|
|
||
17-5-09ByggemontageteknikerGodt tilbud til unge uden læreplads i byggeriet. Tømrerafdelingen på Jagtvej 2 i Næstved. Af Lene Ingil Johansen EUC Sjælland i Næstved relancerer nu byggemontageteknikeruddannelsen - en kort erhvervsuddannelse, som varer i alt halvandet år. Uddannelsen er skolebaseret, hvilket betyder, at eleverne er på skolen under hele forløbet. Det er derfor et godt tilbud til de mange unge, der i øjeblikket drømmer om en uddannelse inden for bygge- og anlægsbranchen, men som pga. nedgang i byggeriet ikke har kunnet finde en læreplads som f.eks. tømrer. Daglig leder af tømrerafdelingen i Næstved Poul Sørensen er sikker på, at en del unge vil benytte sig af tilbuddet. - De fleste af vore elever ville jo egentlig helst være tømrere, fortæller Poul Sørensen, - men da der er mangel på lærepladser er uddannelsen et godt alternativ, fortæller han, - og en uddannet byggemontagetekniker kan jo altid gå tilbage og tage uddannelsen til tømrer og vil da få afkortet uddannelsestiden, fortæller Poul Sørensen, der dog understreger, at byggemontage-teknikeren er en selvstændig uddannelse med fagligt relevant indhold, der absolut er brugbar på arbejdsmarkedet. Byggemontageteknikeren varetager mere specialiserede
arbejdsfunktioner f.eks. opsætning af lette vægge og gipslofter og
montering af elementer og skabe i kontorer, køkkener og
badeværelser, især på kontor og etagebyggeri. |
||
|
EUC Sjælland -
Jagtvej 2 -
4700 Næstved -
55 75 33 00 -
eucsj@eucsj.dk
|
||