var hun en uge i Polen med SBTP, sammen med elever fra de øvrige deltagerlande. En uge som blev brugt på at lære om regionen, kulturer og især på at skabe netværk på tværs og binde eleverne og landende tættere sammen.

Udover det særlige i at lave facade på et træhus og at arbejde med to tømrersvende, som gjorde meget ud af at sikre Sussie en god oplevelse, så er det noget mere og større end håndværksviden, hun tog med sig hjem: ”Faktisk har jeg lært allermest om mig selv. Jeg har virkelig overvundet min skræk for at stille mig op og tale engelsk - og så for fremmede! Og så har jeg lært, at jeg kan, lige hvad jeg vil!” fortæller Sussie, inden hun til konferencen møder Nikolaj Skov, murerelev på EUC Sjælland, som har været med SBTP i Litauen. De griner og udveksler historier på engelsk med Sussies værelseskammerat i Polen, Beatris fra Tyskland.

Vi vandt regionsmesterskabet VVS Energi »

12.09.2014
 

Da der var regionsmesterskaber for VVS Energi d.11. og 12. september var det Niels Elling-Jordt fra EUC Sjælland, som vandt. 

Han går derfor videre, sammen med 2. pladsen, til DM i Skills i Bella Center 8.-10.januar.

 

Herunder kan du læse historien fra regionsmesterskaberne, og lidt om de dygtige elever, der stillede op:

 

VVS- og energispecialister fra EUC Sjælland og Roskilde Tekniske Skole dyster disse dage om at kvalificere sig til DM i Skills for erhvervsuddannelser. Det er repræsentanter fra ”Blik og rør” samt Mesterforeningen der afgør mesterskabet.

 

... og det var da også blandt røg og damp, sved på panden og alskens værktøj og måleudstyr, der bliver arbejdet intenst i VVS-afdelingen på Jagtvej i Næstved.

Matthias Bech på 21 år fra Bornholm havde egentlig ikke forestillet sig at han skulle i lære som energispecialist. Men da det på grundforløbet viste sig ”at han var bedre til at skrue rør sammen end at lodde zink! ... som hans lærer sagde, så var vejen lagt!

Matthias er i lære hos Flemming Svendesen VVS på Bornholm og afslutter sin uddannelse fra EUS Sjælland december 2014.

Niels Elling-Jordt på 19, i lære hos Sorø VVS. Udlært oktober 2015 fra EUC Sjælland ... ”elsker at arbejde med jern”, fortæller han. ”Og så kan jeg godt lide hårdt fysisk arbejde”. Faktisk synes han ikke, at den stillede opgave er meget svær, ”men det er udfordrende med det tidspres vi er pålagt ... og jeg vil helt klart lægge mig i selen for at gå videre”!

Christian Juul Toftehøj på 20 år i lære hos Smedegården i Uggerløse og færdigudlært juli 2015 fra Roskilde Tekniske Skole. ”Det bedste ved faget er, at ikke én dag er ens ... og så kan jeg godt lide at lave noget rigtigt for folk”. Christian blev udvalgt til mesterskabet af sin lærer, fordi han lavede en rigtig god gas-installation da han var på et sine skoleforløb. ”Det er jeg glad for ... opgaven er ok men tiden til den er knap”.  

Lars Munk Jensen, 20 år i lære hos Frits Jensen VVS i Klint og udlært fra Roskilde Tekniske Skole medio 2015 ... vil gerne læse videre til installatør, når han er blevet udlært. ”Jeg kan godt lide tanken om, at der er brug for mig når jeg er færdig - det er et sikkert fag at få arbejde i”, siger han.

 

Og vinderen blev Niels Elling-Jordt fra EUC Sjælland. Tillykke - vi hepper på dig i Bella Center til DM i Skills 8.-10. januar.

 

 

Første skridt mod DM »

14.05.2014
 

Malerelever dyster i Skills - DM i håndværksfag for elever

Det var 7 spændte bygningsmaler-elever der efter 5 timers dysten i Skills for håndværkere, måtte lægge malerpenslerne efter dagens udfordring.

 

De var alle enige om, at dagens opgaver havde været spændende og en helt anden måde at udfordre sig selv på. De kan nu blot afvente dommernes bedømmelser fra malermestren Kurt Beenfeldt og Pia Lundvall Hansen.

​​


Opgaven bestod af både tapetsering, lakering, frihåndsmaling og design - mange af de elementer, de i løbet af deres læretid skal lære at håndtere.

Det blev efter lang tids votering Rebecca og Sara der viste den suveræen standard der skal til, og de går dermed videre til De regionale mesterskaber, der løber af stabelen i starten af oktober.  Her skal de dyste mod andre bygningsmalere i regionen. Det vil i år være EUC Sjælland der er vært for mesterskabet.

"Der skal noget til, for at stille op og lade sig udfordre på i sin faglig kunnen, det er flot og modigt" udtrykker Jes Johansen daglig leder for bygningsmalerne på EUC Sjælland i sin tale til de 7 elever som alle gennemførte på den tid der var angivet og i en standard, som både elever, mestre og EUC Sjælland kan være stolte af.

Opbakningen fra både mestre, leverandører og lokale uddannelsesudvalg var flot og der var flotte gaver sponsoreret af Sigma, Nordsjø, Guldberg pensler, Flügger, Raaco til alle deltagerene.

 

FAKTA

Hvad er Skills?

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 260 unge er med som deltagere. De kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. Senest besøgte 42.000 mennesker DM i Skills i løbet af mesterskabets tre dage.

Næste DM i Skills finder sted den 8.-10. januar 2015 i Bella Center i København.

Hvorfor er der Skills?                                             

Skills formål er at styrke det gode håndværk og fremme eleverne på erhvervsuddannelsernes ekspertise og faglige stolthed. Ved konkurrencen øges interessen for erhvervsuddannelserne og sørger for, at folkeskoleelever, forældre, lærere og UU-vejledere får et godt kendskab til erhvervsuddannelsernes mange muligheder. ​

Frisørelev til Melodi Grand Prix »

09.05.2014
 

Maria fra EUC Sjælland er med til at style artisterne til de store shows på TV

Der går mange liter hårspray til på Refshaleøen i disse dage. Og til at styre opsætninger og curlers er kun de dygtigste stylister og frisører – og så en håndfuld talentfulde frisørelever.

Maria Lysebjerg fra Næstved går rundt bag kulisserne til det glitrende show, vi andre kun ser på TV. Her er tidlige morgener og sene aftener, men det gør slet ingenting, for Maria er en af fem frisørelever som har fået chancen for at sætte hår på de optrændende i de dage hvor Eurovision Song Contest løber af staben i København.

Webfrisør


De fem frisørelever som er med til showet - yderst til højre: Maria Lyngebjerg

Dagligdag langt fra tv-shows

Til daglig er Maria frisørelev fra EUC Sjælland i salonen Tanja Bruun i Næstved. Hun elsker frisørfaget og salonarbejdet, men drømmer om at få lov at lave meget mere af store shows. Tidligere har hun fået lov at være med på Copenhagen Fashion Week. ”Det er FEDT at være med til at lave så store shows,” fortæller hun og stoltheden lyser ud af stemmen.

Muligheden for at få lov at style nogen, som flere end 170 millioner tv-seere sidder og ser på, fik Maria via sin fagforening, Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, som har lavet aftalen med DR.

”Vi har haft kontakt til mange undervisere på frisøruddannelserne og bedt dem foreslå dygtige elever, og her har vi så valgt fem ud,” fortæller Dorte Haack, faglærer på EUC Sjælland og næstformand i Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, og hun er ikke i tvivl om, at udover det sjove for eleverne, så er det også en fantastisk mulighed for at dygtiggøre sig. ”De arbejder jo sammen med nogle af Danmarks bedste frisører, så de skal være vågne for at følge med.”

Alle kan jo bruge et krøllejern

Det er ingen let opgave Maria og de andre frisører er på. I de fleste opsætninger er de tre om at lave den, og frisøreleverne arbejder på lige fod med de garvede frisører. ”Alle kan jo bruge et krøllejern, men at lave en opsætning der kan holde til at danse i varmen en hel dag, der skal man virkelig være dygtig,” siger Maria.

Og det er lige det der med at få lov at bruge sit fag på en anderledes måde og med adrenalinen løbende i kroppen, som tænder hende. ”Jeg har været her siden i fredags og det er helt specielt. Både stemningen, men også at lave en opsætning som bare skal være perfekt i mangemange timer og som skal kunne vises på HD-TV,” slutter Maria inden hun hurtigt må videre til næste hoved bag scenen.

"stormalerdag" 2014 »

28.04.2014
 

 

 


Invitation til deltagelse i ”Store malerdag” 
                 

Vil i være med til at med til en spændende dag, hvor elever, svende, mestre og jer som leverandører/udstillere, er samlet om malerfaget?

Torsdag d. 8. maj 2014,
Vi holder åbent fra 15.15 – 19.00

Afholdes i malerafdelingen,
Jagtvej 2, 4700 Næstved

 

Program:

Der vil være skolemesterskaber for elever,
vinderen kommer med til regionsmesterskaberne.

Der vil være indslag fra leverandører og organisationer.

15.15    Åbning af store malerdag

15.15    Bedømmelse af opgaver
            til Skills skolemesterskaber

            Resultatet af de unges dyst i lokale
            mesterskaber i Skills,
            – se opgaverne og mød eleverne.

            Skills konkurrencen kører den 7.- 8. maj.
            (Vil du se eleverne i aktion er du
              velkommen til at kigge ind mens de er i gang)

16.00    Overrækkelse af præmier
            til Skills Skolemesterskaberne

16.30    Juvita, oplæg om vægbeklædninger
            og tidens trends

17.00    Rockidan, oplæg om behandling
            af skimmelsvamp

17.20    Rockidan, oplæg om alternative
            vægbeklædnings løsninger

 

Vores pølsevogn vil være åben, så det er muligt at få stillet sulten.

 

Vil du have en stand? Hvad kan vi tilbyde?

En stadeplads, hvor i kan vise jeres nyeste produkter og udstyr.

Vi inviterer mestre og svende fra vores dækningsområde (Lolland Falster, syd- og østsjælland)

Der vil være forplejning. Vi åbner vores pølsevogn.

 

Pris for deltagelse: 1000 kr. pr. udstiller

 

Standeplads tilmelding til vores kontaktpersoner pr. mail eller telefon.

Kontaktpersoner:

Gitte Pedersen
mail: gipe@eucsj.dk
tlf: 25 23 58 85

Torben Jensen
mail: toje@eucsj.dk
tlf: 40 59 68 67

 

Udstillere på dagen:

Rockidan.  Specialsystemer til renovering og overfladebehandling af byggeri.

Juvita.

Guldberg penselfabrik

Dyrup A/S

Sigma

Nordsjö farver

Mascot

Loxam

Clemco

Flügger

JM Hedegaard

 

Velmødt til et arrangementet er et samarbejde mellem de faglige organisationer og EUC Sjælland