FAKTA (Fremtidens Agenda og Kombinerede Tilgange til Undervisning)
EUC Sjælland er partner i FAKTA-projektet, der skal bidrage til udviklingen og den regionale implementering af den kommende EPX-uddannelse.
Projektet udvikler og afprøver nye, praksisnære, tværfaglige og inkluderende uddannelsesformater på tværs af erhvervsskoler, gymnasier og HF/VUC. Målet er at skabe bedre overgange for unge til videre uddannelse og arbejdsmarkedet.
Projektet omfatter blandt andet fire lokale delprojekter, udviklingsforløb for undervisere og vejledere samt minimum 40 prøvehandlinger med relevans for EPX. Erfaringerne samles i en fælles videns- og værktøjspakke, der skal understøtte implementeringen af EPX frem mod 2030.
Projektet bidrager til Verdensmål 4 – Kvalitetsuddannelse gennem udvikling af relevante og praksisnære uddannelsesformater.
Finansiering og samarbejde
FAKTA er medfinansieret af den Europæiske Socialfond Plus med 10.300.000 kr. og med tilskud fra Region Sjællands regionale udviklingsmidler på 3.433.333 kr. Det samlede projektbudget er 17.166.666,68 kr.
EU-støtten gives under specifik målsætning ”2.1 Kompetencer til fremtiden” og prioritet ”2 Regional indsats – kompetencer til fremtiden og uddannelse til alle”.
ZBC er leadpartner. Projektet gennemføres i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole, Roskilde Handelsskole, EUC Sjælland, Midtsjællands Gymnasium, HF & VUC Roskilde-Køge, HF & VUC Klar og VUC Storstrøm.
Projektperiode: 1. januar 2026 – 31. december 2028.
Mental Sundhed
Projektet ”Mental sundhed og hverdagstrivsel i Region Sjælland” opskalerer projektet ”Sunde Unge”, idet projektet arbejder med helhedsorienteret hverdagstrivsel i form af løft af unges hverdagstrivsel og etablering af et engagerende uddannelsesmiljø. Dette ud fra antagelsen om, at det er nemt at gå fra en uddannelse, men det er svært at forlade et fællesskab.
Projektet engagerer de unge i deres personlige og faglige udvikling, øger deres sociale og erhvervsmæssige kompetencer, og har til formål at forbedre uddannelsesmiljøet og reducere frafald. Dette bidrager til Region Sjællands strategiske uddannelsesmål om ”Mere veluddannet arbejdskraft” samt ”Flere unge med en uddannelse i Regionen”.
-
Projektperiode: 1. januar 2025 – 31. december 2027.
-
Samlet økonomi bevilget af EU Socialfond Plus og Region Sjælland: 21.716.680,00 kr., heraf er 13.030.008 kr. EU-støtte.
-
Deltagere: 1.238 unge under 18 år og 1.284 unge over 18 år, fra seks erhvervsskoler og Professionshøjskolen Absalon. Målet er mindst 775 gennemførende.
-
Indsats: Syv forskellige metoder udvikles til at fremme mental sundhed og hverdagstrivsel, med ambition om at halvere frafaldsraten på de involverede uddannelser.
Bidragsyder
Region Sjælland og Erhvervsstyrelsen
Fremtiden i Fokus
Formålet med projektet er at tilbyde unge karriere- og uddannelsesvejledning, samtidig med at de er ansatte i periodiske job som ufaglærte indenfor tre prioriterede brancher. Vejledningen knyttes direkte an til de unges arbejdspraksis, hvor der lægges vægt på at skabe og fastholde et uddannelsesperspektiv med vægt på meriterende arbejdserfaring af betydning for en ”fra-ufaglært-til-faglært” tematik.
De tre prioriterede brancher er:
- Detailhandelen
- Hotel- og restaurationsbranchen
- SOSU-området
EUC Sjælland er sekundær aktør og deltager i referencegruppen ift. videndeling og læring og ved overførsel af læring og praksis indenfor andre erhvervsområder med tilsvarende karakteristika vedr. unge i midlertidige ufaglærte job.
Bidragsydere
EU's Socialfond Plus og Region Sjælland
Full Service - Pulje til udbredelse af servicekoncept
Formålet med puljen er at understøtte AMU-udbydere i at etablere en virksomhedsnær udrednings- og rådgivningsfunktion og dermed deltage i virksomhedernes indledende overvejelser og planlægning af, hvordan virksomheden bedst muligt kan matches med og bruge offentlige uddannelsestilbud. Puljen skal understøtte en bred forankring af servicekoncepter i sektoren og skal bidrage til at styrke opkvalificeringen af AMU-målgruppen og skal særligt fremme anvendelse af AMU på brancheområder og kurser, hvor der er et potentiale for mere aktivitet.
Bidragsyder:
STUK
Femern Fyrtårn - kvalificeret arbejdskraft
Projektet vil sikre kvalificeret arbejdskraft i virksomheder generelt i hele region Sjælland og i særdeleshed i den nærmeste geografi til byggeriet, hvor arbejdskrafttrækket i både leverandørvirksomheder og i virksomheder uden direkte vare- eller serviceleverancer, forventes størst.
Bidragsydere
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Zealand Learning Mobility (ZLM)
Projektet vil primært styrke vores elever og medarbejderes internationale udsyn og viden, sproglige færdigheder og interkulturelle kompetencer gennem deres deltagelse i uddannelsesophold, som sætter dem i stand til at agere i en uddannelsessektor og på et arbejdsmarked med en stadig højere grad af internationalisering.
Bidragsydere
Erasmus+
Styrk kompetencerne
Projektets formål er at styrke kortuddannedes tilgang – og motivation – til løbende almen og faglig opkvalificering, af relevans for eget arbejde og liv.
Bidragsyder
TrygFonden
Den grønne lagermedarbejder
Projektet "Fremtidens grønne lageroperatør" skal udvikle lageroperatøruddannelsen (EUD) med fokus på bæredygtighed, grøn omstilling og digitalisering. Målet er at klæde faglærere og elever bedre på til fremtidens grønne arbejdsopgaver i lagerbranchen – fra ressourceoptimering og affaldshåndtering til grøn innovation og brug af automatisering.
Bidragsyder
Villum
Afprøvning af modeller for screening af voksne med ordblindhed eller andre læse- og skrivevanskeligheder
Formålet med projektet er at afdække, hvilke indsatser der har den bedste virkning i forhold til at få flere voksne screenet for ordblindhed og andre læse– og skrivevanskeligheder samt medfører, at flere voksne med behov deltager i relevante undervisningstilbud
Bidragsyder
Undervisningsministeriet
Grønnere faglærte til fremtidens byggeri
Projektet skal sikre, at elever og kursister på EUC Sjælland opnår praksisnære kompetencer i ny teknologi og bæredygtige metoder. Med to strategiske udstyrsinvesteringer på tværs af murer-, og tømreruddannelserne styrkes undervisningen inden for CO₂-reduktion, energibesparelse, digitalisering og bæredygtigt arbejdsmiljø – alle afgørende kompetencer i fremtidens byggeri og anlæg.
Projektperiode: November 2025-31. marts 2029.
Samlet tilskud: 2.655.000 DKK.
Bidragsyder: Projektet er finansieret af Den Europæiske Union (NextGenerationEU).
Grønnere Faglærte til Fremtidens Industri
Projektet Grønnere Faglærte til Fremtidens Industri skal ruste fremtidens faglærte til en industri, hvor grøn omstilling og teknologisk udvikling går hånd i hånd. Projektet omfatter en betydelig opgradering af EUC Sjællands Industricenter i Næstved og Køge med moderne og højteknologisk udstyr samt efteruddannelse af faglærere inden for ESG, bæredygtighed og ny teknologi.
Projektet omhandler smede-, industritekniker-, maskinmester- og personvognsmekanikeruddannelserne.
Projektperiode: August 2025 - 2027
Finansiering:
Projektet har et samlet projekt på 5,6 mio. DKK.
3,79 mio. DKK er modtaget i støtte fra Tietgenfonden.
Du kan læse mere om projektet her.
Vi vil have flere med!
"Vi vil have flere med!" er et pilotprojekt, der går ud på at forbedre vores uddannelsestilbud for elelever med ASF (autismespektrumsforstyrrelser) og/eller ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder), så flere elever kommer godt igennem deres ungdomsuddannelse.
Du kan læse mere om projektet her.
Finansiering:
Projektet er støttet med 1,2 mio. DKK fra Novo Nordisk Fonden.
Projektperiode: Januar 2025-december 2026.
