Spring navigationen over og gå direkte til indhold

En murer bygger drømme og skaber fremtiden

Hvis du ønsker at forme fremtidens byer og skabe boliger, som ikke bare er praktiske, men også smukke, så er mureruddannelsen noget for dig. Som uddannet murer er du med til at skabe hjem, der er mere end bare et sted at bo.

Som murer er din arbejdsplads ikke begrænset til fire vægge. Hele Danmark - og verden, hvis du ønsker - bliver din legeplads. 

VARIGHED
3 år og 11 måneder - 5 år

STED
Næstved og Køge

Det er slet ikke så tosset at kunne bygge huse. Det er også ret smart at kunne lægge fliser på badeværelser og andre vådrum. Det lærer du, hvis du vælger at blive flisemurer. Her får du al den viden, du skal bruge om fliseteknik. Du lærer fx at beskære fliserne på den rigtige måde, bruge den rette fugemasse og sætte fliser på vægge og gulve i geometrisk og æstetisk flotte mønstre.

Grønt byggeri

Lad os ikke glemme, at murerfaget også er en vigtig spiller, når det kommer til bæredygtighed og grøn omstilling. Under din uddannelse hos os får du mulighed for at lære om innovative løsninger, teknikker og materialer, der gør byggeri mere miljøvenligt.

Her kan du arbejde - eller uddanne dig yderligere

Murere kan ansættes af murerfirmaer eller entreprenørfirmaer. Du kan også være selvstændig med eget firma. Når du vælger mureruddannelsen, lægger du dig ikke fast på et arbejdsliv som murer resten af livet. Du kan sagtens tænke langsigtet, for du kan læse videre til byggetekniker, energiteknolog kort- og landmålingstekniker eller bygningskonstruktør

Hør eleverne tale om uddannelsen

Emner på uddannelsen:

  • Byggeri og samfund
  • Bæredygtige materialer
  • Digitalt byggeri
  • Energiforståelse
  • Gulvteknik
  • Murerteknik
  • Opsætning af fliser
  • Systemstillads
  • Tag
  • Tekniske tegninger

Sådan er hovedforløbet på mureruddannelsen

Som hovedforløbselev har du 5 skoleperioder, som varer enten 5 eller 10 uger.
Du vil altid blive informeret om, hvornår dine hovedforløb ligger.

Valgfri specialefag

Der findes flere valgfri specialefag, herunder murerspecialefag, flisespecialefag, restaurering og renoveringsspecialefag.

Svendeprøven

Svendeprøven ligger på sidste hovedforløb og er en individuel opgave, hvor du skal igennem både en teoretisk og en praktisk opgave. Svendeprøven vurderes af en faglærer samt to skuemestre. Når du har bestået din svendeprøve og afsluttet din læretid hos mester, kan du officielt kalde dig murersvend.

Egenbetaling

Som elev er der enkelte ting, du selv skal betale undervejs i din uddannelse.

Undervisningsmaterialer
Du skal regne med en udgift til rekvisitter, bøger og lignende. På grundforløbet ca. 500,- og på hovedforløbet ca. 500,-.

Arbejdstøj/Personlige værnemidler
En stor del af undervisningen foregår i værkstedet. Du skal derfor regne med at skulle købe mindst et sæt arbejdstøj. Derudover skal du også have et sæt sikkerhedssko. De koster ca. 600,-.

Værktøj
På skolen stiller vi de fleste redskaber og værktøjer til rådighed, men du skal regne med udgifter til diverse småting som fx. tommestok og blyant til ca. 200,-.

Ekskursioner
Der kan være studieture og ekskursioner i forbindelse med dit skoleophold. På nogle af dem skal du selv betale for forplejning og transport. Spørg altid din underviser, hvis du er i tvivl.

Økonomi

  • ELEVLØN

    Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både under din oplæring og i skoleperioderne.

    SU

    Hvis du er fyldt 18 år og går på grundforløbet, kan du søge om SU, hvis du ikke har en uddannelsesaftale.

    Har du spørgsmål om SU, kan du kontakte

    Næstved - Lotte Andersen 
    LOAN@EUCSJ.DK 25 23 57 51

    Køge - Helle Lyngsmark
    HLYN@EUCSJ.DK 25 23 57 19

    Under 25 år

    Når du er fyldt 18 år, er du berettiget til at søge SU.

    Over 25 år

    Er du over 25 år, kan der være andre økonomiske muligheder. Læs mere om det at være VOKSENLÆRLING

    UNGDOMSKORT

    Du kan få rabat på din daglige transport til og fra skole ved at bestille et Ungdomskort på UNGDOMSKORT.DK

    Ved spørgsmål angående Ungdomskort, kontakt:

    Næstved - Anette Krogh Petersen
    ANPE@EUCSJ.DK 25 23 57 01

    Køge - Helle Lyngsmark
    HLYN@EUCSJ.DK  25 23 57 19

Hjælp og vejledning

Vejlederne kan hjælpe dig med at afklare dine uddannelsesmuligheder og ønsker til oplæring. De kan også hjælpe dig med at skifte uddannelse og organisere hjælpemidler som it-rygsæk m.m. Derudover kan de hjælpe dig med mulighederne for at læse videre.

Kontakt os i hverdage mellem kl. 8.00 - 14.00.

Vejledere

Morten Burkø

Vejleder for EUD og EUX (Næstved): Bygningsmaler | Tømrer | Elektriker | Data og kommunikation | VVS-energi | Murer | Struktør | Stukkatør

Uddannelsesleder