|
|
||
5-1-09Fra billedhugger til stukkatørEUC Sjælland ønsker tillykke med svendeprøven til stukkatør. Rolf Martens billedhugger fra Nørrebro kan nu også kalde sig stukkatør. Rolf har nemlig netop aflagt svendeprøve som stukkatør på EUC Sjælland i Haslev - i øvrigt Danmarks eneste skole for stukkatører. Af Lene Ingil Johansen Rolf arbejder til daglig hos Rubin Stuk & Søn i Søborg, et gammelt professionelt Stukkatørfirma. Virksomheden beskæftiger sig med alt indenfor gipsstuk, loftsdekorationer, rosetter, facaderenovering, keramikforme, marmorino, formarbejde, kunst, restaurering, baluster, balustrade, betontrapper og betonsålbænke. Arbejdet omfatter såvel gamle bygninger, slotte, kirker mv. som nyere byggerier og renoveringer. Svendeprøven - en balustrade Pga. sin store erfaring og uddannelse har han fået godskrevet så mange faglige discipliner, at han er gået direkte til svendeprøven. Tidligere aflagde stukkatørerne altid deres svendeprøve i en konkurrerende virksomhed. Nu afholdes svendeprøverne på EUC Sjælland i Haslev, hvor eleverne også tager deres skoleophold undervejs i uddannelsen. Det er dog stadig stukkaturlavet, der er ansvarlig for afholdelse af svendeprøven. |
||
|
EUC Sjælland -
Jagtvej 2 -
4700 Næstved -
55 75 33 00 -
eucsj@eucsj.dk
|
||