Nyheder

Du er her: Forsiden > Nyheder > Arkiv > Første skoledag i nyt gymnasium
Udskriv siden

12-8-08

Første skoledag i nyt gymnasium

Kl. 9.00 den 11. august kunne Næstveds tekniske gymnasium byde de omkring 165 forventningsfulde htx-elever, heraf 73 nye førsteårselever indenfor i det nybyggede tekniske gymnasium på Jagtvej i Næstved.

Af Lene Ingil Johansen

Alle elever samledes i skolens fællesarealer hvorefter teamchef Per Munkholm og teamleder Jette Ravnholt bød alle eleverne velkommen i det nye hus: "Vi har indfanget den gode ånd fra Ringstedgade og lukket den ud her", sagde Per Munkholm henvendt til eleverne. "Det er nysgerrigheden, tolerancen og kammeratskabet vi har taget med. Den onde ånd, der står for mobning, intolerance og snyd", fortsatte han, "tja den er begravet udenfor" sluttede Per, inden han gav ordet videre til Jette Ravnholt og lærerne, der hver især tog klasserne med ind i de nyindrettede lokaler, hvor der var dækket op til morgenbrød.

I tråd med den gode ånd vil første skoledag da også komme til at stå i studiemiljøets tegn. Alle årgange og klasser skulle første skoledag beskæftige sig med studiemiljøet i den nye skole. Et godt studiemiljø, hvor alle føler sig trygge giver nemlig de bedste forudsætninger for god læring og lysten til at gennemføre htx-uddannelsen.

Ledelsen og underviserne ser frem til at tage hul på et nyt skoleår i en helt ny skole med moderne undervisningslokaler og laboratorier. Med de fine faciliteter og det sidste nye tekniske udstyr står skolen godt rustet til at give de omkring htx-eleverne en god og tidssvarende gymnasieuddannelse.

Den officielle indvielse af gymnasiebygningen finder sted torsdag den 4. september kl. 13.00-15.00. 

 

 

 

EUC Sjælland - Jagtvej 2 - 4700 Næstved - 55 75 33 00 - eucsj@eucsj.dk