Alexander Juhlin Jensen Upright

Alexander Juhlin Jensen                                                   
Bygningsstruktørelev
23 år, fra Næstved
Lærling hos C.C. Brun Entreprise A/S





 

 

 

 

CCB_Logo

Alexander har ligesom mange andre unge taget en gymnasial uddannelse, inden han fandt ud af hvad han ville. Svaret blev ganske enkelt: Bygningsstruktør. 

Hovedingrediensen for en bygningsstruktør er beton og arbejdet omkring betonen.
Der skal skabes forskalling af træ, som en slags form til at støbe betonen i og der skal sættes armering op i formen, inden der støbes, således at betonen holder bedre.

Altid glad for håndværksfagene
Valget lå ikke lige først for, men den unge struktørelev har altid været glad for håndværksfagene, så han har altid vidst at det var i denne retning han ville gå.
Efter gymnasiet gik Alexander i gang med at ombygge sin egen lejlighed og her genopdagede han interessen for at bruge hænderne, efter 3 lange seje år på skolebænken.

”Især træarbejdet har altid interesseret mig meget, men jeg kan generelt godt lide at bruge hænderne, ligesom det tiltaler mig at arbejde i den friske luft” siger Alexander Juhlin Jensen og fortsætter: ”Netop træarbejde og frisk luft er der masser af i struktørfaget, og så er fedt med nogle opgaver som står selv, og bliver stående når du er færdig!”

Konkurrerer i par
Som struktørelev arbejder man hovedsagelig alene om opgaverne på skolen, således at man lærer færdighederne der kræves ved alle aspekter af opgaverne. Ved både de regionale mesterskaber og ved DM i Skills arbejder man dog i par, og ved optakten til de regionale mesterskaber blev Alexander introduceret for makkeren Mille.
Makkerparret, der begge er fra Næstved, mødtes første gang til forberedelserne forud for de regionale mesterskaber i efteråret, og fandt hurtigt et godt samarbejde hvor de udnytter hinandens stærke sider og spidskompetencer.
Alexander tager sig hovedsagligt af træarbejdet, og opbygningen af forskallingen, imens Mille samtidig tager sig af at klippe, bukke og samle den armering som skal i den store form.
Parret vandt naturligvis de regionale mesterskaber, og glæder sig til at konkurrere ved danmarksmesterskaberne i SKILLS d. 26.-28. januar