Snu rotter kræver helhedstænkning - og dygtige fagfolk!

Den første reaktion ved mødet med en rotte, er for de fleste af os, en følelse af utryghed, væmmelse eller ligefrem angst. Dernæst kommer ønsket om handling. Men hvorfor stiger antallet af rotter? Og hvad kan vi reelt gøre for at bekæmpe disse små, pelsklædte skadedyr? Spørgsmålene har vi stillet Ryan Vibe, der er uddannet anlægsstruktør og kloakmester og til daglig underviser bl.a. rørlægger- og kloakmesterelever på EUC Sjælland.

Løbet over ende af rotter

”Milde vintre, store regnskyl, nye lovkrav om mildere rottegifte samt reduktion i anvendelsen af gift, resistens blandt rotter samt slidte kloakker er blot nogle af de faktorer, som de seneste år, har givet rotterne alt for gode vækstbetingelser”, siger Ryan Vibe. ”Rotterne er usynlige det meste af tiden – og når først vi ser dem – ja, så er det samtidig et tegn på, at der er rigtig mange!”

Og flere undersøgelser bekræfter da også, at antallet af rotter fortsat er stigende. Deriblandt en undersøgelse bragt i TV2 nyheder i september 2016, som viser, at flere danske kommuner bogstavelig talt, er ved at blive løbet over ende af rotter.

Således er antallet af anmeldelser om rotter siden 2013 steget i 50 ud af de 57 kommuner, som har svaret på undersøgelsen. Værst ser det ud i kommuner som Tårnby, Slagelse, Næstved, Aarhus, Stevns og Tønder, hvor antallet af anmeldelser om rotter steg med over 50 procent i forhold til 2013 - for Tønders vedkommende siden 2014. I Stevns kommune var stigningen voldsomst, nemlig 78 procent flere anmeldelser om rotter.

Regler og bekendtgørelser

”En række nye regler og bekendtgørelser om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, har også været medvirkende til at rottebekæmpelsen ikke har været så intens som tidligere”, siger Ryan Vibe og uddyber: ”Tilbage i 2011 ændrede Miljøstyrelsen praksis, så rottebekæmpere nu kun må bekæmpe rotter med gift, hvis de har konstateret, at der rent faktisk er rotter. De må altså ikke længere forebygge rotter ved at lægge gift ud på strategiske steder. Godkendelse af rottebekæmpelsesmidler blev også ændret og enkelte midler løbende udfaset, så det sidste stærke rottebekæmpelsesmiddel blev gjort ulovligt til forebyggende udlægning i 2016. For at undgå resistens er det sidenhen blevet tilføjet i bekendtgørelsen, at rottebekæmpere skal starte med den svageste rottegift i stedet for den stærkeste, som ellers har været praksis mange steder. ” 

I juni 2012 kom Naturstyrelsen så med en ny bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Heri bliver der bl.a. stillet krav til kommunerne om at opsætte rottespærrer på kloakledninger, der fører ind til eksisterende kommunale institutioner. Dvs. til skoler, plejehjem og daginstitutioner, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt. Og i forbindelse med byggemodning gælder kravet ikke blot for institutionerne, men også for parcelhusområder.

”Hensigten er klar nok”, siger Ryan Vibe, ”nemlig at reducere rotternes adgang til de sikrede bygninger – og på længere sigt, at reducere forekomsten af rotter og deres negative effekter.”

Kommunerne fik 3 år til at opfylde kravet og i efteråret 2015 fik Naturstyrelsen udarbejdet en uvildig evaluering for at undersøge, hvor mange rottespærrer, der var blevet opsat og ikke mindst effekten heraf.

Udbedring af fejl opstrøms - afgørende for positiv effekt

Ud af de 74 kommuner, som deltog i evalueringen, havde 90% opsat rottespærrer på deres institutioner. ”Det er jo isoleret set rigtig positivt” siger Ryan Vibe – men fortsætter: ”Evalueringen viste dog også, at over halvdelen ikke mente, at indsatsen havde stået mål med effekten. Men her er det rigtig vigtigt at understrege, at Naturstyrelsens konklusion netop viste, at dem som havde opnået størst effekt i deres rottebekæmpelse, var dem der ikke blot havde opsat rottespærrer – men også havde undersøgt rørledningerne opstrøms for fejl og rotter samt herefter udbedret eventuelle fejl og bekæmpet de rotter, der måtte være. ”

Og Ryan Vibe bekræfter erfaringerne fra undersøgelsen: ”En rottespærre i sig selv er ikke nok til at holde en rotte ude af kloakken. Rotterne er nogle snu bæster og deres kranie og knoglestruktur er så ekstremt fleksibelt, at en rotte kan klemme sig igennem et hul svarende til størrelsen på en 1-krone! Og er der selv den mindste ujævnhed på en rørsamling, som rotten kan få fat i, så er der stor risiko for at gnaveriet starter … Før placering af rottespærrer er man derfor nødt til at sikre sig, at rørledningerne ikke er utætte eller skadede – det gøres bl.a. via TV-inspektion. Herefter skal eventuelle fejl repareres, så rotterne ikke har adgang via andre rør eller fra jordoverfladen. ”

Om den tvungne indsats med opsætning af rottespærrer konkluderer Ryan Vibe: ”Kommunerne har vist vejen – og har helt klart været med til at sætte fokus på rottebekæmpelse, som nu også har spredt sig til private institutioner, virksomheder og boligselskaber. Men effekten vil først for alvor slå igennem, når flere også får bekæmpet rotterne opstrøms, hvilket er helt afgørende for en positiv effekt”.

Anbefaler TV-inspektion

I ejendomsmæglerbranchen mærker man også kundernes øgede fokus, når de forud for et huskøb ønsker rapport over kloakkernes tilstand. Det har da også fået flere boligadvokater til at anbefale, at man i forbindelse med salg af ejendomme gør TV-inspektion af kloakken til en del af tilstandsrapporten.

Og det slår slemt til med de danske kloakker! I en pressemeddelelse fra Dansk Byggeri oplyses det, at en undersøgelse viser, at 66 procent af det offentlige kloaknet er så beskadiget, at det bør renoveres inden for et par år. Også i en melding fra Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning siges det, at i forbindelse med TV-inspektion af nyere huse, bygget mellem 1990 og 00’erne, blev der fundet 20 procent fejl på rørinstallationerne.

”Har man mistanke om rotter, så er TV-inspektion absolut en god måde til at finde og udbedre fejl, før der installeres rottespærrer”, bekræfter Ryan Vibe og tilføjer: ”når fejlene er fundet, skal de selvfølgelig udbedres, men jeg vil også anbefale, at den private husejer i samme omgang får installeret rottespærrer – typisk i skelbrønden, så man fremover undgår rotter på egen grund.

I Danmark har vi accepteret, at rotterne er i det offentlige kloaksystem. Med en effektiv rottespærrer-strategi kombineret med bekæmpelse opstrøms, vil rotterne blive trængt ud fra de private kloakker – og så bliver der mere trængsel i de offentlige kloakker. Der er rigeligt med føde i kloakkerne og rotterne har ingen naturlige fjender. Så den primære årsag til at rotterne søger ud af kloakkerne er, hvis der er mangel på tørre redepladser.”

Behov for nytænkning – og uddannelse

”En anden faktor man også bør se på, som en del af en helhedsløsning i forbindelse med rottebekæmpelse, er nytænkning indenfor materialevalg ved nybyggeri og renovering. At man i højere grad begynder at anvende rottesikrede materialer – altså materialer som rotterne ikke kan gnave i. Det kunne f.eks. være rustfri stålrør inde i og under selve bygningerne og på den måde sikre, at kloakledningerne er tætte. Anvendelse af plasticrør i jorden udenfor bygningerne er til gengæld ok, så længe at installationen er udført korrekt. Her tænker jeg specifikt på, at alle samlinger og promillefald er i orden. Det kræver fagligt dygtige rørlæggere, hvilket vi selvfølgelig har meget fokus på i vores uddannelsen af nye rørlæggere – ligesom vi også skal sørge for at få uddannet flere autoriserede rottespærremontører, hvilket der pt. er mangel på i branchen”.  Og Ryan Vibe fortsætter smilende: ”Og her kan jeg da kun anbefale, at man som arbejdsgiver udnytter de stille perioder og bruger tiden på uddannelse og efteruddannelse af sine medarbejdere.

Tager man et AMU-kursus er det offentligt finansieret med mulighed for løntabsgodtgørelse. Alternativt kan man søge om midler til uddannelse fra brancheorganisationernes kompetencefonde. Når alt kommer til alt kræver en effektiv rottebekæmpelse en helhedsløsning og en fælles indsats fra alle involverede partere”, slutter Ryan Vibe.