Velkommen til 3 spændende år på HTX - Det Tekniske Gymnasium

 
 

På HTX Teknisk Gymnasium er du selv med til at skabe din uddannelse, så den passer til dine interesser og drømme for fremtiden.

 

Hvordan er det skruet sammen?

HTX er en 3 årig gymnasiel uddannelse, der består af et grundforløb og et studieretningsforløb.

Grundforløbet er på 3 måneder og du får indblik i fag og studieretninger. Det afsluttes med eksamen i "Naturvidenskabeligt grundforløb" og "Produktudvikling." Og så vælger du studieretning.

Studieretningen er en form for "specialisering", hvor du arbejder i dybden med fag, som du er særligt interesseret i. Det er underviserne også, så her er faglig undervisning, som vil både begejstre og udfordre.

Og fagene?

HTX har obligatoriske fag, 2 studieretningsfag, et teknikfag og 1 -3 valgfag. Fagene på HTX udbydes på Niveau A, B eller C.   A er højeste niveau.

Du kan læse mere om fag og muligheder nedenfor og under vores to gymnasier - HTX Køge og HTX Næstved.

 

683X59 HtxHTX Fag 3År

 

Projekter og opgaver

HTX elever sidder både bag skærmen med et avanceret regneprogram i matematik, står ved stinkskabet i kemilaboratoriet eller udtænker teknologiske løsninger i et teknik værksted. Og HTX elever skriver stile, afleverer fysikrapporter og laver målgruppeanalyser. På HTX er hverdagen varieret og opgaverne spændende. Underviserne sørger for at blande teorien på tavlen med praktiske opgaver, så du lærer at bruge teorien og metoderne helt konkret. Det er noget, som vores elever er rigtigt glade for. 

Til HTXs faglige projekter bruger du så også teori og viden til at løse konkrete problemer "i virkeligheden" - ofte i samarbejde med andre. Og du skal lave et rigtigt spændende afsluttende studieområdeprojekt, hvor du får brug for både overblik, viden og lysten til at folde noget ud fagligt. Dine undervisere er som mentorer, og du er projektleder. Det er en arbejdsform, som du virkeligt også kan bruge på de videregående uddannelser.

            

Obligatoriske fag

 

Studieretningsfag

Vælg retningen på din fremtid

Efter de første måneders grundforløb skal du vælge studieretning og den vælger du selv!

Det er nu, dine interesser og fremtidsdrømme får lov at præge din gymnasietid. Med studieretningen gør du dig klar til tiden efter studenterhuen er kommet på hovedet og eksamenbeviset er sikret.

Med valg af studieretning, får du 2 studieretningsfag, som er på A/A-niveau eller A/B-niveau.

Vi sørger for at fagene arbejder sammen, så det giver dig en spændende og afvekslende gymnasietid.

Hvilken studieretning skal du vælge?

Du skal vælge ud fra interesse og det som du gerne vil i fremtiden.

Grundforløbet giver dig en god introduktion til studieretningerne, indhold og arbejdsform samt underviserne. Og der er altid en studievejleder klar til en snak, hvis du skulle have brug for det.

Du kan også søge inspiration på Adgangskortet på ug.dk. Der kan du se, hvad der kræves for at komme ind på de videregående uddannelser, som kommer efter din gymnasietid.

Hvis du allerede nu ved, hvad du vil efter gymnasiet, så er det vigtigt, at du har de rigtige fag for at kunne søge optagelse på dit videregående studie - så tjek adgangskortet via ug.dk 

 

OBS! Vi udbyder forskellige studieretninger på HTX Køge og HTX Næstved, kig hvad de tilbyder.

 

Valgfag på HTX Køge

Ud over de obligatoriske fag og dine studieretningsfag, skal du have valgfag.

Du vælger ud fra dine interesser og fremtidsplaner. Du kan eksempelvis løfte dine favorit obligatoriske B- eller C-niveau fag et niveau op. Det kan også være, at der er krav om A niveau i et fag for at komme ind på dit drømmestudium, så skal du selvfølgeligt være opmærksom på det. Eller du har måske lyst til noget helt nyt.

Valgfag udbydes på tværs af studieretninger, så du kommer til at sidde til time med elever fra de andre retninger. Det kan give nogle rigtigt fede diskussioner, fordi vi har så forskellige "briller" på!

Valgfagene er

Matematik A

Fysik A

Kemi A

Engelsk A

Teknologi A

Samfundsfag B

Astronomi C

Erhvervsøkonomi C

Innovation C

Programmering C

Retorik C

Tysk C

 

Valgfag HTX Næstved

Ud over de obligatoriske fag og dine studieretningsfag, skal du have valgfag.

Du vælger valgfagene ud fra dine egne interesser og fremtidsplaner. Du kan eksempelvis løfte dine favorit obligatoriske C- eller B-niveau fag et niveau op. Det kan også være, at der er krav om et A niveau fag for at komme ind på dit drømmestudie, og så er det vigtigt at sikre det. Eller måske har du lyst til at prøve noget helt nyt?

Valgfag udbydes på tværs af studieretninger, så du kommer til at sidde til time med elever fra de andre retninger. Det kan give nogle rigtigt fede diskussioner, fordi vi har så forskellige "briller" på!

Valgfagene er

Engelsk A

Teknologi A

Kemi A

Fysik A

Samfundsfag B

Filosofi C

Mediefag C

Tysk fortsætter C

Statistik C

Programmering C