Sundhed, stil og design

Frisoer675x175


Har du lyst til at arbejde kreativt?

Synes du, det er skønt at arbejde med hår, makeup og wellness? Har du lyst til at være med til at designe, at arbejde med stil, form og farve, og samtidig lære mere om tandfaget, sundhed og hygiejne, så skal du vælge fagretningen:

Sundhed, stil og design

Fagretningen indeholder fagene frisør og tandklinikassistent.

Her skal du arbejde praktisk med spændende projekter og får derigennem kendskab til de forskellige fag/uddannelser.

Foruden at være kreativ er motion en del af sundhed, stil og design - idræt foregår på en sjov og naturlig måde i hverdagen.

Det hele bliver krydret med fællesskabsuger, hvor alle elever på grundforløb 1 arbejder sammen på kryds og tværs med introuger, sundhedsuge og det store modeshow som afslutningsprojekt.

Projekter på fagretningen

300X200px93

Bæredygtighed

Du får kendskab til, hvordan man arbejder på en bæredygtig måde.

Gennem praktisk og teoretisk arbejde opnår du viden om produkter, redskaber og arbejdsgange i frisørsalonen og på tandklinikken.

 

300X200px Erhvervrettet Maler

Design- og stilhistorie

Her arbejder vi på tværs af fagene og får blandt andet kendskab til, hvad design går ud på.

Du skal arbejde med stilhistorie gennem tiderne inden for fagene frisør og tandklinikassistent.

Arbejdet bliver praktisk og kreativt, når vi i fælleskab fremstiller en udstilling, hvor der vises hår, makeup og hvordan tandfaget har set ud gennem tiderne. Stukkatør- og malerfaget anvendes her på en kreativ måde.

300X200px5

Innovativt modeshow

Det helt store projekt, som samler alle fagretninger på grundforløb 1 i Næstved, er det innovative modeshow. Samarbejde og fælleskab er i fokus - alle elever bidrager til at skabe et stort show, hvor alt fra lyd, lys, film og scene skal laves.

På fagretningen Sundhed, stil og design skal der kreeres innovativt og kreativt tøj, højt hår og vild makeup, ligesom der skal udsmykkes/designes scenekonstruktion til et brag af et show.

 

300X200px7

Wellness week

Her skal der fuld smæk på sundhed, wellness, meditation og lækkerhed.

Der arbejdes med ansigtsmassage, lægges makeup og ordnes negle.

Du oplever, hvordan velvære har en positiv effekt på udstråling og velbefindende.

 

Tilmelding

Sundhed, stil og design udbydes i

Næstved: Jagtvej 2

Se dato for næste opstart her

 

Hjælp og spørgsmål

Elevadministrationen kan hjælpe dig, når du vil starte på grundforløbets 1. del:

Se her, hvilken studiesekretær du skal kontakte.

Sådan tilmelder du dig

Al tilmelding sker via optagelse.dk. 

Når du er inde på optagelse.dk skal du vælge:

  1. Uddannelsesområde: Erhvervsuddannelse
  2. Region: Region Sjælland
  3. Hovedområde: Omsorg, sundhed og pædagogik
  4. Institutionsnavn: EUC Sjælland
  5. Fagretning: Sundhed, stil og design

 

Tilmeldingsknap

Du får brev om optagelse, når EUC Sjælland har fået bekræftet dine oplysninger og karakterer.