Nyheder

Du er her: Forsiden > Nyheder > Arkiv > Medaljehåbet ved VM
Udskriv siden

11-11-07

Medaljehåbet ved VM

Ét af Danmarks største medaljehåb ved VM i håndværk - World Skills, er en særdeles talentfuld murerlærling, der finpudsede formen på EUC Sjælland i Haslev inden turen gik til Shizuoka i Japan.

Af Lene Ingil Johansen

Murertalentet, der både er Danmarksmester og Nordiskmester i murerfaget trænes af skolens murerfaglærer Sten B. Johansen.

Danmark kan nå til tops
Murerfaglærer i Haslev Sten B. Johansen glæder sig til verdensmesterskaberne, hvor Esben Therkildsen over fire dage og overfor et kæmpepublikum på flere hundrede tusinde mennesker dyster mod verdens bedste inden for murerfaget: "Det er naturligvis en stor ære at blive udvalgt som personlig træner og Esbens ambitionsniveau er højt" siger Sten B. Johansen - "Esben brænder for sit fag og er en usædvanlig dygtig murer og som Danmarksmester og Nordisk mester går han selvfølgelig efter guldet - og jeg tror bestemt han kan nå helt til tops i verden" slutter Sten B. Johansen, der hele vejen igennem har coachet mureren.

VM i Japan - Fakta
På de tekniske skoler rundt om i Danmark er der masser af dygtige lærlinge, der brænder for deres håndværksfag og sætter en ære i at udføre det på flotteste vis. De enkelte tekniske skoler afholder derfor lokalmesterskaber, hvor vinderen går videre til regionalmesterskaberne. De regionale mestre dyster herefter om Danmarksmesterskaberne. Danmarksmestrene går videre til World Skills - verdensmesterskaberne for håndværksfag.

World Skills afholdes hvert 2. år og i år er det 39. gang, så det er en lang tradition, der videreføres. Der deltager omkring 40 forskellige håndværksfag - f.eks. skrædder, bager, sminkør, smed, tømrer, frisør og altså også murerfaget. Omkring 37 lande deltager når det 14. november går løs i Shizuoka i Japan.

EUC Sjælland - Jagtvej 2 - 4700 Næstved - 55 75 33 00 - eucsj@eucsj.dk