|
|
||
EksamensreglementUdarbejdet ved eksamensterminen maj/juni 2012 i henhold til flg. bekendtgørelser: Bekendtgørelse om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen (august 2008 og juni 2010 ) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. (9. Juli 2009)
Den enkelte elevs eksamensplan og antallet af prøver fremgår af den eksamensavis eleven får udleveret ved eksamensudtrækket.
Sygdom og andre forhindringer i at deltage i
eksamen Hvis du bliver syg under prøven, skal du meddele det til den tilsynsførende (skriftlige eksamener) eller eksaminator (mundtlige eksamener). Andre særlige omstændigheder, hvorved du ikke med rimelighed kan forventes at kunne gennemføre prøven, sidestilles med sygdom. Sygdom kan danne grundlag for afholdelse af sygeeksamen, når den er opstået før eller under prøven, men ikke hvis du har været til stede under hele prøven. Sygdom skal normalt være dokumenteret med en lægeerklæring. Hvis du bliver syg, eller på anden måde uforskyldt forhindret i at aflevere projektmateriale til tiden, kan skolen fastsætte, at sygeeksamen gennemføres ved at forlænge den fastsatte afleveringsfrist for materialet. Skolen skal straks orienteres om sygdom eller opståede forhindringer, se tlf.nr. ovenfor.
Regler for eksamens afvikling Du må ikke forlade et prøvelokale uden tilladelse fra og ledsagelse af en tilsynsførende. Sker det, har du afbrudt eksamen. Hvis du gentagne gange eller på anden måde groft overtræder skolens eksamensreglement kan skolen bortvise dig fra eksamen. Forsøg på snyderi, f.eks. benyttelse af ikke tilladte hjælpemidler eller kommunikation med andre i eller uden for prøvelokalet eller i forbindelse med forberedelsestiden, indberettes straks til skolen, og vil normalt medføre bortvisning fra prøven. Mobiltelefoner skal afleveres til den tilsynsførende inden eksamen påbegyndes. Konstateres det, at du ikke selv har udarbejdet en besvarelse ved en prøve eller, at væsentlige dele er afskrift fra ikke navngivne kilder eller at du uretmæssigt har skaffet dig hjælp til besvarelsen, udelukkes du fra prøven. En eventuel karakter for en sådan prøve bortfalder. Udelukkelse eller bortvisning fra en eksamen vil medføre at eleven henvises til at deltage i næste ordinære eksamen som normalt finder sted året efter.
Elever med særlige forudsætninger Som almindelig tommelfingerregel gælder, at anvendelse af specialpædagogiske foranstaltninger ved eksamen ikke kan tillades uden en tilsvarende anvendelse har fundet sted i den daglige undervisning. Eleven skal i en skriftlig ansøgning beskrive sit handicap og hvilke forhold, der ønskes under eksamen. Afdelingslederen tager stilling til ansøgningen og beskriver elevens eksamensforhold. Censor ved skriftlig eksamen må ikke orienteres om elever, der har gennemført eksamen under særlige vilkår. Censor og eksaminator ved mundtlig eksamen må ikke tage hensyn til, at elever har særlige vilkår under eksamen ved bedømmelsen af eleven. Vedrørende tilladte hjælpemidler til de enkelte fag rettes henvendelse til faglæreren.
Skriftlig eksamen Hvornår starter eksamen? Ved selve eksaminationen åbnes lokalet kl. 08.45 og du skal være på din plads kl. 08.50. Alle tilsynsførende er til stede kl. 08.45 for at anvise eleverne deres pladser. Skriftlig eksamen starter kl. 9.00. Den skriftlige eksamen er begyndt når uddelingen af opgaver er begyndt. Husk at komme i god tid!! Hvis du kommer for sent til en skriftlig eksamen ved HTX-uddannelsen, har du ikke krav på at deltage i prøven. Ved særlige omstændigheder, som er dokumenteret overfor skolen, kan skolen inden for de første 15 minutter efter prøvens start, sætte dig ind i eksamen, hvis det anses for udelukket, at du kan have modtaget oplysninger om opgaven. Tiden til eksamen forlænges ikke. Hjælpemidler Ved specifikke spørgsmål vedrørende tilladte hjælpemidler, rettes henvendelse til den enkelte faglærer. Udlevering af materialer Under prøven Du kan for kortere perioder forlade prøvelokalet, efter aftale med og ledsagelse af en tilsynsførende. Opgaveformuleringen må under ingen omstændigheder forlade prøvelokalet før prøvetiden er udløbet. Når prøvetiden er udløbet kan du tage opgaveformuleringen med dig. Aflevering Renskrevne/printede ark til bedømmelse afleveres i et hvidt omslag med skolens logo forsynet med navn, klasse, cpr.nr. samt fagets navn. Desuden bekræfter du på dette omslag med din underskrift at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Alle ark skal indeholde oplysninger om elevens navn, cpr.nr., og fagets navn. Når prøvetiden er udløbet, må der ikke skrives mere. Hvis man ikke har nået at skrive hele kladden ind i renskrift, kan der på renskriften tydeligt markeres, hvilke dele af kladden der ønskes bedømt, og disse kladdeark afleveres sammen med besvarelsesarkene i det hvide omslag. Det er herefter op til censor at vurdere hvorvidt og evt. hvordan kladden skal vurderes. Eksamenskarakter
Mundtlig eksamen Hvornår starter eksamen? Selve projekteksamen er begyndt, når du er kommet ind i eksamenslokalet. En mundtlig eksamen er begyndt, når du har trukket eksamensspørgsmålet. Du skal møde op mindst en halv time før beregnet start på forberedelse/eksamination ved mundtlig eksamen. Hvis du kommer for sent til den mundtlige prøve, har du ikke krav på at deltage i prøven. Hvis skolen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, kan du få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt. I praksis fortsættes med den næste elev i den aftalte rækkefølge. Den for sent fremmødte elev må forvente at blive eksamineret på et for eksamensforløbet passende tidspunkt. Det vil ofte være straks efter ankomsten af hensyn til den oprindelige rækkefølge. Hjælpemidler Lærerne sørger for tilladte hjælpemidler som f.eks. bøger, opslagsværker og tabeller, der er anvendt i undervisningen, er til stede i forberedelseslokalet. Eksamensspørgsmål og notater fra forberedelsestiden må ikke forlade eksamenslokalet under eksamen. Vedrørende tilladte hjælpemidler i det enkelte fag se oversigt over hjælpemidler. Eksaminationen Læreren leder eksaminationen. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Det er censor, der bestemmer, hvornår eksamen er slut i henhold til reglerne om eksaminationens varighed. Eksaminandernes præstation vurderes individuelt. Der gives karakter umiddelbart efter eksaminationen af hver elev. Offentlig adgang Hvis du aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv er blevet eksamineret. Skolen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Du kan foretage lydoptagelse af din egen mundtlige prøve. Anvendelse af pc ved skriftlig eksamen Anvendelse af pc ved skriftlig eksamen: Eleven skal selv medbringe sin skolecomputer / egen bærbar med de programmer, der er nødvendige for at gennemføre eksamen. 1. Skolen udleverer et USB-stik. Arbejdet bør gemmes løbende. 2. Under eksamen tillades hver eksaminand én udskrift foruden den udskrift som afleveres. 3. Ønsker eksaminanden at skrive ud, gøres den tilsynsførende opmærksom på dette, hvorefter én eksaminand ad gangen må skrive ud ved udskrivnings pc´en. 4. Ved eksamens afslutning afleveres besvarelsen både på USB-stik samt udskrevet på papir i 2 eksemplarer. Eksamen er ikke slut før besvarelsen er udskrevet på papir og underskrevet af eleven. Det vil sige, at man skal have udskrevet sin besvarelse inden prøvetiden er forbi. 5. Opstår der under eksamen strømsvigt eller andre tekniske problemer, som ikke umiddelbart kan afhjælpes, fortsætter eksamen uden anvendelse af pc. Tekniske problemer og manglende kendskab til brug af edbprogrammerne er som udgangspunkt elevens ansvar. Gode råd · Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke gives tilladelse til omprøve under henvisning til, at man har undladt at foretage backup eller sikkerhedskopier. · Det vil være en god idé umiddelbart efter modtagelsen af USB-stikket, at lave en fil med fast top- eller bundtekst med de data alle udskrifter skal være forsynet med. · Vær fortrolig med både at lave sikkerhedskopier og top- og bundtekster før eksamen.
Ophavsret (f.eks. udlevering af projektprodukt efter
eksamen) Materialet kan først udleveres når eksamensbeviset er udleveret og klagefristen er udløbet uden at der er rejst en klagesag. Hvis prøveforløbet inddrager parter uden for skolen, herunder virksomheder, institutioner m.v., aftales det mellem skolen, eleven og tredjeparten, i hvilket omfang skolen, eleven eller tredjeparten under respekt af gældende ophavsretlige regler, er berettiget til at anvende de resultater, der er fremkommet som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.
Klager over eksamen Klagen skal være skriftlig og begrunde klagepunkterne. Begrundelse kan vedrøre: · Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav · Prøveforløbet · Bedømmelsen. For øvrige klager gælder følgende: Institutionens leder afgør, om klagesagen skal fremmes eller afvises som åbenbar grundløs. Afvisningen af klagen skal være skriftlig og begrundet. Skal sagen fremmes, forelægger institutionen straks klagen for bedømmerne med anmodning om en faglig udtalelse fra hver inden for en nærmere angivet frist på normalt 2 uger. Institutionen forelægger udtalelserne for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en frist på normalt 1 uge. Skolen eller ministeriet, hvis klagen er til ministeriets afgørelse, træffer derefter skriftlig og begrundet afgørelse om: 1. Ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver 2. Tilbud til eksaminanden om en ny prøve (omprøve) eller 3. Klagen tages ikke til følge. Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren og eventuelle andre berørte eksaminander, med en orientering om, at en omprøve eller en ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter Skolen træffer afgørelse om ombedømmelse eller tilbud om omprøve, hvis skolen finder, at der ved prøven eller ombedømmelsen er forekommet væsentlige proceduremæssige mangler, eller der er andre særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen. Ved ombedømmelse udpeges der en ny censor, ligesom der kan udpeges en censor til at træde i stedet for eksaminator. Omprøve finder sted hurtigst muligt efter, at der er truffet afgørelse herom. - Ombedømmelse og omprøve kan resultere i en lavere karakter.
Klager over skolens afgørelse Klagen skal indgives senest 2 uger efter at skolen har meddelt klageren sin afgørelse. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens udtalelse.
Antal prøver og prøvefagsudtræk For elever der har påbegyndt deres uddannelse efter den 1. august 2010, dvs. elever der går i 1.g og 2.g gælder følgende: Eksamen omfatter mindst 9 prøver, herunder et studieretningsprojekt. For alle 3 årgange gælder desuden følgende: Der skal være aflagt mindst 1 prøve ved afslutningen af 2.g. I fag på A-niveau med både mundtlig og skriftlig prøve gennemføres mindst én af prøverne Der aflægges altid prøve i Studieområdet og Teknikfag samt Studieretningsprojekt Alle andre prøver foregår ved lodtrækning dog skal følgende være opfyldt: Der skal aflægges mindst 3 mundtlige og 3 skriftlige prøver (Teknikfaget og Studieområdet betragtes som en skriftlig prøve) En eventuel prøve i det enkelte fag, aflægges det år faget afsluttes. Eventuel prøve i et fag er altid på det højeste niveau, faget er valgt på. Det betyder, at hvis du f.eks. har valgt Matematik på A-niveau, kan du ikke aflægge prøve på B-niveau.
Gode råd · Spørgsmålene bør læses grundigt igennem, således at det er klart, hvad der forventes af besvarelsen. · Hvis der er problemer med en opgave så spring den over og gå tilbage til den senere, hvis der er tid. Eksamensformer i de enkelte fag. Klik her
|
||
|
EUC Sjælland -
Jagtvej 2 -
4700 Næstved -
55 75 33 00 -
eucsj@eucsj.dk
|
||