Den 14. november bliver en dag, hvor vi inviterer alle ind til at opleve og fornemme alle vores uddannelser, møde vores vejledere, elever og undervisere på værkstederne og laboratorier . Kom og kig eller kom og stil spørgsmål, både store og små.
Læs videre og find ud hvilke uddannelser du kan opleve på de forskellige adresser til Åbent Hus.
Dem kan du møde i Næstved (Jagtvej 2)
EUD og EUX (erhvervsuddannelserne)
Anlægs- og bygningsstruktør, bygningsmaler, elektriker, frisør, smed, tandklinikassistent, tømrer... og alle de andre uddannelser står klar til at vise deres fag frem til dig.
Se alle erhvervsuddannelser her
VUC Storstrøms mange uddannelser på Jagtvej
På vores adresse på Jagtvej i bygning 2G bor også VUC Storstrøm. Kom forbi og bliv klogere på HF Mentor, der er en fuld HF tilrettelagt særligt til unge med diagnoser som depression og angst. Du kan også høre mere om HF-enkeltfag, som du også kan tage som fjernundervisning. Med HF-enkeltfag kan du selv vælge de fag, du har lyst til at læse, eller du kan læse en kombination af fag, der giver adgang til at søge optagelse på dit drømmestudie.
Dem kan du møde i Køge (Campusbuen 31)
EUD og EUX (erhvervsuddannelserne)
Vi er klar til at vise alle vores uddannelser frem, hvor du også kan blive klogere på EUX, som du kan tage, hvis du vil være tømrer eller elektriker.
HTX Køge
Drømmer du om at arbejde med teknologi, naturvidenskab eller IT? Så er HTX Køge et rigtigt godt valg for dig. Kom og se, mærk og føl, hvordan det er at være elev på skolen.
