Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Matematik A – Fysik A

Er du optaget af matematik og fysik? Kan du lide at regne den ud og løse virkelighedsnære problemer?

Så kan linjen Matemaik A og Fysik A - eller mat-fys, som vi kalder den - meget vel være noget for dig.

På mat-fys dykker vi ned i de love, som styrer universet. Vi arbejder med klimaforandringer og ny teknologi som kvantecomputere. Vi stopper op og ser mod universet og forundres. 

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, eller måske drømmer om at blive ingeniør, bygge fremtidens elbiler eller arbejde med undervandsrobotter, så er mat-fys helt sikkert noget for dig.  

3 lærerige år med

✔ Udfordringer

✔ Fordybelse

✔ Udvikling

På mat-fys lærer du, hvordan fysik og matematik sammen kan bruges til at beskrive den virkelige verden. Vi arbejder intensivt med naturvidenskabens store teorier og spændende logikker, og du bliver udfordret af avancerede matematikprogrammer og fysikopgaver.

Matematik A giver dig en forståelse for matematiske metoder, teorier og modeller. Og du lærer at udføre matematiske ræsonnementer og beviser, og får træning i at løse matematiske opgaver med relevans for fx teknologi og naturvidenskab.

Fysik A giver dig indsigt i fysikkens grundlæggende love og begreber, og du lærer at analysere og løse opgaver inden for fysikkens område.

Du får indblik i sammenhængen mellem fysikkens teorier og hverdagslivets praktiske spørgsmål og arbejder med blandt andet eksperimenter, modeller og teorier.

Med MatFys kan du læse videre til meget forskelligt, fx Anvendt matematik  Elektroteknologi , eller maskinmester. Der er mange spændende muligheder. Men det behøver du ikke at tage stilling til lige nu. Gå efter det, der interesserer dig, så finder du ud af, hvad du vil arbejde med senere. Og vi skal nok hjælpe dig.

Projekter, du kan komme til at arbejde med

Det kunne være en case, der handler om at optimere vandraketter, så de flyver højest muligt. Her er du med til at bestemme den perfekte ratio mellem vand og luft i raketten. Du er også med til at finde ud af, hvad der er relevant for at få raketten i luften – er det fx tyngdekraft eller luftmodstand?

Valgfag

 

  • Engelsk A
  • Kemi A
  • Teknologi A
  • Samfundsfag B
  • Tysk fortsætter C 
  • Retorik C 
  • Astronomi C 
  • Erhvervsøkonomi C
  • Programmering C

Du vælger ét fag på A- eller B-niveau og et fag på C-niveau. Derudover har skolen valgt Programmering C.

Sådan er studieretningen

Du arbejder intensivt med matematik og fysik og kommer i dybden med fagene gennem varierende undervisning. Dine undervisere udfolder teori og metoder ud på tavlen, og du afprøver dem i praksis.

Her er både fysikrapporter og problemregning, og du kommer til at arbejde med avancerede matematiske programmer, arbejde i fysiklokalet med teknisk udstyr og spændende materialer, så du kan finde ud af præcis, hvad det var, din fysiklærer lige stod og forklarede. Du vil opdage, hvordan de to fag sammen kan bruges til at undersøge problemstillinger fra den virkelige verden.

Emner på studieretningen

  • Matematik A
    - Regningsarterne - fx rødder, ligninger og numerisk værdi

    - Geometri, trigonometri samt analytisk plangeometri

    - Regning med vektorer i plan og rum

    - Funktionsbegrebet - brug af variabler

    - Bestemmelse af en forskrift og opstilling af modeller

    - Grænseværdi, kontinuitet, differentiabilitet

    - Stamfunktioner og afledede funktioner

    - Vektorfunktioner

    - Grundlæggende differentialligninger

  • Fysik A
    - Den tekniske fysiks grundlag

    - Energi

    - Elektriske kredsløb

    - Atomfysik

    - Bølger

    - Mekanik

    - Termodynamik

    - Elektriske felter

    Hvis du vil vide mere om de enkelte fags indhold, eksamener mv., så dyk ned i fagenes læreplaner HER

Hjælp og vejledning

HTX Køges studievejleder Jesper Skovlund kan hjælpe dig med dine spørgsmål til de forskellige studieretninger på HTX Køge og dine muligheder for at læse videre. Han kan også hjælpe dig, hvis du ønsker at skifte studieretning. Har du spørgsmål til SU, er det også Jesper, du kan tage fat i.

Derudover kan Jesper hjælpe dig med at organisere hjælpemidler som it-rygsæk m.m. 

Vejleder

Rektor