Mads Omø Beyer
|
Mads Omø Beyer har altid været glad for håndværksfagene, men egentlig var det slet ikke planen at han skulle blive struktør. Mads var i lære som tømrer i 2 år, men blev aldrig rigtig glad for faget og vendte tilbage til arbejdspladsen, hvor hvor han havde været fejedreng før tømrer-tiden. Samtidig lurede en drengedrøm om at blive mekaniker, men efter en enkelt måned på grundforløbet som mekaniker savnede Mads arbejdspladsen i Dalmose.
Mads endte istede med at gå i lære i virksomheden, sammen med arbejdskollegaen Mathias Dahl Pedersen. Det er netop sammen med Mathias, at Mads er blevet både skole- og regionsmester for bygningsstruktører og skal kæmpe ved DM i Skills.
Ved siden af arbejdet som struktør har Mads de sidste 14 år kørt motorcross og har blandt andet kørt sidevogns-cross for et hold i Tyskland. Han håber derfor på at udnytte konkurrence-genet ved det forestående DM i Skills, hvor han og makkeren skal forsvarer EUC Sjællands danmarksmestertitel for bygningsstruktører.
De forsvarende Danmarkmestre, Alexander og Mille, slog Mads og Mathias ved skolemesterskabet i 2017.