Du er her: Forsiden > Nyheder > Bygningskonstruktører med nyeste viden er klar til at tage fat
Udskriv siden

2-7-10

Bygningskonstruktører med nyeste viden er klar til at tage fat

Af Kirsten Nielsen, studiekoordinator BTH

De nydimitterede byggeteknikere og konstruktører er klar til at træde ind i byggebranchen og bidrage med den nyeste viden blandt andet gennem indgående kendskab til projekteringsværktøjet Revit.
De dimitterede har gennem deres uddannelse fået en bred viden inden for en stor del af byggebranchens arbejdsområder, såvel i arkitekt-, ingeniør- og entreprenørbranchen. Og er nu klar til at blive udfordret i nye og spændende job.

Tre konstruktører er allerede i job
Og selvom byggebranchen har været gennem nedskæringstider, har tre af de dimitterede bygningskonstruktører, inden de stod med eksamensbeviset i hånden, fået job. Dette er et godt tegn på at der forhåbentlig er bedre tider på vej i branchen, og at der er brug for nye medarbejdere med den nyeste viden.
Der er blandt de dimitterede arbejdet med mange spændende projekter og specialeområder, som afspejler den store bredde der er i branchens arbejdsområder og de studerendes interesseområder.  Der er arbejdet med projektering af bl.a. boliger, skoler, idrætshaller, kulturhuse og autoværksteder. Alle individuelle opgaver som den studerende selv har været med til at finde hos arkitekter eller entreprenører og som tager udgangspunkt i konkrete projekter i byggebranchen.
Der er også skrevet en række spændende specialer om emner som tegl som byggemateriale, indeklima, vinduer og BIM-implementering (BIM: Bygnings Informations Model), en af fremtidens spændende projekterings- og arbejdsmetoder i byggeriet.

De nydimitterede er:

Bageste række fra venstre: Jesper Kildevang Pedersen, Mike Hergot Hansen, Jannik Kaae jessen, Mikkel Steenberg, Bob Borella Jensen, Morten Hartmann Graulund, Nick Ullerup og afdelingsleder Lars Fredslund.

Midterste række fra venstre: Studiekoordinator Kirsten Nielsen, Steffen Vinsand Naver, Kenneth Grønlund, Bleiback, Line Irming-Pedersen, Hanne Robrahn, Maria Knudsen, Alexander Golic og Joan Lillian Pedersen.

Forreste række fra venstre: underviser Peter Vintersborg, underviser, Jørgen Dreyer Larsen og underviser Ole Binderup.

Ved fotograferingen manglede Jacob Lynggaard Madsen desværre.

EUC Sjælland - Jagtvej 2 - 4700 Næstved - 55 75 33 00 - eucsj@eucsj.dk