|
|
||
14-1-09Nyt formandskabNy formand er Johnny Frimann Storm fra Træ-Industri-Byg (TIB) og næstformand Lasse Houengaard udpeget af Tekniq - installatørernes organisation. Formandskabet står i spidsen for bestyrelsen, der sammen med skolens ledelse sikrer et godt grundlag for de kommende års videreudvikling af skolen. EUC Sjælland, der rummer de tekniske erhvervsuddannelser, teknisk gymnasium, byggeteknisk højskole samt amu- og efteruddannelseskurser med afdelinger i Køge, Haslev og Næstved har netop vedtaget skolens vision og mission for de kommende år. Her har skolen sat en række konkrete mål for skolens udvikling, så den i endnu højere grad er på forkant med fremtidens krav til en moderne og innovativ uddannelsesinstitution. Det betyder, at ledelse og medarbejdere i de kommende år bl.a. vil prioritere udvikling af nye uddannelser, nye undervisningsformer, uddannelsesmiljøet samt ikke mindst et endnu tættere samarbejde med erhvervslivet både lokalt, nationalt og globalt. "Jeg synes, EUC Sjælland har et godt bestyrelseshold, hvor formandskabet og bestyrelsesmedlemmerne repræsenterer både ledelsesmæssig erfaring og stor viden fra såvel erhvervslivet som den offentlige sektor, og jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde", fortæller den nye formand Johnny Storm, der samtidig benytter lejligheden til at takke den afgående formand direktør Ib Jensen for sin indsats i en periode, som for EUC Sjælland har været præget af nyorientering mod de nye mål for skolens udvikling. Bestyrelsens sammensætning: Yderligere information ved henvendelse til bestyrelsesformand
Johnny F. Storm, telefon 27 87 11 03 eller
|
||
|
EUC Sjælland -
Jagtvej 2 -
4700 Næstved -
55 75 33 00 -
eucsj@eucsj.dk
|
||