Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Maskinmesteren får vindmøllerne til at dreje rundt og gør verden grønnere

Maskinmesterens vigtigste opgave er at optimere energiløsninger og sikre klimavenlige forsyningsveje til brugerne. Kort sagt; Som maskinmester skal du lave fremtidens naturvidenskabelige løsninger i praksis.

Hos EUC Sjælland udbyder vi 1. til 3. semester af maskinmesteruddannelsen, nærmere betegnet værkstedsforløbet. Resten af uddannelsen (4. til 9. semester) foregår i Kalundborg.

Maskinmesteruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der tager 4½ år, men du kan tage værkstedsforløbet hos os.

VARIGHED

9 måneders undervisning og 9 måneders virksomhedspraktik

STED
Næstved

Det er ikke nødvendigt at tage til maskinmesteruddannelsen på Teknika i Lyngby for at starte på uddannelsen som maskinmester. For første del af uddannelsen, også kaldet værkstedsforløbet, kan nemlig tages hos os i Næstved, ZBC i Slagelse eller Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (NEG) i Holbæk.

Forløbet hos os varer 3 semestre (9 måneders undervisning og 9 måneder i virksomhedspraktik). De resterende semestre (4. til 9. semester) foregår på Teknika, Campus Kalundborg.

Forløbet er for dig med en gymnasial baggrund som STX, HTX og HHX og uden relevant håndværksmæssig erfaring.

Vi henviser til Teknika for mere information om maskinmesteruddannelsen.

Adgangskrav og ANSØGNINGSPROCES

oM UDDANNELSEN OG OPBYGNING

Hvad laver en maskinmester?

Som maskinmester har du mulighed for at arbejde med drift og vedligehold inden for en bred vifte af brancher fx medicinalindustrien, hospitaler, solfanger- og vindmølleanlæg samt spildevands- og rensningsanlæg.

Derudover kan en karriere som maskinmester føre dig til skibsfart, forsyningssektoren, offshore-industrien, service og rådgivning, elnettet, bygge- og anlægsbranchen, salg, ledelse samt optimering og udvikling af processer og tekniske systemer.

Vidste du, at maskinmesteruddannelsen også er en lederuddannelse? Efter endt uddannelse kan du ende i roller som miljøchef, projektleder, teknisk chef, energirådgiver, maskinchef eller drift- og vedligeholdelseschef.

Emner på værkstedsforløbet på EUC Sjælland

    • El
    • Motorlære
    • Svejsning
    • Pneumatik
    • Drej og fræs
    • Arbejdsmiljø

Sådan ser dit værkstedsforløb til maskinmester ud på EUC Sjælland

M1: Værkstedskolen; august til december (første år)

M2: Projektforløb; februar til april (andet år)

M3: Praktikforløb; maj til december (andet år)

Vil du besøge EUC Sjælland og se, hvor værkstedsforløbet foregår?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er nysgerrig på vores faciliteter eller har spørgsmål til at gå på skolen.

Kontaktperson for værkstedsforløbet på EUC Sjælland

Ditte-Lene Paustian

Uddannelsesleder: Vejgodstransport | Lager og terminal | Frisør | Industritekniker | Personvognsmekaniker | Smed | Maskinmesterforløbet