|
|
||
25-2-10Læs til autoteknolog!PRESSEMEDDELELSE - 24. februar 2010 Det er en to-årig uddannelse, som er målrettet mekanikere eller andre faggrupper i autobranchen, der har ambitioner om at blive mellemledere med stor teknologisk know how. Men den er også for unge med et studentereksamensbevis (STX, HF, HHX eller HTX) i hånden - blot de er vilde med biler, teknologi og er parate til lederansvar. EUC Sjællands direktør, Astrid Dahl, mener, at uddannelsen er et scoop, nu hvor mange mekanikere står uden job pga. krisen. - Uddannelsen til autoteknolog er en billet til fremtidens arbejdsmarked. På to år lærer de studerende en masse om både ledelse og avanceret teknologi. Så den er både for mekanikeren, der søger nye udfordringer, og for studenten med benzin og lederansvar i blodet, siger Astrid Dahl. Den teoretiske del af uddannelsen foregår i Haslev, mens den praktiske del finder sted i Køge. Som nyslået autoteknolog kan man bestride job som teknisk rådgiver, værkfører eller værkstedschef. Derudover åbner den mulighed for at kunne læse videre til f.eks. civilingeniør. - Vi glæder os til et spændende og mangfoldigt studiemiljø på autoteknolog-uddannelsen, da den forhåbentlig tiltrækker en masse studerende fra hele Sjælland og Fyn, da vi er det eneste uddannelsescenter, der udbyder den i vores del af landet, siger Astrid Dahl. Der er ansøgningsfrist den 15. marts gennem
KOT, men det er muligt at blive optaget på uddannelsen
helt frem til den 1. august. Uddannelsen til autoteknolog udbydes pt. i Århus og Viborg. EUC Sjælland er den eneste uddannelsesinstitution, der udbyder den på Sjælland. Uddannelsen er SU-berettiget. EUC Sjælland er naturligvis behjælpelig med at finde logi under uddannelsen. Centret råder blandt andet over eget Kursushotel. Uddannelsesstart: For yderligere kontakt:
|
||
|
EUC Sjælland -
Jagtvej 2 -
4700 Næstved -
55 75 33 00 -
eucsj@eucsj.dk
|
||