Du er her: Forsiden > Teknisk Gymnasium - HTX > HTX Køge > Elev på HTX Køge
Udskriv siden

Elev på HTX Køge

Den første tid på HTX Køge
I starten af skoleåret arrangerer lærerne forskellige faglige introduktionsforløb, så du bliver fortrolig med fagene, arbejdsformerne og de krav vi stiller til dig som gymnasieelev. Lærerne vil give dig en masse faglige input omkring projektarbejdsformen, læringsstile, samarbejde, notatteknik og meget mere.
Vi arrangerer også en introtur, hvor du har mulighed for at lære dine nye klassekammerater bedre at kende.

Hverdagen
Undervisningen ligger inden for tidsrummet kl. 8.00-16.00 og der er mødepligt. Du har ca. 22-26 lektioner om ugen og hver lektion varer 60 minutter. Hver klasse har sit eget klasselokale, men en del undervisning foregår i laboratorier eller i værksteder.

Som htx-elev har man lektier for hver dag, og i perioder med projektaflevering kan arbejdsbelastningen være temmelig stor.

Kontaktlæreren og vejlederen hjælper dig i hverdagen
Når du begynder på HTX Køge bliver du tilknyttet et kontaktlærerteam, der bidrager til at du trives både fagligt og socialt. I løbet af dine 3 år på htx bliver du inviteret til samtaler, hvor du sammen med din kontaktlærer drøfter skolegangen og eventuelle problemer.

Uddannelses- og erhvervsvejlederen, Jesper Skovlund, står også til rådighed undervejs hvis du skulle få brug for en samtale. Se mere under fanen Vejledning på HTX Køge.

Lektiecafé
En time om ugen er der en såkaldt hultime, hvor der ikke foregår egentlig undervisning. Til gengæld er der lektiecafé, hvor du har mulighed for at få hjælp og vejledning til løsning af opgaver og skrivning af rapporter. Caféen bestyres af lærerne.

It i undervisningen
Det er en forudsætning for at følge undervisningen på HTX Køge, at du har en bærbar computer, en pc. Det er vigtigt, at du lærer de fagrelaterede programmer godt at kende, ligesom du selvfølgelig skal udnytte pc'ens muligheder bedst muligt, så den bliver et godt redskab og en hjælp i din uddannelse. Læreren gennemgår selvfølgelig de forskellige fagrelaterede programmer for dig. Se mere under fanen It på HTX Køge.

Idræt på HTX Køge
Med til at bidrage til vores gode studiemiljø, er vores idrætsforløb Idræt & Sundhed i 1.g. Både hjerne og muskler skal røres!

Elevrådet
Endelig skal nævnes vores særdeles aktive elevråd, der med hyppige fredagscaféer og fester og andre arrangementer, skaber en levende og varm atmosfære. Du finder selvfølgelig også elevrådet på Facebook!

Ferieplan
2011
Vinterferie: 21/2-25/2 (begge dage inkl.)
Påskeferie: 18/4 - 25/4 (begge dage inkl.)
Sommerferie: uge 26-31
Efterårsferie: uge 42
Juleferie: 22/12 - 2/1 (begge dage inkl.)

2012
Vinterferie: uge 8
Påskeferie: 2/4 - 9/4 (begge dage inkl.)
Sommerferie: uge 26-31

EUC Sjælland - Jagtvej 2 - 4700 Næstved - 55 75 33 00 - eucsj@eucsj.dk