Line 16 år - Brobygningselev

Hindholm Privatskole

Jeg er en alt-mulig-pige. Jeg kan godt li´ at arbejde med træ og med værktøj. På brobygning har jeg fået mere viden om værktøjet og materialerne. Jeg har for eksempel fundet ud af, at træet skal vende rigtigt. Det er godt at prøve det, man kan komme til at arbejde med, hvis man vælger den uddannelse.

 

Morten 16 år - Brobygningselev

AK10vet, Haslev

Jeg valgte at komme her, fordi jeg er i tvivl, om jeg skal være tømrer. Mit formål med brobygning var, at finde ud af det. – Og det skal jeg! Efter at have været her, så er jeg sikker på, at det er tømrer, jeg skal være.

Det at samarbejde i en gruppe om en opgave vi får, det er godt ved brobygning. Vi hjælpes ad om alt. I min gruppe har vi bygget et legehus næsten helt fra bunden.

Jeg har fundet ud af, at samarbejde om tingene er helt afgørende for vores oplevelse af dagen og for resultatet af opgaven.

 

Magne 16 år - Brobygningselev

Ellemarksskolen, Køge

Jeg har valgt EUX, fordi det virker som noget, der er lige noget for mig. Det lyder spændende, at man både skal lave noget med hænderne og kan få en gymnasieuddannelse samtidig. Jeg ville ikke kunne holde til at sidde på skolebænken hele tiden.

På brobygning har jeg fået indblik i, hvordan det er herude: sammenholdet, timerne, lærerne, det hele. Og det giver mig kun mere lyst til at komme her. Jeg kan se det med mine egne øjne og mærke stemningsmæssigt, hvordan her er.

Jeg har bare været her to dage, men det føles allerede som at gå her. Jeg føler mig velkommen og har lyst til at komme herud hurtigst muligt igen.

Brobygning åbner meget op, fordi man ser det selv. Det er fedt at komme ud og mærke det. Det er anderledes end bare at høre om det.

 

Victor 8.klasse på brobygning

 

Hvordan er det at være på brobygning på EUC Sjælland? Victor fra 8.klasse fortæller hvad han oplevede

 

Milla til Erhvervsskolernes Dag

Milla 6.klasse

Milla er på besøg på EUC Sjælland til Erhvervsskolernes Dag, hvor hun har valgt at prøve kræfter med mekanikerfaget.

 

Klasselærer 6 klasse Inge Hindkjær

Inge Hindkjær, klasselærer

”Pludselig kom der billeder på de forskellige uddannelser” … Klasselærer på Asgård Skole - Inge Hindkjær er begejstret for at være en del af Erhvervsskolernes dag på EUC Sjælland sammen med sin 6. klasse. Det er en øjenåbner for mange af de unge, når de får lov til selv at få fingrene i ledninger, mursten og sågar fukssvansen, fortæller hun. ”Det bliver pludselig værd at kæmpe for at opnå en karakter, så man selv kan vælge blandt de forskellige erhvervsuddannelser … de unge mærker, at dét at gå i skole – bliver til et erhverv. Det er god motivation!”

 

Sofie på Erhvervsskolernes Dag

Sofie 6.klasse

Sofie, 12 år, Lundemarkskolen – besøger frisøruddannelsen

”Jeg kan godt lide at sætte hår og sætte andres hår.” Sofie sætter tit veninden og klassekammeraten Signes  hår. ”Det er sjovt med dig, for lige siden du var lille, når man spurgte hvad du ville være, så sagde du bare ’frisør’” smiler Signe til Sofie

 

Caroline Erhvervsskolernes Dag

Caroline 6.klasse

”Jeg vil gerne prøve at være smed for at se hvad det var for noget.” Caroline var ikke i tvivl om, at det var smed hun skulle vælge, da sedlen om Erhvervsskolernes Dag kom ud. ”Det fedeste er da at lave en kurv og kunne se, hvad man har lavet. Men jeg tror ikke lige det bliver smed jeg vælger som uddannelse, men det har været sjovt at prøve.”

 

Christian Erhvervsskolernes Dag

Christian 6.klasse

Hans morbror er elektriker og ”så gad jeg godt bare prøve det. Det er spændende at lære noget om strøm og hvordan det virker,” fortæller Christian. Han ved, at han gerne vil lave noget med ledninger og IT, og roder selv med sin computer derhjemme, derfor er en af uddannelserne i Data noget for ham.

 

Andrea Erhvervsskolernes Dag

Andrea 6.klasse

Andra valgte Mekaniker fordi hun syntes, det lød sjovest. ”Jeg har også hjulpet min far derhjemme med at skifte sommerdæk på bilen,” fortæller hun. Og det har givet afkast, for sammen med sin klassekammerat Oliver, så fik de to dagens bedste tid i konkurrencen med at skifte dæk.

”Det er meget sjovt og så er her ikke så mange, så man kan nemmere komme til”

 

Erhvervsskolernes Dag Murerfaglærer

Steen Murerfaglærer

”Det giver rigtig meget, at kunne vise det unge, hvad det drejer sig om og give stoltheden og kærligheden til fagene videre.” Det giver mening, at vise de unge mulighederne inden de skal foretage deres valg. ”På de her dage kan man se hvor meget de unge går til den og man kan se, at de bliver bidt af det. De vokser meget, og det er så tilfredsstillende,” slutter han og sender et hold unge ud i solen for at mure et tårn i 10 skifter.

 

Erhvervsskolernes Dag Klasselærer

Irene Krøyer Klasselærer

”Det er rigtig fint at komme ud og snuse til uddannelserne,” siger Irene Krøyer som er klasselærer i 6.S på Kalbyris Skole og fortsætter: ”Eleverne her på Mekaniker og Transport har bare glædet sig så længe. Og det er virkelig godt med de her dage, hvor de unge kan få idéer og samtidig sætte deres forestillinger om uddannelserne i perspektiv.”

 

Hvad er Skills Stafet for 8.klasser?

Lasse, 8.a Holmebækskolen

"Man skal ikke bare se på - vi får lov at prøve noget rigtigt" Se filmen om Skills Stafet for 8.klasser her