Her kan du komme helt tæt på en lang række uddannelsesmuligheder og få ro i maven omkring fremtiden. Vi slår dørene op til både erhvervsuddannelserne EUD og EUX, samt til det tekniske gymnasium HTX. Du vil møde elever og undervisere og få en snak med vores uddannelsesvejledere, der kan svare på alle dine spørgsmål.
Hvad enten du går i grundskolen, har færdiggjort en ungdomsuddannelse eller overvejer et studie-/karriereskift, står EUC Sjælland klar med en mulighed for dig.
Arrangementet er åbent for alle, og der er mulighed for at møde elever, undervisere og uddannelsesvejledere i værksteder og på laboratorier - og få en snak om, hvad man laver på de forskellige uddannelser, samt hvilke fremtidsmuligheder de baner vejen for.
På dagen kan du også blive klogere på vores AMU-kurser og efteruddannelse samt høre mere om EUV (erhvervsuddannelser for voksne), hvis det er den vej, du er interesseret i.
På denne side kan du se, hvilke uddannelser du kan opleve på de forskellige adresser til Åbent Hus.
Dem kan du møde i Køge (Campusbuen 31)
HTX (teknisk gymnasium)
HTX Køge
EUD og EUX (erhvervsuddannelserne)
Anlægs- og bygningsstruktør
Bygningsmaler
Elektriker (mulighed for EUX)
Murer
Personvognsmekaniker
Smed
Tømrer (mulighed for EUX)
VVS-energi

Dem kan du møde i Næstved (Jagtvej 2 og Teatergade 23)
HTX (teknisk gymnasium) - Teatergade 23
HTX Næstved
Hvis du vil til Åbent Hus på HTX Næstved, så skal du møde op på Teatergade 23 i Næstved. Når årgang 2026 starter, bliver det nemlig i spritnye lokaler. Kom og vær nogle af de første til at se den nye skole!
Læs mere om flytningen til teatergade
EUD og EUX (erhvervsuddannelserne) - Jagtvej 2
Anlægs- og bygningsstruktør
Bygningsmaler
Data- og kommunikationsuddannelsen
Elektriker (mulighed for EUX)
Frisør
Industritekniker
Lager og terminal
Murer
Personvognsmekaniker
Smed
Tandklinikassistent
Tømrer (mulighed for EUX)
Vejgodstransport
VVS-energi
