Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Industriteknikeren drejer, skærer og borer i metal, stål og plast

Med drejer taler vi ikke en klat ler på en drejeskive. Som industritekniker drejer du fx cylindre, hjul, skiver, maskinkomponenter, aksler og kugler til vindmøller, robotter, motorer, Formel 1-biler og MacBooks.

Du fremstiller både helt små og kæmpestore dele på højteknologiske drejebænke, fræse- og boremaskiner med stor præcision. Du lærer at bruge både manuelle og automatiske maskiner, og du udvikler og finder på nye løsninger, så du kan skabe dit produkt.

En vigtig del af uddannelsen går ud på at lære at programmere maskinerne, da mange af dem styres af computere.

VARIGHED
4 år

STED
Næstved

Har du lyst til at arbejde med teknik, maskiner og værktøj? Så er en erhvervsuddannelse som industritekniker en mulig vej for dig at gå.

Er du mest interesseret i maskiner eller produktion?

Du kan gå to veje, når du tager uddannelsen som industritekniker hos os. 

Kribler det i fingrene, når du hører ordene moderne teknologi? Så kan det være at industritekniker inden for maskiner er lige noget for dig.

Du bliver klædt godt på inden for metalområdet, hvor du lærer en masse om indstilling, programmering og betjening af CNC-styrede maskiner, som findes i alle moderne jern- og metalvirksomheder. Samtidig sørger du for reparation og vedligeholdelse af produktionsudstyret.

Er det hellere opgaver som styring, produktionsplanlægning og udvikling, der tiltaler dig, så skulle du overveje at blive industritekniker inden for produktion i metalindustrien.

Du kan få arbejde i virksomheder, hvor du skal kunne beherske metalindustriens grunddiscipliner, men også aktivt indgå i udviklingen af nye systemer og løsninger.

Med uddannelsen lærer du både at blive selvstændig og at indgå i samarbejde med kolleger.

Grundforløbet til uddannelsen tager du her hos os, mens du for at tage hovedforløbet skal til enten Slagelse eller Roskilde.  Hvor i landet du kan tage hovedforløbet til industriteknikeruddannelsen kan du se på UG.dk

Her kan du arbejde

Når du er færdiguddannet kan du blandt andet søge job i fx jern- og metalindustrien, maskinfabrikker, maskin- og værktøjsvirksomheder, store produktionsvirksomheder såsom skibsværfter, autobranchen og fødevareindustrien eller plastindustrien. 

Emner på uddannelsen:

  • Fræsning og svejsning
  • Programmering af computerstyrede maskiner (CNC)
  • Produktudvikling
  • Programmering af maskiner
  • Fremstilling af 2D- og 3D-tegninger i computerprogrammer
  • Måleteknik
  • Bearbejdning i metal og plast
  • Montage af maskinkomponenter
  • Materiale- og bearbejdningsforståelse

Drej, skær og bor dig videre ind i metallerne

Hvis du tager en erhvervsuddannelse som industritekniker, kan du uddanne dig yderligere efterfølgende. Er du fx nysgerrig på mere højteknologi og produktion? Så er der gode muligheder, hvis du læser til automationsteknolog, driftsteknolog offshore eller produktionsteknolog.

Som automationsteknolog lærer du at automatisere maskiner og processer gennem automation- og robotteknologi. Som driftsteknolog offshore lærer du at stå for drift og vedligehold af maskintekniske anlæg inden for offshore-området og i industrien. Og som produktionsteknolog lærer du, hvordan fabrikation og produktion foregår i en virksomhed.

Egenbetaling

Som elev er der enkelte ting, du selv skal betale undervejs i din uddannelse.

Undervisningsmaterialer
Som grundforløbselev skal du regne med udgifter til bøger på ca. 500,-.

Arbejdstøj/Personlige værnemidler
For at kunne følge undervisningen skal du være iført egnet arbejdstøj og sikkerhedssko. Du får information om påklædning ved studiestart. Du har selv udgiften til arbejdstøj.

Værktøj
På skolen stiller vi de redskaber og værktøj til rådighed, som du har brug for.

Ekskursioner
Der opkræves ikke betaling for ekskursioner på uddannelsen.

Økonomi

  • ELEVLØN

    Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både under din oplæring og i skoleperioderne.

    SU

    Hvis du er fyldt 18 år og går på grundforløbet, kan du søge om SU, hvis du ikke har en uddannelsesaftale.

    Har du spørgsmål om SU, kan du kontakte

    Næstved - Lotte Andersen 
    LOAN@EUCSJ.DK 25 23 57 51

    Køge - Helle Lyngsmark
    HLYN@EUCSJ.DK 25 23 57 19

    Under 25 år

    Når du er fyldt 18 år, er du berettiget til at søge SU.

    Over 25 år

    Er du over 25 år, kan der være andre økonomiske muligheder. Læs mere om det at være VOKSENLÆRLING

    UNGDOMSKORT

    Du kan få rabat på din daglige transport til og fra skole ved at bestille et Ungdomskort på UNGDOMSKORT.DK

    Ved spørgsmål angående Ungdomskort, kontakt:

    Næstved - Anette Krogh Petersen
    ANPE@EUCSJ.DK 25 23 57 01

    Køge - Helle Lyngsmark
    HLYN@EUCSJ.DK  25 23 57 19

Hjælp og vejledning

Vejlederne kan hjælpe dig med at afklare dine uddannelsesmuligheder og ønsker til oplæring. De kan også hjælpe dig med at skifte uddannelse og organisere hjælpemidler som it-rygsæk m.m. Derudover kan de hjælpe dig med mulighederne for at læse videre.

Kontakt os i hverdage mellem kl. 8.00 - 14.00.

Vejledere

Irene Hjort

Vejleder for EUD (Næstved): Tandklinikassistent | Frisør | Personvognsmekaniker | Smed | Industritekniker | Lager og terminal | Vejgodstransport

Uddannelsesleder

Ditte-Lene Paustian

Uddannelsesleder: Vejgodstransport | Lager og terminal | Frisør | Industritekniker | Personvognsmekaniker | Smed