Nyheder

Du er her: Forsiden > Nyheder > Arkiv > Anne - nyuddannet murer
Udskriv siden

30-3-09

Anne - nyuddannet murer

Savnet af nye udfordringer og lysten til at realisere drømmen fik Anne Nielsen, 45 år fra Lundby til at gå ind i murerfaget.

Af Lene Ingil Johansen

Torsdag den 26. marts afsluttede hun en fuld mureruddannelse med svendeprøve i murerafdelingen på EUC Sjælland i Haslev, en svendeprøve hun endda bestod med udmærkelsen ros.

 "Jeg synes skoleopholdene på EUC Sjælland har været meget lærerige og interessante, og jeg har suget til mig af viden og har efterfølgende afprøvet om min mester/mand også var opdateret med byggeteknisk viden", smiler hun.

En sjældenhed
Anne Nielsen ved godt, at hun er lidt af en sjældenhed, men hun tøver ikke med at opfordre andre kvinder til at gå i gang med mureruddannelsen. Man skal selvfølgelig have en god fysik, og så skal man have lyst til at være ude og mærke vinden, sol, regn og blæst.
"Det er et stort skridt at gå ud af de vante omgivelser og arbejdsområder og kaste sig ud i noget helt nyt, men det har været det hele værd", fortæller Anne Nielsen, der ikke vil udelukke, at hun går i gang med en videregående uddannelse på et tidspunkt - arkitekt eller bygningskonstruktør. "Det at føre idéer ud i virkeligheden - det giver mening for mig", slutter den nybagte murersvend med ros.

EUC Sjælland - Jagtvej 2 - 4700 Næstved - 55 75 33 00 - eucsj@eucsj.dk